Dag 263 – Lolland og regnvejr

 

img_5654

img_5660

Tirsdag 25/7
Oppe skulle vi lægge en plan for dagen.
Vi spiste morgenmad, og derefter fik jeg puttet Leander.
Da han sov var vi alle sammen i bad, inden jeg fik ordnet vasketøj, medicin, vasket op, ryddet op og fejet gulvet.
Derefter blev der dækket bord, vi inviterede Moster Mie over til en bolle, Christian er på arbejde.
Thomas måtte lige en tur i netto efter lidt forskelligt. Det passede med at Leander vågnede, også fik vi alle en bolle.
Da den var spist, fik vi ryddet af bordet, og legede tampen brænder, derefter kom Moster Mette, Karoline og Liv.
Da Liv var kommet dampede børnene ovenpå.
Vi sludrede, hyggede med de små, Bl.a blev der trænet som Kristoffer (ved dog ikke om han også slår kolbøtter), og hørt høj musik, inden vi alle spiste frokost sammen. Dennis gjorde os selskab.
Vi spiste, Leander og Karoline blev puttet, og vi smed os på sofaen, efter vi havde taget opvasken.
På sofaen gjorde Josefine os selvskabte eller aka Spørgen Jørgen på speed.
Vi lavede quizzer og læst historie, inden Leander var oppe igen.
Vi hyggede mere, og han spiste en bolle.
Derfra fik vi lagt en slagplan for resten af dagen. Det endte med at Mostrene tog børnene med hen til Moster Mette og co, imens pakkes Thomas og jeg bilen, så vi var klar til at vende næsen hjemad.
Fremme hyggede vi, inden vi spiste.
Vi kørte da vi havde spist og snakket færdig.
Det er sidste gang Karoline og Leander kan være sammen, det er altså underligt, og vemodigt. Især fordi man for det første ikke ved hvornår man får skoldkopper, og for det andet ikke kender behandlingshorisonten. Potentielt ser de først hinanden igen, når Leander er rask, og færdig behandlet. Der kan gå måske 3 år, så er børnene blevet meget store.
Vi må krydse fingre for at skoldkopperne kommer hurtigt, og st alle følger vaccinationsprogrammet, så vi ikke skal frygte mæslinger.
Det er hårdt at kende 3 små børn, som fordi de starter i institution, er afskåret fra at se, så længe de med sikkerhed ikke har haft skoldkopper. Det betyder jo samtidig at man heller ikke ser resten af familien, for enten skal vi have passet Leander, eller de skal have passet deres barn, og det pådutter man jo ikke andre forældre.
Men chancen tør vi ikke tage, den kan jo potentielt være dødelig for Leander, lorte sygdom. Øv.

Dag 262 – Knuthenborg, løbetur og farfar/farmor-hygge

img_8252 img_8265 img_8271 img_8275

Mandag 24/7

Oppe, fik vi klaret morgenmad, og lagt en slagplan.
Vi har besluttet at tage i Knuthenborg.
Vi fik alle sammen taget er bad, og gjort os klar til at tage afsted, når Leander er vågnet fra sin formiddagslur.
Da han var oppe, fik vi pakket set sidste, og så kørte vi afsted. Først på apoteket efter vabelplaster og allergimedicin, derefter hos farmor og farfar efter rabatkuponer til indgangen til Knuthenborg, og derefter ramte vi Knuthenborg. Der er sket meget siden vi begge arbejde der, tænk der nu er 8 kasser, vildt nok.
Vi startede med aberne (jeg konkluderede at der nok ikke ville være så mange der, når de lige havde åbnet). Det var en fejl, for der var proppet med mennesker, og Thomas og jeg kan godt mærke at vi stresser vildt meget, selvom vi endnu sidder i en bil.
Vi gik ud for at kigge på dem, men pigerne har været der så mange gange, at de egentlig er ligeglade, og Leander var ej hellere synderligt interesseret. Vi gik ind til lemurerne, her fandt Leander lidt mere interesse for aberne, for de bevægede sig, og kom tæt nok på, at han kunne opdage dem.
Derfra kørte vi videre, børnene er ret ligeglade med at se på dyrerne i gennem bilruden, Leander har ret svært ved at holde interessen.
Vi kørte til gederne, det var en succes, om end Kristine var bange for at de ville stange hende. Derefter kørte vi videre til kænguruerne og fuglene. Leander var noget mere begejstret for fuglene, men der kommer man også ud og kan se dyrerne tæt på.
Vi endte med at køre hjem, idet pigerne har oplevet det så mange gange, at det ikke er vigtigt for dem, og Leander er træt.
Vi kørte ud, Leander faldt i søvn med det samme, og hjemme igen blev han puttet i vognen. Thomas måtte trille en lille tur med ham, men så sov han også videre.
Vi spiste frokost, Moster Mette og Karoline kiggede forbi. Da de kørte, gik pigerne ovenpå for at lege og vi hvilede på sofaen.
Da Leander var oppe igen, fik vi pakket sammen. Jeg hoppede i løbetøjet, og Thomas tog børnene med ud til Farmor og farfar.
Jeg bevægede mig ud på en 14 km tur, det skal jeg i følge planen. De først 7 km gik egentlig ok, men derfra gik det bare ned af bakke – for pokker hvor var set hårdt, og med 100 pauser blev tiden på ingen måde noget at prale af. Men jeg kom afsted, og det var vel det vigtigste.
Jeg ankom til Farfar og farmor, hvor Thomas smuttede ud af døren for at løbe, imens fik Leander en ordentlig portion mad. Det er så dejligt når han spiser.
Da Thomas var retur igen, tog han et bad inden vi spiste lænker aftensmad, og sluttede med skøn dessert.
Børnene var trætte, så vi skyndte os hjem for at de kunne blive puttet.
Da ungerne sov, faldt vi omkuld til venner på sofaen. Det er skønt med ferie.

Dag 261 – kantfliser og Lolland

img_5642 img_5645 img_5646 img_5650

Søndag 23/7
Med alle mand oppe, fik vi morgenmad. Moster Mette og Karoline pakkede sammen og kørte hjem til Lolland. Det har været så skønt at have dem på ferie, god det kunne have varet lidt længere.
Jeg ordnede vasketøj og forsøgte mig med oprydning, Thomas og Kristine gik udenfor og gik igang med at lave kantfliser.
Moster Mie pakkede sammen, og vi endte med at rydde op og ordne vasketøj.
Da hun var kørt, fik Leander, Josefine og jeg lagt en lækker bolledej, vi ordnede vasketøj og tussede rundt.
Leander fik tøj på til at komme udenfor, så det var han sammen med Kristine og Thomas. Der blev leget i sandkassen (en ny yndlingsbeskæftigelse), men det endte med at han mistede tålmodigheden, så han kom ind igen. Vi fortsatte syslerne indendørs, og Thomas og Kristine kom også.
Vi fik frokost, og Leander blev puttet. Vi gik lidt rundt om os selv. For hvad skal vi, hvordan skal familien få en ferie som de er nogenlunde tilfredse med, og uden vi udsætter Leander for fare.
Vi er frustreret, mulighederne er begrænset, for vi kan ikke bare tage i Bonbonland, Legoland el selvom det regner, for vi kan ikke undgå at folk kommer tæt på os, og vi lever konstant med frygten for at Leander bliver syg af at andre kommer tæt på.
Så efter at modløsheden havde indfundet sig, og frustrationen voksede hankede vi op i os selv, og gik igang med at pakke. Vi tager på ferie på Lolland, da Mormor og Morfar er ude og rejse, kan vi jo passende bo i deres hus imens.
Tøserne blev begejstret, Leander kunne mærke spændingen så han brokkede sig ikke. Men det tager altså tid at få pakket sammen, så inden vi så os om, og vi var klar til at køre var klokken over fire, men sådan er det jo.
Vi kom afsted, men med en tissepause ved Tappernøje. Fremme i Maribo, hentede Thomas mad i pølsevognen (findes ikke dens lige andre steder), og pigerne dampede ovenpå for at lege. Josefine har svært ved at finde ud af af Mormor og Morfar ikke er hjemme.
Vi spiste, og derefter fik vi puttet børnene.
Vi endte med at falde i søvn på sofaen. Men dejligt det føltes trygt og godt, og ferieagtigt, for vi er ikke hjemme.

Dag 260 – svømmehal og hedeland

img_5630 img_5635 img_5637

img_8234 img_8235 img_8237 img_8243

Lørdag 22/7
Med alle mand oppe, fik vi morgenmad. Thomas hentede brød hos bagerne, også var der dømt morgenhygge.
Det er aftalt Thomas, Mostrene og børnene skal i svømmehallen, så bliver jeg hjemme med Leander. Så da alle havde spist, fik de pakket sammen, imens jeg holdt Leander hen. Han var begyndt at blive noget træt.
Da de var smuttet, blev han puttet, og jeg tog en slappet. Det er første gang i 14 dage jeg er “alene” hjemme. Det føltes så rart, for selvom jeg selvfølgelig nyder mine børn og deres samvær, så er det rart igen at kunne nyder roen i mit hovede, så længe det vare.
Efter 20 min fik jeg ryddet op, ordnet vasketøj og gjort klar til at støvsuge. Moster Mette og Karoline kom hjem, Moster Mette gik igang med støvsugerne, det vil sige resten af flokken kom i det samme, og Kristine ville gerne støvsuge. Det siger man jo ikke nej til, så vi andre fik hænderne fri. Leander stod op, og vi fik forberedt frokost.
Med denne spist var der lidt leg og oprydning, inden vi pakkede bilerne (og tasker), for at køre afsted til Hedeland.
Fremme der, gik vi ud i området, det er dejligt med luft og der er masser af bruge sit krudt på. Efter en times tid, fandt vi en legeplads hvor vi slog os ned.
De to små fik lidt at spise, pigerne legede inden vi alle spiste en muffin og fik noget at drikke.
Karoline blev puttet, og efter en rum tid gik vi videre.
Vi forsøgte os Bl.a på træningsstien, hvor der er en mur man skal forsøge at hoppe op af, det havde vi ret meget grin ud af.
Da Karoline vågnede kørte vi hjem igen.
Leander faldt i søvn i bilen, hjemme kunne jeg lægge ham direkte i seng, han var mør.
Moster Mie og jeg tog ud for at handle til aftensmaden, og hjemme igen fik vi forberedt den.
Det passede med at Leander vågnede, da maden blev serveret. Jeg skal love for at den unge mand tog fra, det er helt vildt, men også helt fantastisk.
Derefter fik han et langt bad, han havde jo ret meget energi med sådan en sen lur. Pigerne fik lov til at se “Syng” igen, Leander sad med og var vildt begejstret. Det var også under stor protest at han blev puttet, og pigerne fulgte ret efter da filmen var slut.
Da alle børn sov, holdt vi voksne biograf, vi så Hidden Figures, en fabelagtig film, som bør ses. Vi modtager meget gerne foreslag til andre film som er værd at se. Vi kan ikke huske hvornår vi sidst har været i biografen, og i virkeligheden nyder vi også at se filmen hjemme, hvor vi ofte kan spole tilbage og ikke mindst se igen, hvis vi har været afbrudt for meget.

Dag 259 – sidste kemo i denne omgang

img_5609 img_5616 img_5617 img_5621

Fredag 21/7
Leander vågnede 2 min efter at Moster Mie var kørt afsted med Mormor og Morfar, jeg havde ellers regnet med at vi skulle tage turen afsted med dem, men nej. (Det betyder ikke at han ikke fortsat er vågne x mange om natten).
Vi stod op, gjorde os klar til at kørte til Rigshospitalet, hvor vi er heldige så for sidste gang i forhåbentlig lang tid.
Vi kom hurtigt derind (trafikken er en leg), og parkering ligeså. Det bliver nok noget ganske andet når ferien slutter, og hverdagen banker på.
Kemoen var hurtigt klaret, vi mødte skønne L, som fejler det samme som Leander. Det er en fornøjelse at tale med nogle som kender sygdommen på samme måde som os, der er tillige kun 5 uger imellem drengene, så det i sig selv er en bonus.
Hjemme fik vi morgenmad, alt for sent endnu engang, det vil sige Josefine og Moster Mie sov næsten til vi var hjemme igen, er det ikke vildt? (Men også lidt dejligt).
Der blev hygget, Thomas havde været ude og løbe (bliver altså misundelig – igen).
Vi snakkede om dagen, vejret er ikke rigtig til udendørs aktiviteter, så vi endte med at tage en tur på Greve museum (vi konkluderede at vi godt turde med Leander i bæresele), det er nok heller ikke et sted der umiddelbart overrendes af børn, ganske rigtigt.
Det er en særudstilling om DR’s børnetime igennem årene, med en guidet tur med spørgsmål fra Hr. Skæg (man skulle følge spor, og svare på spørgsmål), Kristine syntes det var sjovt, og Thomas, Moster Mie og jeg fik genoplivet gamle barndomsminder. Vi fik Bl.a. Mulighed for at dreje på kassen med fremsyn for dig (barnet der sidder med en bog og store briller), vi fik lov at slå på tv’et for at skifte kanal (Bullerfnis), og så Elvis Burgeren og Score Kajs tøj. Vi var begejstret, ikke mindst fordi vi var de eneste, det var nemt at overskue og ungerne syntes det var hyggeligt.
Bagefter gik vi en tur i “stuehuset”, hvor vi Bl.a så en alkove, Kristine syntes den var fed, og ville vildt gerne have en selv. Vi så også en udstilling med en tidslomme, hvordan man boede, tøj og bil. Samt billeder og interview med “gamle” Greve borgere, og billeder fra før den voksede sig så stor som den er nu. Bestemt et besøg værd, vi skal helt sikkert derud igen. Om ikke andet er haven på en solskinsdag helt sikkert også et besøg værd. Der er meget flot, og det klares Nemt på en time, hvilket ungerne kan lide.
Hjemme spiste vi frokost, Leander faldt i søvn i bilen, og jeg kunne bære ham i seng.
Vi slappede alle af på sofaen (jeg gik op i seng), da vi var oppe igen, altså Leander og jeg, bagte jeg vafler til eftermiddagskaffen, det passede perfekt, for så kom Moster Mette og Karoline.
Vi spiste vafler og hyggede alle mand, inden aftensmaden blev lavet.
Efter spisning var det putte tid for se små, Karoline sover med det samme, Leander er noget svære at lokke en lur ud af.
Vi har aftalt af vi skal holde biograf med pigerne, se film, spise fredagsslik og hygge. Men aftensmaden var først sent færdig, så vi spiste i sofaen imens vi så “Syng”, bestemt en film der kan anbefales. Fuld af skøn musik, og en fin historie.
Da filmen var slut blev pigerne ligeledes puttet, Josefine skulle sove sammen med
Moster Mette og Kristine med Moster Mie.
Det var meningen vi voksne ville se film bagefter, men Moster Mette og jeg skal forbi Karina (fra min mødregruppe med Josefine), for at kigge på en klapvogn.
Vi smuttede afsted, men inden vi var hjemme igen var klokken mange.
Vi så derfor blot lidt venner, inden vi alle sammen gik i seng.
Skønt at være sammen med mine søstre og ikke mindst min niece. Det er med at trække alt ud af disse stunder, inden vi ser os om skal hun starte i vuggestue, og Leander og hende kan ikke længere være sammen, da Karoline jo af gode grunde endnu ikke har haft skoldkopper.