Dag 237 – indlagt med skidt mand

Natten forløb rimelig roligt, der blev taget blodprøver og givet antibiotika. Han har ikke rigtig appetit, så det er lidt en by i Rusland at få ham til at spise, om end jeg gør et ihærdigt forsøg.
Da Leander stod op, var han i rigtig dårligt humør, og ville bare gerne ud fra stuen. Så vi begyndte at trave rundt på gangen.
Vi gik i køkkenet for at spise morgenmad, men heller ikke det ville han have, sad bare og tjattede til det, ret irriterende, tænk hvis han rent faktisk ville spise det. Han har heller ikke lyst til at blive ammet, så har man det altså ret skidt. Han virker på en eller anden måde forpint, men har skulle være dækket ind med smertestillende.
Vi brugte det meste af dagen på at kæmpe om at falde i søvn, når man er træt og indlagt, savner sin egen barnevogn, og vores rutiner. Omkring middag fik han kemo, også antibiotika. Han blev koblet fra, men vi kunne ikke blive hentet dør kl. 15, og vi skulle være tilbage kl. 18.30 for antibiotika, så vi endte med at blive.
Leander foretrækker at være på gangen, når han har det bedre, så stuen er for ham et fængsel, han bliver rigtig gal og ked af det, men så snart han kommer ud liver han op.
Vi mødte A og hans skønne mor i køkkenet, As farfar havde taget mad med ind til den unge mand, og Leander lykkedes med at få en portion. Der gled faktisk lidt bidder ned, skønt.
Derefter fik han et bad, jeg fik ham endelig puttet – efter et forgæves forsøg på at gå en tur, men sele på i klapvognen ville han ikke, også ville jeg ikke gå med ham.
Da han vågnede igen, meget kort lur, passede det med at pigerne kom.
Dejligt at se dem alle 3, Leander blev lidt overvældet, men glad.
Vi gik i legestuen, Thomas, Leander og Kristine hentede pizza, Josefine og jeg fik vasket tøj, ryddet lidt op, inden de andre kom retur. (Og ja Leander og Kristine blev stående udenfor, imens Thomas var inde).
Tilbage spiste vi, Leander ville have pizza – dejligt at se han smile, og interagere med pigerne.
Jeg gik på barselsgangen og malkede ud, for risikoen for brystbetændelse undgår jeg gerne, så dejligt.
Tilbage på stuen blev Leander koblet til igen, han fik antibiotika. Jeg læste historie for pigerne (Kristine gad ikke, men lyttede alligevel), imens Thomas og Leander hyggede.
Vi fik gjort alle 3 natklar, og sendt pigerne og Thomas afsted.
Jeg fik ammet (nu ville han gerne), men idet han blev lagt leverede han i bleen x 2, også var han klar igen.
Det lykkedes mig at få ro kl.21, men det holdt hårdt.
Det er hårdt at være her, man bliver mindet om at der er andre der har det rigtig svært, har virkelig dårlige børn, og at det ikke er alle der tager er raskt barn med hjem, i det hele taget tager deres barn med hjem. Håber inderligt at vi kan holde fast i vores styrke, og komme ud på den anden side, uden frygten for at miste overtager. Den bor i os, ligger konstant og lure, holdes heldigvis nede af opture, men nedturerne tager hårdt på krafterne.