Dag 288 - haveprojekt og roderi

Dag 289 – ny uge – nye udfordringer

img_0023

Mandag 21/8

Så er ugen skudt igang, vores rutiner hjælper os til at Kristine ikke kommer for sent, om end vi skal stramme os an, så vi ikke risikere at hun kommer for sent.
Afsted med os, jeg afleverede Kristine og Thomas afleverede Josefine . Josefine er blevet rigtig ked af det, når hun afleveres. Det er underligt, for der har ellers aldrig været et problem, nu er hun dybt ulykkelig.
Jeg tror måske det er fordi der har været flere ulykkelige børn, når vi har afleveret. Men sådan er det jo efter sommerferien, Josefine vil bare gerne være hjemme.
Leander og jeg fik pakket sammen, og gjorde os klar til at køre i SIV.
Leander sov på turen, og vi landede som de første. Ret hurtigt fandt Leander bilerne og puderummet.
Idag var der kun drenge, så er det altså nogle helt ander lege end når der er piger, så der blev leget bus, lavet vejbane med vaskehal hvor vi kunne køre med bilerne, alt i alt helt fantastisk at opleve Leander med drengene, det er jo oftest piger han har indenfor rækkevidde.
Efter frokost havde vi boldkamp i puderummet, mig imod drengene, jeg fik brugt al min energi, men hvor var det fantastisk. Det må være sådan at gå i børnehave, ikke noget at sige til de er trætte når de kommer hjem, både børn og personale at forstå.
Vi ramte kl. 13, Leander havde udsolgt så vi tog hjem. Han faldt i søvn, inden vi tante motorvejen, og jeg kunne liste ham videre over i sin seng for at sove videre.
Jeg lod rod være rod, og tog en pause på sofaen, velfortjent (efter min mening) og udmattet.
Da Leander var oppe igen, fik jeg hentet pigerne, også går eftermiddagens aktiviteter ellers igang, inden aftensmaden, badet og sengen indtages.
Thomas og jeg gik omkuld på sofaen, da madpakker og medicin var lavet.
Utroligt så træt man kan være, jeg konkludere at det er manglende motion og søvn, der er skyld i det, og ikke junkfood, slik og chokolade. (Ironi kan forekomme).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 288 - haveprojekt og roderi