Dag 86 – Tupperware og ny sonde

Når man hele natten ligger tæt med sin mor, så indgyder det åbenbart til amning. Så på 6 timer, blev den unge mand ammet 8 gange, det siger sig selv at han jo ikke var voldsomt sulten, men lidt spiste han hver gang. Og ja, han afviste blankt sutten.

Thomas stod op med Leander kl. 6.30, og jeg fik lov til at blive liggende en lille time, men hvor meget hvile er der tale om når ens 3 årige datter snakker som et vandfald? Vi stod op, til lækker morgenmad i køkkenet.

Da den var indtaget, og Leander puttet til første lur, gik vi igang med at dække bord, til alle de skønne kvinder der kom til tupperware hos min mor.

Morfar bleb sendt i byen for at handle, Moster Mie blev ligeledes sendt afsted. Pigerne blev sendt i bad, Thomas fulgte efter. Inden vi så os om, var de færdige i badet. Moster Mie sørgede for at pigerne blev klædt på. Og inden vi så os om var Leander oppe igen.

Mormor og jeg fik kreeret tre tærter, arrangeret salat, og gjort plads i køkkenet til at Hanne kunne demonstrere. Der kom hjælp fra Merete, det var lidt hyggeligt at hun kom tidligere, ekstra hænder får man aldrig for mange af.

Jeg forsøgte at spise Leander af inden arrangements start, men han var ikke voldsomt sulten, og havde mere travlt med at se hvad pigerne lavede.

Så jeg fortrak til underetagen, for at hilse på Mormors gæster. Der efter var det tid at sætte sig til bords. Hanne gik i gang med sin demonstration, og det tog ikke længe før Josefine kom trissende (Hanne er hendes yndlingspædagog i børnehaven), så inden vi så os om var Josefine en glad hjælper til Hannes demonstration, mon ikke det har hjulpet salget lidt på vej?

Inden vi fik set os om, havde Hanne og Josefine fået lavet, kylling i karry med ris, gulerødder og rødbeder i ovnen, samt gulerod- og rødbedesalat. Så der var lækkert tilbehør, da tærterne blev serveret.

Morfar, Thomas og pigerne kom nærmere, det samme gjorde Leander. Det er vist ikke helt efter bogen, men der var ingen syge, og vi holdt os på behørig afstand. Der blev smagt på lidt af det hele, inden Thomas pakkede bilen, og vi kørte imod Greve.

På vejen kommenterede Kristine på at hun mente Leander var træt af sin sonde, vi tænkte ikke nærmere over det, indtil han kortvarigt vågnede op, og jeg opdagede han havde hevet den op. Så vi kontaktede afdelingen, og i stedet for at slutte i Greve tog vi hele turen til Rigshospitalet.

Det passede selvfølgelig lige med at vi ramte vagtskifte, hvilket betød at det tog lidt længere tid. Det var ventetiden værd, vi fik en af vores yndlingssygeplejersker, det er jo ikke sådan at kimse af.

Da vi var færdige med at få lagt en ny sonde (Han er vist ved at vænne sig til det), gik vi til bilen igen, hvor Thomas og pigerne ventede.

Josefine kommenterede at hun altså trængte til at komme hjem, vi kunne jo kun bistå hende i følelsen, og skyndte os imod Greve. Men hjemturen endte også med at tage 2 en halv time, med et stop på Østerbro.

Hjemme, blev Thomas og jeg ret hurtigt enige om at aftensmaden skulle serveres tidligt, og at ungerne skulle puttes tidligt. Det er jo hverdag i morgen. Så det endte med at vi spiste rester (Hvilket efter Kristines opfattelse er min livret, hmm.), og derefter gik vi igang med at putte. Men det tager jo alligevel langtid, så det endte med at de kom i seng til normal tid, og derfor ikke tidligere som håbet. Bedre held i morgen.

Da ungerne sov smed vi os på sofaen, og faldt faktisk begge i søvn. Så klokken 21 gik vi i seng, det er hårdt at blive underholdt på Lolland, men ikke desto mindre rigtig rart.

Vi håber på snarligt gensyn.