Dag 83 - Vi lakker allesammen til

Dag 84 – Drengene holder fanen højt

img_2852 img_2853 img_2854

 

Kl. 6.28 var der gang i familien, det vil sige Josefine hoster fortsat rigtig meget, Kristine og jeg er nu syge. Det kunne jeg virkelig godt undvære, men det må være fordi Leander er stabil, at min krop bliver modtagelig. Hvis jeg så bare havde muligheden for at ligge syg, så ville det altså være lidt nemmere at have med at gøre. Men sådan skal det så ikke være.

Thomas blev sendt afsted, vi fik gjort os klar. Der kommer psykolog til mig kl. 9, og jeg har lavet en aftale med pigerne “gamle” dagplejemor at hun passer dem, imens jeg har hende her. Det er altså nemmere at de ikke er hjemme, når man skal sidde at tale sammen.

Pigerne blev meget glade, og kunne næsten ikke vente. Så kl. 8.30 afleverede jeg tøserne, hjemme fik jeg ammet Leander, også blev han puttet. Jeg fik nusset lidt jeg vasker tøj i stride strømme, nu skal den rytme altså komme, så jeg ikke hele tiden føler jeg er bagud. Inden vi kørte til Ann, hjalp Kristine mig med at tømme vaskemaskiner, og sætte nye vaske over, og ikke mindst tømme tørretumblere, og fylde dem igen. Så er det altså lidt nemmere, når man hele tiden har Leander på armen.

Psykologen kom, en rigtig behagelig kvinde, der lige passer til min måde at tænke og være på. Jeg oplevede at vi havde en rigtig god energi, og jeg har fået noget at tænke over (ikke på den dårlige måde at forstå).

Det passede med at Leander vågnede som hun skulle køre. Hun fik lige mulighed for at se ham, det er altid rart at man har et billede på de personer man taler om.

Inden jeg henter pigerne, talte jeg med Pernille (en af mødrene til en af Kristines klassekammerater), hun ville gerne hente hendes ting i skole (vi manglede vinterjakke), og komme hen forbi med det.

Pigerne var helt høje af at have været hos Ann, og fortalte livligt da vi var hjemme. Pernille kom i det samme, vi snakkede i køkkenet, samtidig med at Leander fik lidt at spise. Pigerne strøm på værelserne, de havde vist brug for en pause fra hinanden.

Clara vågnede, og Leander og hende hyggede på legetæppet, inden de gik hjem igen.

Jeg fik puttet Leander, og fortsatte med vasketøjet. Jeg er rigtig skidt tilpas, og min lunte er ikke eksisterende. Det trækker altså nogle veksler på ens tålmodighed og overskud, når man er alene med alle 3, og samtidig er skidt tilpas (på lollandsk vov).

Da Leander var oppe igen, legede vi igen. Pigerne gider ikke rigtigt, så jeg er på, og samtidig helt færdig.

Endelig kom Thomas hjem fra arbejde, så han fik lov til at overtage lidt på børnene. Men det er som om det ikke er helt godt nok.

Vi tog tøj på, og gik til Netto for at handle det sidste til aftensmaden. Tante Eva og Søren kommer og spiser (de er nemlig over sygdom, og ville gerne tage chancen).

Vi fik tryllet i køkkenet – der blev lavet pizza til børnene (to slags), kartofler til Leander.

Vi voksne spiste tygsteg, med hokkido og gulerødder med bacon i ovn. Samt broccoli-fritter med parmesan. Det kan anbefales.

Leander spiste med velbehag, forsøgte alt muligt forskelligt, en fornøjelse at se.

Efter aftensmaden fik jeg puttet Leander. De store børn fik fredagsslik, imens der blev gjort klar til at de skulle puttes, og køkkenet blev ordnet.

Da alle børn sov, var der flad ud på sofa, til fuld plade – vi kan konstatere at vi ikke er så heldige.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 83 - Vi lakker allesammen til