Dag 122 – Mandagssløvhed

 

Leander vågnede tidligt, Thomas skulle afsted til et møde, så drengene stod op og fik klaret pottebesøget, er så stolt af min “lille” mand, der klares det på potten, fremfor i bleen. Nu skal jeg bare sørge for at kommer på potten i løbet af dagen, men det kræver altså noget mere af mig. Men det kommer vel.

Pigerne var top seje, og havde smidt deres ble om dagen før de fyldte 2 år, så mon ikke Leander opnår det samme. Det håber jeg.

Thomas strøg ud af døren, og jeg gik i køkkenet, hvor der blev spist morgenmad. Leander er blevet ret glad for røræg, så det står den på indtil videre. Måske jeg skal forsøge at lave noget grød af en eller anden art også, det er værd at overveje.

Josefine proklamerede tidligt i morgenmadsspisningen at hun skulle på toilettet, (alle vi andre var færdige), så vi endte med at gå ovenpå alle sammen, jeg fik klaret badet, og børnene fik tøj på. Jeg opdagede hvad klokken var, og måtte skynde på pigerne. Heldigvis begyndte jeg i god tid, for der endte det med at Josefine var sulten igen. Så vi måtte lige klare det også.

Jeg pakkede de to andre sammen, og Josefine blev iført lidt mere tøj, og hue imens hun spiste. Det er med at udnytte tiden. Da hun var færdig, skyndte vi os afsted, pigerne på cykel, og Leander siddende i barnevognen. Vores lille stiksti er ved at blive asfalteret, så det endte med at vi måtte på en rimelig omvej.

Vi nåede skolen, men Kristines lås drillede, så det endte med at ringe ind, inden vi var klar. Øv. Heldigvis var Pernille sød at stå og holde øje med Leander, imens jeg fik sendt Kristine godt ind i klasse, og heldigvis var det mandag, så vi var bestemt ikke de eneste der var sent på det. Puha. Det er en irriterende start, når vi egentlig var i god tid, men Kristine lod sig ikke bemærke, det plejer hun ellers.

Uden foran stod jeg og talte med 3 af de andre mødre, det var så hyggeligt, men det sker bare alt for sjældent, og til sidst mistede både Josefine og Leander tålmodigheden, så vi sagde farvel, og skyndte os afsted til børnehaven.

Josefines ben var meget trætte, så det var med hiv og sving at vi kom til børnehaven, tænk hvis nu de faldt af. Det ville ikke være godt. Fremme, var den ene pædagog så sød at hun tog jakke på, og holdt øje med Leander, imens jeg afleverede Josefine. Det blev vi enige om at det var den hurtigste og skånsomste løsning.

Jeg blev skubbet ud af døren, og sendt masser af luftskys afsted, inden jeg lagde Leander ned til sin første lur, og begyndte at gå hjemad.

Hjemme blev han stillet ud for at sove, men de “gule mænd” havde ikke tænkt sig at være lydløse, så der var en del uro i babyalarmen, og meget brummeri fra den unge mand. Glæder mig så meget over at det forhåbentlig snart er overstået.

Oppe igen, fandt vi legetøjet frem, jeg har sorteret en masse af baby-legetøjet (bedre sent end aldrig) væk, så der er masser af nyt og spændende at pille ved, og lege med.

Han fik en lille ammetår hos mig, inden vi kunne lege videre. Jeg har købt en “ord-kort-kuffert”, så vi øvede også lidt forskellige ord, og billeder. Han virkede ret interesseret, så det er jo dejligt. Jeg skal jo finde på forskellige aktiviteter for at underholde ham, og ikke mindst udfordre ham, når nu han ikke kan komme i institution og blive motiveret og aktiveret af andre børn. Indtil videre går det faktisk ok, regner bestemt med at foråret og sommeren gør det endnu nemmere for os, at lave aktiviteter udenfor. Mon så ikke også han begynder at gå lidt rundt udenfor, det vil jeg tro.

Vi begyndte at forberede frokosten, det tager jo tid, især når man har en lille hjælper. Jeg forsøger virkelig at aktivere forskellige smagsoplevelser, så han på den måde kan opleve og få glæde ved forskellig mad. Så idag var det både rugbrød med forskelligt pålæg, kartofler og gulerødder, samt torskerogn. Det skal vist lige have lidt længere tid, inden det det købt. Spegepølsen er især et hit, så meget at han bare selv tog skiver og begyndte at spise af det, når jeg var for langsom.

Vi fik sat os til bords, og hyggede os med at spise. Selvom det er hurtigt overstået, i hvertfald i dag. Vi fik tiden til at gå med lidt mere leg, vi fik besøg af min fætter, (altså bare et lille kort visit), det er altid hyggeligt. Jeg fik suppleret den unge mand, da han absolut ikke ville ammes, inden han blev puttet i barnevognen. Da Leander var puttet, smækkede jeg benene op på sofaen, altså efter der var ordnet lidt vasketøj. Tv’et drillede mig, så endte med at læse i min bog, det er så dejligt at slappe af på den måde, om end jeg bliver så træt. De “gule mænd” skulle også drille denne lur, så der var ret meget larm i alarmen. Så det blev til en del brummeri.

Da Leander var klar igen, fik han en tør numse, inden jeg tilbød ham brystet, for der var ikke andet der faldet i hans smag, men det kunne ikke friste. Så jeg pakkede os sammen, og gik afsted efter Josefine. Hun var gjort klar da vi kom, det er altså fantastisk at få sådan en støtte og hjælp der henne, det kan godt være de har rigtig meget at se til, men de giver sig altid tid til at hjælpe mig, og ikke mindst hjælpe Josefine godt ud af døren.

Hjemme, passede det med at vores varer er blevet leveret, så vi gik igang med at pakke dem ud, men det er altså ikke så nemt, når Leander syntes verden er lidt imod ham, nok er medicinen blevet reduceret væsentlig, men det har altså ikke gjort sit indtog endnu. Humøret stopper nok først når han er helt ude af det, forhåbentlig får vi vores dejlige glade dreng tilbage, jeg glæder mig.

Med Thomas hjemme, skyndte vi os at lave aftensmad, og fik pakket lidt flere vare ud. Modsat pigerne vil Leander gerne smage på alt der bliver stillet overfor ham, det er altså fantastisk at opleve. Er spændt på hvordan det bliver i næste uge, når vi skal igang med anden omgang kemo.

Da alle var spist af, fik børnene et bad, jeg fik puttet Leander, ret efter fulgte pigerne. Thomas ordner køkken, og jeg skriver blog.

Vi håber vi kan nå lidt afslapning, inden den unge mand kalder på sin mor igen, og jeg skal starte forfra. Men den tid den sorg.