Torsdag 24/8

Jeg ved da godt jeg ikke har det værre end så mange andre, men Idag er altså bare øv.
Leanders sonde lå forkert igår, da vi skulle give medicinen til aften/natten, så med 8 cm i næsen, var den nok nærmere i munden end i maven. Hmm.
Det ændre unægteligt planerne betydeligt.
Og da han samtidig er blevet forkølet, og Josefine jo som bekendt blev ringet hjem igår, er jeg allerede presset.
Oppe fik vi børnene i tøjet, spist morgen mad, og kom ud af døren.
Jeg fik afleveret Kristine i skole, med lovning om at hun skulle cykle hjem sammen med Marie (så skal jeg jo hen med cyklen senere), også strøg vi afsted i mod København.
Josefine har efterhånden klaget over hovedpine i en længere periode, og da vi jo frygter det værste har vi gået som katten om den varme grød.
Vi valgte dog at slå et smut forbi kiropraktoren, på turen imod Rigshospitalet.
Vi har fastholdt vores kiropraktor i Valby, selvom der er lang vej, men Bjørn er altid besøget værd, og ville altså ikke bytte ham, ej hellere overlade min børn til andre, det skulle da lige være Martin i Maribo, men han er altså længere væk.
Vi var fremme i meget god tid, så Leander blev sat i bæreselen, også gik vi til bager for at købe en bolle og vand.
Derfra gik vi et smut hen til “vores” gamle lejlighed, og blev overvældet af alle de skønne minder vi har der. Valby vil for altid være vores love-boble fyldt med eventyr og minder.
Derfra kom vi til hos Bjørn, Josefine havde ganske rigtigt noget der sad i klemme i nakken, så forhåbentlig stopper hendes hovedpine, når nu nakken er løsnet.
Jeg fik også en tur, og føler mig som altid lettere når jeg går ud af døren.
Derfra gik turen faktisk smertefrit til Rigshospitalet. Thomas stødte til os derinde, men som altid er tid jo et relativt begreb, så vi endte med at vente en time på en ny sonde, den blev lagt og vi måtte halse ud af døren, så Thomas kunne nå sit møde. Vi havde nemlig parkeret sådan, at jeg skulle flytte bilen for at han kunne komme ud.
Leander faldt i søvn på turen hjem, og han var altså ingenlunde frisk da jeg tog ham ud af bilen.
Jeg fik lavet frokost, men de to små spiste jo nærmest ingenting, og fornøjelsen ved at spise forsvinder altså når man hele tiden har en halvsur tumling på armen, og en Josefine der har alverdens brok og mange tårer ved sin side.
Vi tumlede rundt, talte med mormor på FaceTime, inden Leander skulle puttes ril middagslur. Josefine ville gerne blive hjemme, imens jeg gik afsted med Kristines cykel. Men jeg havde kun lige forladt huset, da Josefine kom mere end Stortudende efter mig, for hun ville ikke være alene (fik jeg nævnt at Leander praktisk talt sov da jeg lagde ham – det gjorde han så ikke mere), min lunte var relativ kort, for efter at have været alene med Josefine i så langtid med dertilhørende snak, så springer mit hovede snart i luften, og jeg bliver sure mor. Jeg hader at være sure mor, det gør mig frustreret og ked af det, og glemmer helt hvordan jeg skal komme ud af det igen. Jeg ved det godt, har alle værktøjerne, glemmer bare lige at bruge dem.
Så med Josefine siddende på Kristines cykel, som gik med i den ene hånd, og barnevogn med livlig Leander i den anden hånd gik vi afsted til skole. Nævnes skal vel at Josefine snøftede hele vejen, puha. Jeg som ikke kan udholde at høre andre mennesker trække vejret eller spise – forestiller jer lige den prøvelse.
Hjemme, blev vi enige om at vi skulle se lidt, men der gik ikke mere end 20 min. Så kom Kristine og Marie hjem, der var Leander vågnet igen. Det vil sige han blev ammet, og faldt i søvn på sofaen efterfølgende. Han er meget urolig og ked af det, og det tære virkelig på kræfterne. Måske jeg i virkeligheden foretrækker kemo, fremfor denne behandling.
Det lykkedes mig at få samlet mig sammen, at få fortalt de store piger at Leander altså var sur, så jeg var lidt nem at gøre ked af det og sur, så de forvandlede sig til engle imens jeg bagte pandekager.
Jeg drak en kop the, det er første gang i en uge jeg har brugt tid på at lave en kop the til mig selv, skræmmende.
Pandekagerne blev serveret, Pigerne spiste med velbehag, Leander stadigvæk sur og tvær, hældte et glas juice på gulvet, som jeg fik trådt i, så nu er hele køkkengulvet klistret.
Thomas blev min redning da han kom hjem, fik jeg mulighed for at gå på toilettet. Var lige ved st låse døren, slå låget ned, og ignorere verden, men gjorde det ikke.
Hvor er det hårdt, når et højdepunkt på dagen er er få lov at gå på toilettet.
Jeg fik alle 4 i bad, imens Thomas lavede aftensmaden færdig. (Jeg troede jeg havde risengrød der koge færdig under dynen, men den var hverken hel eller halvfærdig). Fik jeg nævnt at jeg fik lavet lektier med de store piger efter pandekagespisning? Det har jeg faktisk lidt optur over, for set kræver virkelig viljestyrke at få Kristine til at læse. Hun kan sagtens, om end hun er langsom.
Der blev indtaget aftensmad, Marie blev hentet og børnene puttet.
Vi fik ordnet køkken, barnepigerne kom, så Thomas og jeg kunne for det første løbe en tur, jeg overvejede at stikke af, samt lægge en plan for hvornår de fast skal komme og hjælpe os, så pigerne kan komme til aktiviter efter børnehave og skole.
Vi bed godt vi er ambitiøse med alt det sport, men vi kan huske hvor meget vi selv elskede det, hvordan mon vores forældre fik puslespillet til at gå op, eller havde vi bare ingen lektier?

Jeg ved godt hvorfor min dag er øv, jeg bliver mindet om den på ingen måde er som andres.
Vi har ingen vi lige kan ringe til og sige, “jeg har brug for lige at handle, kan du passe imens”, for os betyder det blot at vi igen får junkfood (hvilket iøvrigt tydeligt kan ses på os begge).
Jeg ser det som en luksus at komme på toilettet.
Jeg føler mg som verdens dårligste mor, for Josefine. Jeg har virkelig ikke overskud til at høre på 1000 historier og svare på alle spørgsmål. Jeg har sikkert selv været sådan, men der var det ikke hårdt for mig.
Thomas og jeg vi har ikke tid til at kysse og kramme, det føles næsten som om vi skal stjæle os til det, imellem brok og skrig, fra en af se tre.

Onsdag 23/8

Vi skal til samtale på Rigshospitalet, med Leanders ansvarshavende læge, da han stadigvæk har udslet på kroppen, han er pirrelig, forstoppet, klodset og i det hele taget ved siden af sig selv.
Samtidig fik han hevet sonden op omkring kl. 4 i nat, så den skal også lægges, og da vi skal have ejendomsmægler kl. 12, skal vores hjem trods alt være til at komme ind i.
Så derfor, stod Thomas op med børnene, og fik givet mad, og tøj på.
Imens fik jeg ryddet det sidste op, så farmor kan komme til at gøre rent. Der trænger så frygteligt, men dejligt hun vil klare det for os, når vi er afsted.

Thomas afleverede børnene, imens jeg gik i bad, også var Thomas, Leander og jeg ude af døren kl. 8.10.

Turen derind var noget plaget af uheld, det må være fordi solen skinner, det er jo uvant.
Fremme ankom vi til afdelingen, vi skal være isoleret, da Leander er forkølet. Vi ventede noget, Leander er svær at undeholde, heldigt vi var der begge to.
Vi startede med sonden, det bliver vi altså ikke rigtige venner med, men han er top sej og klare det trods alt ret nemt.

Da lægen kom fik vi en snak om symptomer, vi talte om vores bekymring, og vores ønske om at hans behandling bliver ændret hurtigt (hvis der er brug for det), vi fik også lagt en plan indtil vi skal derind igen.
Leander og jeg sagde farvel til Thomas, også fik vi taget en blodprøve, inden vi kunne drage hjem til Greve.
Vi landede 20 min før ejendomsmægleren kom, vi kunne lige få lavet lidt mad til den unge mand, men nåede på ingen måde at give ham noget at spise.
Vi gennemgik hjemmet, men sikke en oplevelse. Vi vil gerne have vores hus vurderet, så vi kan oplægge lån, og evt låne op til renovering.
I min verden er det så forkert at det er en ejendomsmægler der kommer, for hans opgave er jo at sælge boliger, og ikke at sælge realkreditlån.
Det betød også at han satte spørgsmålstegn ved vores ombygningsplaner, vores ønske om at blive og renovere. Han mente at vi da bare skulle sælge også kunne vi da bare købe et andet hus i området, rive ned og bygge nyt, ellers skulle vi da rive vores hus ned.
Jeg syntes det er usmageligt, for helt ærligt så ville jeg aldrig drømme om at han skulle sælge min bolig, alene med baggrund i den oplevelse, og for det andet så var formålet med hans besøg alene at vurdere hvor meget vores hjem er værd, og så ikke gøre sig til dommer over hvad vi ønsker. Jeg spurgte i øvrigt ikke om hans mening, er det så ikke god stil at holde sin mund. Det er måske bare mig der er nærtagende, men det lagde en dæmper på et godt humør. Sådan en klaphat.
Vi er faktisk parate til at skifte realkreditselskab, alene med baggrund i den oplevelse.
Da han var gået, var Josefine blevet ringet hjem fra børnehave med feber, så farmor strøg afsted efter hende.
Da alle var hjemme, fik vi frokost, klokken var alligevel næsten halv to før vi var færdige.
Jeg fik puttet Leander, alt imens jeg skulle korredinerer dans, møde med banken, aftale med Rigshospitalet, og afhentning af manglende medicin (jeg var åbenbart så tumpet at jeg ikke tog medicin med hjem, selv om vi mangler).
Jeg gik afsted efter pigerne, imens Leander sov. Hjemme igen, blev jeg nødt af en meget ulykkelig Leander, heldigvis hjalp en tår bryst, men hold op hvor er han bare ked af det i øjeblikket, spørgsmålet er bare om det er alderen eller noget andet?
Børnene fik en bolle, imens jeg fik en kop the. Jeg havde aftalt at mødes med en af sygeplejerskerne på stationen, så jeg kunne få den manglende medicin, så skulle afsted i ordentlig tid. Ingenting går som planlagt, så da vi skulle afsted legede farmor og Leander i haven, Josefine insisterede på hun skulle med (tiltrods for feber), så vi blev forsinket, jeg kom 1 min for sent til toget, så fik ikke medicinen. Mit humør var i bund. Tøserne blev afleveret til dans, imens købte Josefine og jeg lidt Chips og en sodavand til hende. Hun var også kommet afsted kun i underbukser, så købte også lige en bluse (det virkede pludselig så forkert at hun kun havde det på).
Vi ventede på at de havde danset færdigt, fik lov at se de sidste 10 min – så hyggeligt og de udvikler sig simpelthen så meget fra gang til gang.
Derfra var det hjem, hjemme var J kommet for at hente C, så der var hygge snak i haven, og Leander hørte hans mor kom hjem, så skiftede hans humør og han blev tilfreds.
Om end han styrede nogle gange, så han nu har et blåt mærke på kinden, ved øjet og i panden. En hudafskrabning på halsen og hagen. Billederne må i have til gode .
Da de var kørt, fik vi aftensmad, børnene var i bad inden vi spiste.
Efter spisning, var der fjol i stuen, imens jeg læste lektier med Kristine.
Hun er godt nok ikke fan af at læse lektier, hun syntes hun er langsom, dårlig i forhold til de andre, og usikker. Jeg tænker straks – Mon hun er ordblind? For hvis hun er det, så skal hun jo hjælpes hurtigt, men hvordan tester man egentlig det?
Da børnene var puttet, fik vi ryddet op, smurt madpakker og lavet medicin, inden vi faldt om på sofaen.
Vi skal igang, for vi kan virkelig godt bruge at undvære søvn, så vi på den måde giver os mere tid, vågen tid at forstå.

Nå ja og på vejen ud fra Rigshospitalet, blev jeg mødt af en bloglæser, dejligt at I giver jer tilkende, det giver energi til at skrive, og ikke mindst til at klare udfordringerne. Tak for jer.

Tirsdag 22/8
Vi har aftalt at vi skal i SIV igen Idag, både fordi det vil være godt for Leander, men også fordi jeg har gået liv at tage Josefine med. Hun trænger til gode oplevelser sammen med mig, og det her er bestemt en af dem.
Vi afleverede Kristine i skole, hjemme fik vi ryddet lidt op, pakkede sammen og Leander blev ammet, inden vi drog afsted til Farum.
Vi landede kort efter åbningstid, men modsat igår er vi mange Idag.
Vi startede med puderum, samme leg som i går, med de samme drenge. Jeg elsker det, sikke en fest. Josefine malede sammen med en af pigerne, men hun tøede desværre ikke helt op. Tænk hvor godt ellers havde været hvis de kunne have hygget i dukkekrog eller udenfor. Måske det kommer over der næste stykke tid, når vi forhåbentlig kan komme mere derop.
Vi spiste en bolle, inden legen fortsatte i huset. Josefine og de store gik udenfor, imens Leander og jeg blev inde. Det varede dog ikke længe før Josefine returnerede til huset.
Vi spillede spil, imens en af pædagogerne forsøgte sig med Leander, det gik nogenlunde.
Så var det sang inden frokost. Det elsker Leander, og med så mange børn Idag, fik vi meget sang.
Frokosten blev serveret, man får det dejligste mad i SIV, og jeg bliver helt glad, det giver mig energi til selv at finde på.
Efter frokost var der mere leg, indtil kl. 13 hvor vi kørte hjemad. Hjemme fik jeg puttet Leander til lur, og Josefine og jeg fladede ud på sofaen. Det blev en kort fornøjelse, for Leander har åbenbart brug for ekstra tryghed, i hvertfald vågner han og vil sove videre på sofaen, gerne i min arm. Elsker det, fordi det er hyggeligt, men samtidig er det også frustrerende da det gør at Josefine ikke kunne få hyggen med mig.
Jeg blev ringer op at mægler ville komme i morgen kl. 12, vores hjem lignede mere noget i fra skrot til slot, fremfor et hjem med friværdi, så Thomas blev hidkaldt.
Kristine havde fået lov til selv at gå hjem, så relativt tidligt var vi alle samlet, så dejligt.
Oprydningen gik igang, samtidig med at der blev tryllet aftensmad. Anders kommer og spiser, er faktisk flov over menuen, men sådan må det være.
Børnene fik bad, da Leander alligevel var på potte, og Anders dækkede bord imens jeg lavede maden færdig.
Vi fik spist, lavet lektier og putte. Da der var ro, kørte Thomas og Anders afsted for at handle, imens jeg smurte madpakker og lavede medicin.
Anders kørte hjem, efter en lang dag, og Thomas og jeg gik igang med oprydning, til vores besøg af ejendomsmægler i morgen, for lige nu ligner der vist mere er hus der er ubeboeligt, fremfor et hjem.
Da Thomas og jeg besluttede at stoppe, passede det med at Morfar kom, og han havde nybagt kage med, det skal man aldrig kimse af.

Mandag 21/8

Så er ugen skudt igang, vores rutiner hjælper os til at Kristine ikke kommer for sent, om end vi skal stramme os an, så vi ikke risikere at hun kommer for sent.
Afsted med os, jeg afleverede Kristine og Thomas afleverede Josefine . Josefine er blevet rigtig ked af det, når hun afleveres. Det er underligt, for der har ellers aldrig været et problem, nu er hun dybt ulykkelig.
Jeg tror måske det er fordi der har været flere ulykkelige børn, når vi har afleveret. Men sådan er det jo efter sommerferien, Josefine vil bare gerne være hjemme.
Leander og jeg fik pakket sammen, og gjorde os klar til at køre i SIV.
Leander sov på turen, og vi landede som de første. Ret hurtigt fandt Leander bilerne og puderummet.
Idag var der kun drenge, så er det altså nogle helt ander lege end når der er piger, så der blev leget bus, lavet vejbane med vaskehal hvor vi kunne køre med bilerne, alt i alt helt fantastisk at opleve Leander med drengene, det er jo oftest piger han har indenfor rækkevidde.
Efter frokost havde vi boldkamp i puderummet, mig imod drengene, jeg fik brugt al min energi, men hvor var det fantastisk. Det må være sådan at gå i børnehave, ikke noget at sige til de er trætte når de kommer hjem, både børn og personale at forstå.
Vi ramte kl. 13, Leander havde udsolgt så vi tog hjem. Han faldt i søvn, inden vi tante motorvejen, og jeg kunne liste ham videre over i sin seng for at sove videre.
Jeg lod rod være rod, og tog en pause på sofaen, velfortjent (efter min mening) og udmattet.
Da Leander var oppe igen, fik jeg hentet pigerne, også går eftermiddagens aktiviteter ellers igang, inden aftensmaden, badet og sengen indtages.
Thomas og jeg gik omkuld på sofaen, da madpakker og medicin var lavet.
Utroligt så træt man kan være, jeg konkludere at det er manglende motion og søvn, der er skyld i det, og ikke junkfood, slik og chokolade. (Ironi kan forekomme).

Søndag 20/8

Oppe blev vi enige om at haven skulle have mere kærlighed, også måtte det blive imellem regnbyger. Så Thomas gik, imens jeg forsøgte at være lidt praktisk indenfor. Det er ikke nemt, for børnene er ret hurtige til at rode, så det er nærmest en umulighed.
Så det endte med at ungerne kom udenfor med Thomas, også fik jeg samlet alle perlerne op, og da jeg gik igang med støvsugeren, kom Leander ind igen.
Thomas gav alt hvad han havde udenfor, så der sker noget.
Leander og jeg fik bagt boller, det hitter fortsat.
Vi fik spist en enkelt, inden Leander blev lagt ud for at sove.
Imens han sov, var jeg praktisk indenfor, imens Thomas fortsatte udenfor.
Vi kaldte til en sen frokost, da var Leander for længst oppe igen.
Så da han var putteklar gik Thomas med ham, imens jeg pakkede pigerne sammen, så vi kunne komme i Bilka for at handle, vi skal have bogbind til hendes danskbog og en postmappe. Hvorfor har de ikke haft det før? Det er da smart at vi som forældre kan starte med at lede i den, for beskeder/invitationer/tegninger.
Vel hjemme igen, var Leander oppe og klar til leg, men tiden løber hurtigt fra os, så vi fik lavet aftensmad, inden der blev ryddet op, lavet madpakker og medicin, så vi kunne gøre klar til ugen der kommer.
Jeg bliver sku lidt forpustet, og flisearbejdet i vores have hænger os efterhånden langt ud af halsen, men det bliver så dejligt når det er færdigt.