Det der skulle have været en vinterferie med nærvær, hygge i sommerhus og samvær, blev en kort fornøjelse. Vi havde fået et ophold i Nordsjælland fra en af støtteforeningerne, og da det lå i uge 7, fik Kristine fri fra skole, og Thomas tog fri fra arbejde.
Vi ankom mandag, da Kristine havde fri fra skole. Vi skulle lige runde Rigshospitalet med en afføringsprøve, da han stadigvæk er positiv for norovirus 😬
Fremme blev vi indlogeret, i meget handicap venlige lejligheder, det var overvældende for Thomas og jeg at blive mødt med lidt i loftet, og hospitalsseng lige indenfor døren.
For andre betyder det måske ikke så meget, men vi blev slået ud af kurs, mindet om at vi er en del af hospitalsmiljøet. Pigerne elskede det, der blev leget pakket ud og hygget.
Thomas og jeg havde mest lyst til st tage hjem, til at være i vante omgivelser.
Vi hyggede, men det er altså ikke det samme, som et sommerhus. Området er sikkert helt fantastisk om sommeren, men om vinteren er det ret øde, og man føler ensomheden skylle ind over.
Skæbnen ville st tirsdag aften fik Leander feber, det er kort proces, så vi blev indlagt.
Vi blev indlogeret på 6. Sal – hvor vi måtte overnatte under hvad der svare til en tændt emhætte, så sover man altså ikke rigtigt.
Vi blev heldigvis udskrevet onsdag, Thomas og pigerne havde været o biografen til formiddag, så det passede lige at vi blev hentet bagefter.
Vi fortsatte imod Nord, men vi er mest trygge ved at være hjemme, så det endte med at vi pakkede sammen og kærte hjem til Greve.
En oplevelse og ikke mindst erfaring rigere.. pigerne var meget utilfredse, men det betød til gengæld at Kristine kunne være med til at øve mgp i Sfo’en, og fredag så vi alle hendes flotte optræden.
Vi slog et smut til Lolland over weekenden, da farmor har fødselsdag, og pigerne skal holde ferie dernede.
Så søndag drog vi hjem, sammen med Leander.
Uge 8, har egentlig været ret kedelig, vi startede med kemo, også har vi ellers blot ventet på at pigerne skulle hentes hjem igen.
Leander er stadigvæk positiv for noro-virus (Roskildesyge), også har han raget sig en RS-virus til også. Vi har snart været isoleret i 8 uger, det tærer på kræfterne. Vi trænger til at komme i SIV, men det går ikke før Leander er helt rask.
Også vil den unge mand ikke rigtig sove, så jeg er brugt – noget så eftertrykkeligt. Ved medicinen spiller ind men alligevel, og for det ikke skal være løgn er hans tal flade, jeg krydser fingre for st vi kan undgå indlæggelse i denne uge…

Vi har været indlagt 5 (😳) gange siden skoldkopperne i december, det syntes jeg er lige i overkanten, men det er vilkårene for os.

Der har været stille, men det er ikke fordi jeg ikke tænker på jer, men jeg har fået lidt at tænke over.

Jeg fik en dejlig besked fra en forælder vi kender fra afdelingen, der desværre har mistet deres dejlige dreng. Han havde læst mit opslag om netværk, og han havde noget på hjertet.

Han mente at jeg skulle omslutte det med kærlighed, at de mennesker der ikke er der, ikke kan komme sorgen og følelserne, i stedet for at tro det er os den er gal med.
Thomas og jeg har valgt at sende kærlighed afsted, at ende den energi afsted, og vide det kommer tilbage, for set gør det. Alt hvad vi sender afsted, kommer retur. Jeg har testet det i mange faser, og min kære Anja har så ret, det virker. Prøv det i det små, det tager nogen gange tid, men det er det værd, og vil give bonus, bare vent.

Her har tøserne været syge, så jeg har haft fuld skrald på herhjemme, Josefine så sløj at hun faktisk kun sagde omkring 4 ord hele dagen, så ved man bare hun er syg. Kristine derimod var hurtigere på benene igen.

Leander er i den grad en humørbombe, men syntes det er underligt hvis det er eftervirkningerne af prednisolonen, for helt ærlig han stoppede i fredags, men sådan er der så meget.
Vi savner SIV, og de andre børn, men når man har en virus, må man ikke komme. Bum.
En far kunne fortælle at deres søn havde været positiv for samme virus i et år, så jeg vil tillade mig at opfordre jeres til at huske håndhygiejnen, og ikke sende jeres børn afsted hvis de har haft dårlig mave om aftenen, før de har været symptomfri i 2 døgn – for så lang tid tager det altså, og det betyder virkelig meget for børn som Leander.

Og ja så er der arbejdsgivere der bliver sure, men hvis alle var gode til at vaske fingre og bruge håndsprit, ville meget sygdom kunne undgås. De fortæller på afdelingen at 90% af alle sygdomstilfælde skyldes dårlig håndhygiejne. Så kan det vist ikke siges mere tydeligt. Bum

Jeg sender kærlighed afsted til jer alle, fra en drengeklippet Leander og jeg.