Dag 334 -Fredagsstatus

6/10-17

Så blev det endelig fredag – og vi skal heldigvis en tur på Rigshospitalet, tænk at man kan sige sådan, men det skulle gerne hjælpe mig lidt. Jeg har planlagt det sådan, at pigerne først blev afleveret, så hyggede Leander og jeg, inden vi kørte ind til Thomas på hans arbejde.

Vi spiste frokost sammen, men Leander var ikke rigtig sig selv, så det bliver virkelig spændende hvad blodprøverne siger. Thomas kørte afsted med os, så skal vi nemlig ikke lede efter en parkeringsplads, og da det kun er en blodprøve skulle det gerne gå hurtigt.

Men som altid, så tager ting tid, så blodprøverne var ikke klar til at blive taget, og jeg skulle lige have en forklaring fra afdelingssygeplejersken inden vi kunne køre. Vi fik klaret det hele, men det underlige var at imens vi var inde på afdelingen, var det som om Leander blev forvandlet.

Så fra at være helt klattet og ved siden af sig selv, blev han glad og tilfreds, tullede rundt, pludrede og legede. Så da vi kom ud i bilen til Thomas, var mine bekymringer helt væk, og jeg kunne konstatere at vores søn var tilbage. Dejligt at kemo og prednisonol endelig virker, så kan det kun gå fremad. Det er underligt man kan have det sådan, men han har det så meget bedre på denne kombination af kemo, end på forsøgsmedicinen.

Vi satte Thomas af på arbejdet, og vi fortsatte hjemad. Hjemme fik den unge mand lidt at spise, inden vi pakkede os sammen for at hente pigerne. Vi startede med at hente Josefine, og fortsatte for at hente Kristine, så kunne vi nemlig fortsætte, for at samle kastanjer.

Thomas stødte til os, på turen fra børnehaven. Det var en skøn oplevelse, pigerne gik op i det med liv og sjæl, Leander havde mere travlt med at tømme pigernes cykelkurve for kastanjer, og Thomas samlede op.

Hjemme pakkede vi os sammen, vi fik fornyet energi af Leanders skift i tilstand, så vi tog til Jan og Rannva, hvor vi var inviteret over for at spise. Så lækkert, ungerne fandt med det samme hinanden, og vi vokse fik en fyraftens drik, og hygge snakkede. Leanders tal var helt perfekte, så der var ingen grund til bekymring på den front, dejligt.

Vi spiste, sludrede og hyggede, inden vi drog hjem, da det var sove tid (lidt senere end normalt). Det endte med at jeg puttede Leander, og så puttede vi til Vild med Dans på sofaen, sammen med pigerne. Jeg behøver vel ikke fortælle at vi faldt om kuld alle 4, og vågnede først langt efter det var slut, og Leander kaldte i alarmen.

Dejlig dag, vi kan mærke at der blæser nye vinde, at Leander har det bedre gør en verden til forskel for os alle 5, om vi vil det eller ej.

Den opmærksomme læser vil opdage at der er rod i mine dage, men jeg retter op på det fra idag, så når vi lander på årsdagen, så rammer vi også 365 dage, som der jo faktisk er gået. Bare rolig jeg har talt efter på en kalender, men jeg har besluttet at jeg ikke leder efter fejlen, det er der simpelthen for mange indlæg til.