Dag 236 – Rigshospitalet tur/retur

Oppe, havde Leander feber, han var slatten og i det hele taget ved siden af sig selv. Han fik medicin, og vi pakkede sammen og drog afsted til kemo – ambivalent følelse, når det nu er den der gør ham så skidt tilpas.
Fremme var kemoen selvfølgelig ikke klar, og de var i forvejen forsinket, så det tog en rum tid at vente på den, og da han ikke må færdes frit på afdelingen, fordi han har feber, ja så bliver ventetiden rigtig lang.
Endelig blev kemo givet, og der blev taget blodprøver. Mormor kom i det samme, hun er nu færdig som kostvejleder, sejt.
Vi kørte hjemad, bestilte frokost på vejen så vi kunne hygge med det. Leander faldt i søvn, og jeg kunne bære en sovende Leander ind på sofaen. Hader virkelig den kemo, vi tager afsted med et barn der har fantastiske tal, har appetit og er i hopla, går hjem med et barn der er flad i tal, har høj feber og er rigtig påvirket. Hvorfor forstår lægerne ikke at man gerne vil skåne hm for flest mulige gener??? Indtil videre er det ikke lykkedes mig at trænge igennem til lægerne, måske det lykkedes til sidste gang kemo.
Mormor drog afsted efter Kristine hos Marie, og jeg puttede med Leander, de har stadigvæk ikke ringet med blodprøvesvar, så det endte med at jeg selv måtte gøre det.
Det viste ikke overraskende en forhøjet crp (infektionstal), så vi skulle retur til Rigshospitalet, nye blodprøver og opstart af antibiotika.
Det havde været meget nemmere at starte antibiotikaen op allerede tirsdag aften, vi kende jo resultatet.
Leander er skidt tilpas, så han sover faktisk bare. Det er underligt, for egentlig burde man nyde det, men det er lidt svært når den unge mand ikke rigtig er sig selv.
Jeg håber han får det noget bedre i morgen, men nu må vi se.
Det er egentlig blot at vente på at tallene retter sig, og lægerne er trygge ved situationen. Jeg er tryg, men er træt af han skal nå at få det så skidt først.