Dag 67 - Mosters pige

Dag 68 – Sidste “mødregruppe-besøg”

img_2658

Kl. 5.28 vågnede vi, det vil sige der havde jeg lige skiftet Leander en gang, tilbudt mad, men han var for frisk. Thomas tog tjansen, for at få ham til at sove lidt mere, det lykkedes ikke, tilgengæld skulle hans skiftes igen.

Jeg stod op kl. 6.22, man bliver altså bims af ikke at få sovet, når man virkelig trænger. Det kommer vel forhåbentlig. Nu skal denne periode gå, også kan vi få en ny status, og forhåbentlig kan vi så begynde på hans vedligeholdelsesbehandling, hvad det så indebære.

Oppe fik tøserne morgenmad, jeg fik smurt madpakker, og hjulpet pigerne. Thomas skal til seminar i eftermiddag og til aftensmøde, så han havde lidt bedre tid. (Selvom det ikke føltes sådan). Han gjorde sig klar, det vil sige da kl. var 7.20 bad jeg om at komme i bad, så jeg ikke skulle ud af døren uden. Han tog Leander, og jeg fik gjort mig klar – super hurtigt. Ved ikke helt hvad Leander og Thomas lavede i mellemtiden, men da kl. var 7.40, måtte jeg fortælle Thomas at nu havde de sådan set travlt, hvis ikke Kristine skulle komme for sent i skole.

Josefine havde god tid, tiltrods for at hendes lillebror begyndte at blive noget lang i betrækket. Jeg skyndte på den unge dame, og imens jeg spiste Leander af, fik Josefine lov til at se Ramasjang. Derefter var det ud af døren, og hen til børnehaven. Leander protesterede noget over at ligge i barnevognen, men det gik og han faldt i søvn.

Hjemme sov han hele 20 min, også var han klar igen. Det er ikke meget man kan nå når han ikke sover længere, og han bliver jo ikke ligefrem frisk af sådan en kort lur.

Nå men vi fik ryddet lidt op, og tussede lidt rundt. Hans temperatur starter på 38,1, så jeg kan så starte dagen med at være bekymret. Jeg ved jo at han skal starte sin medicin i morgen, også falder hans temperatur igen. Må de forbandede tænder da snart bryde igennem, så jeg ikke længere skal tænke over det. Der er altså lang vej endnu, når han stadigvæk mangler 12, hvis han skal blive halvsløj af dem.

Jeg er ret sikker på det er derfor han har afføring så ofte, han ligner Kristine. Kristine fik ligesom Leander dårlig mave og feber når hun skulle have tænder. Hun blev rigtig skidt tilpas, indtil de var brudt igennem. Jeg husker især disse næste tænder (Som Leander skal til at have), som værende forfærdelige for min lille pige, det er jo desværre nok det samme for Leander.

Vi fik skønt besøg af Iben, det er hendes sidste uge på barsel, så begynder den virkelige verden for hende. Jeg kan godt mærke at det er med et sug i maven, at jeg “sender” hende ud i den virkelige verden. Jeg er ikke helt klar til det, men altså haha, jeg kan jo ikke få alle mine ønsker opfyldt. Jeg har i Iben fundet en fantastisk kvinde, der er med mig i mine tossede idéer, og skøre input. Og ikke mindst så kan hun rumme både Leander og jeg i denne situation, det er altså guld værd.

Men vi fik nusset om en træt Leander, han sad ret længe på numsen imellem mine ben, og undersøgte sit legetøj. Det kan jo være en hel ny verden der åbner sig for ham, når han kan begynde at sidde selv. Om ikke andet så giver det os lidt andre muligheder for aktiviteter. Vi må igang med at spille bold, det er jeg ret sikker på han vil syntes er sjovt.

Jeg fik puttet Leander, og tænkte, denne lur, det bliver en af de lange, og alligevel efter 35 min. var han klar igen. Puha det er altså krævende, når man ved han har så hårdt brug for sin søvn.

Iben og jeg fik en kop the sammen, inden hun skulle videre i dagens tekst. Jeg spiste frokost, sammen med Leander. Det vil sige han spiser jo ingenting, men han sad ved bordet, og blev tilbudt det. Jeg skal finde ud af hvilken strategi jeg skal lægge, håber virkelig lægerne kan være med til at hjælpe mig i morgen, så jeg ikke skal være så frustreret som jeg er lige nu.

Vi hyggede lidt mere, inden jeg insisterede på at han skulle sove igen. Jeg puttede ham i barnevognen, og gik imod skolen. Kristine blev hentet, og vi hyggede os med at gå hen imod børnehaven. Hun nød virkelig at være udenfor (det sagde hun ihvertfald).

img_2649

Henne ved børnehaven fik vi hentet Josefine, hun var bare klar parat. Da vi gik fra børnehaven vågnede Leander, jeg er jo tilbøjelig til at tro at hvis ikke jeg var begyndt at gå igen, så havde han sovet videre, men det er jo kun gisninger, det finder jeg jo aldrig ud af.
Hjemme spiste Leander, Kristine og jeg bolle, Josefine var ikke sulten. (Det skulle vise sig det ikke var rigtigt). Derefter dansede vi i stuen alle 4, det var så hyggeligt. Leander og jeg sluttede på gulvet, hvor Leander iagttog sine søstre. Han er ikke helt tilfreds, fordi han er træt, men det gik.

img_2652

Jeg fik sludret med Tante, Farbror arbejder ligeså meget som Thomas, så vi kunne hurtigt blive enige om at det var synd for os. Haha.

Pigerne fik lov til at bestemme menuen, så vi kørte til MacDonalds i Hundige. De kunne ikke helt forstå vi skulle tage maden med hjem, når man nu kunne spise der, men det lykkedes uden brok, trods alt.

img_2656

På hjemturen mente Kristine at tiden var inde til at tale om døden, det havde jeg ikke lige forventet. Hun sagde” Når jeg dør, så vil jeg altså sige til gud, at jeg skal tilbage til jorden og passe på jer og gøre jer glade”. Jeg forsøgte at forklare hende at det jo var de voksne og gamle der helst skulle dø først. Hun kunne altså ikke rigtig forstå at jeg skulle dø, men på et eller andet tidspunkt går den smertelige sandhed jo op for hende. Så må vi jo tale om det på det tidspunkt.

Hjemme igen, dækkede pigerne bord, og vi hyggede rigtig med Ramasjang. Jeg puttede Leander, og pigerne var bare så gode, så der var intet ballade imens jeg var væk.

Da jeg kom ned igen, puttede jeg med pigerne i sofaen, føler mig så heldig at Kristine stadigvæk har lyst til at sidde på skødet og putte.


img_2662Da Rosa var færdig med at lave kage, blev begge tøser puttet (helt uden protester), og jeg kunne gå i stuen og smide mig på sofaen. Det er underligt pludselig at have så meget tid til sig selv, jeg har skrevet her i stedet for at lave noget praktisk. Mine øjne er trætte og klør, overvejer meget at smide mig i dynerne, men nyder i den grad at have ro i både hovedet og i kroppen. Det skal man huske at værdsætte.

I morgen er det kemo-dag, så håber jeg bare hans tal er gode, så vi ikke skal tilbage til en indlæggelse, eller nye blodprøver i weekenden. Vi gør virkelig hvad vi kan for at undgå at blive syge, derfor deltager vi heller ikke i nogle arrangementer, med mindre det er nærmeste familie, og vi kan være sikre på der ikke er sygdom i nærheden. Vi forsøger også at blive hjemme, selvom det er svært. Men det er bare bedst for Leander at være i sit eget miljø, selvom det er svært for mig, at bevare roen i kroppen.

God aften til alle derude

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 67 - Mosters pige