Dag 233 – Lolland tur/retur og visit

Tidligt oppe, eller det vil siger Thomas tog tjansen, så jeg stod op omkring kl. 6.30, men det er vel egentlig ikke at sove længe?
Vi spise morgenmad, og da Leander var puttet fik vi ryddet op, og taget bad.
Da Leander var oppe igen, fik vi lidt mere at spise, det vil sige han havde ikke så meget appetit, så vi endte med at pakke det sammen i pusletasken, også var planen at vi skulle en tur på planteskole, så vi kunne få købt ind til vores “skov”.
På turen skulle vi lige forbi A med plaster, men det endte med vi blev inviteret ind til en kop kaffe/the, og når man endelig er ude så er vi jo ikke til at drive hjem. De har jo samme regler som os, så der er håndsprit i store mængder, og renere end på Rigshospitalet.
Det endte med at vi blev hængende, måske lidt for længe, ej vi håber de havde smidt os ud hvis de gerne ville have vi gik.
Vi kørte hjem, og fik puttet Leander. Vi fortsatte med oprydning, men Leander vågnede tidligt (også for tidligt), så det endte med at jeg pakkede ham i bilen og kørte til Lolland efter pigerne. Det var meningen vi skulle være mødtes halvvejs, men jeg tænkte Leander måske ville sove i bilen på vej ned, men jeg tog fejl.
Jeg hentede pigerne og fortsatte ud hos farmor og farfar, hvor der stod mad parat til Leander, og pigerne og jeg blev forkælet som altid.
Vi hyggede der i nogle timer, inden vi pakkede sammen og kørte til Greve.
Hjemme havde Thomas givet den gas, både i haven med belægning og i huset hvor der var blevet ryddet op og støvsuget.
Børnene blev puttet, og vi faldt endnu engang om på sofaen.
Vi fik Idag en sørgelig besked, for lille I som vi har fulgt, og som jeg tidligere har skrevet om, er død. Han fik fred, i lørdags, og tænk da vi var inde for at få lagt sonde, var han stadigvæk i live. Hvor er det uretfærdigt og tragisk.
Jeg kan slet ikke vær er mig selv, det er så hårdt at være en del af en afdeling, hvor man skal forholde sig til at andre forældre mister deres børn. Det er så uretfærdigt.