Der har været stille, det er der mange grunde til – men først og fremmest fordi vi har mega travlt. 

Josefine er blevet 5 år, det er fejret med børnehaven på besøg – med pynt selv muffins, stor succes, og ret festligt. Vi var heldige med vejret, så vi kunne være udenfor. Det betyder jo alverden, da jeg ikke er helt tilfreds med Leanders tal – men altså jeg kan ikke få det hele, og indtil videre så holder vi da Pause fra Rigshospitalet. 

Men da hun har er stramt program, så var der børnefødselsdag igen lørdag, og søndag var pigerne til søskendedag i SIV, så er der ikke så meget weekend tilbage. Slet ikke når de ydermere havde legeaftaler. 

Dvs på vej derind forleden dag blev vi påkørt bagfra, jeg har prøvet det før, og heldigvis var farten ikke så høj denne gang, men alligevel. Jeg lå forrest, den bil der ramte mig, blev igen ramt bagfra. Så ind i nødsporet med os, også ellers igang med at udveksle oplysninger. Dvs bil nr 2 (den der rammer mig), havde ret travlt, så da oplysninger er givet, ja så kører hun. Tilbage står jeg med Leander på armen (der syntes det var spændende med alle de biler), og en stor tudende blist (fra bil nr 3). Jeg er som jeg er, så jeg fik talt hende til ro, fik hende ind i min bil, og sammen kørte vi videre. Hun skulle alligevel forbi Rigshospitalet, så jeg kørte hende jo blot hele vejen. 

Hun gik derfra med nogenlunde humør. Leander fik klaret sine blodprøver, men fremfor SIV kørte vi hjem. Leander sovende. 

Hjemme fik den unge mand lidt at spise, og da jeg ville putte ham til lur, havde jeg visse udfordringer. Så efter en gå tur på 4 km med barnevognen, og et ikke sovende barn, satte jeg ham i skyggen, og sørge for at få frokost. Da han ikke sov, endte det med at vi gik afsted for at hente K. Og derefter Josefine. 

Dagen efter var jeg noget ør i hovedet og om i kroppen, og da ugen jo er relativ kort, så blev vi hjemme fra SIV. 

Det var morfars fødselsdag, han stak hovedet ind på vejen til arbejde, det samme gjorde min fætter. Vældig hyggeligt. Leander og jeg slappede lidt mere af i løbet af dagen, det var tiltrængt, og da familien var samlet kørte jeg afsted efter gave til morfar, også kunne vi hygge og fejre morfar, så hyggeligt. 

Ydermere blev vi beriget med en lille dreng i den nærmeste vennekreds, så kan man næsten ikke ønske sig mere. 

Da vi skulle holde fødselsdag for Josefine fredag, valgte vi at holde børnene hjemme fra hhv børnehave og skole onsdag, samlet tage i Bilka, inden Thomas tog på arbejde, og Leander skulle til ørelæge. 

Derfra fik jeg pakket bilen, og kørte til Lolland. Så kunne ungerne hygge med mormor (der forøvrigt har slået sin højre arm/skulder), imens jeg fik forberedt mad/kager til lørdag. 

Vi fik hygget om niecen (der nu har navn, men ved ikke om det er hemmeligt), hvilket jo er en fornøjelse. 

Fik også hygget med Liv og Karoline, så det var trætte børn der blev puttet. Torsdagen fik jeg lavet lidt mere, men selvfølgelig drillede min marengsbund så jeg måtte lave en ny. 

Jeg pakkede sammen, også kørte jeg afsted imod Greve sammen med ungerne og Liv. 

Thomas havde derimod indhentet enormt meget på arbejdet onsdag, så han kun skulle arbejde lidt torsdag, så han kom til Lolland. Her spillede han en fantastisk runde golf med sine forældre, dejligt det kunne lade sig gøre. 

Da vi alle var samlet hjemme i Greve, hentede vi pizzaer og kørte til Hedeland, for at lege på legeplads og spise. Sådan en dag med masser af guldoplevelser, man kan leve længe på. 

Fredagen fik vi holdt fødselsdag for Josefine, en sand fornøjelse. Vejret lidt blandet, men man kan ikke få det hele. 

Lørdag havde vi en vidunderlig familiedag på Gavnø slot, sammen med min farmor. En dejlig dag, med oplevelser for store og små. 

De har en bane (faktisk 6) forhindringer i træerne, og Kristine og Christian blev enige om at det ville de. Så afsted med dem. Det endte med at Leander, mormor, Oldemor og jeg så på blomster (Leander sov), imens de andre tog forhindringer. Dvs Josefine stoppede efter en bane, Morfar efter to, imens heppede Moster Mette og Moster Mie, sammen med de to mindste piger i flokken. Jeg behøver vist ikke sige at turen hjem var stille. 

Idag har vi været i haven, jeg forsøger virkelig at jonglere imellem st få gjort rent og ordnet vasketøj, samtidig med jeg gerne vil være med til at ordne alt det udenfor. 

Indtil videre har ikke fundet den gode løsning, men mon ikke det kommer til efteråret, haha. 

Jeg gør rent om søndagen, så er alt desinficeret til en ny uge starter. Det er virkelig skønt, men samtidig så er det også lidt irriterende fordi jeg begrænser mig i at lave alt det andet jeg gerne vil. Men indtil videre har jeg gjort rent ovenpå, så må vi se om jeg får klaret stueetagen inden vi går i seng. 

Idag var jeg forøvrigt også ude og dikke baby, han er virkelig sød. 

Og Thomas fik vasket terrassen, efter jeg havde fjernet alt ukrudt. Men det er blevet så fint. 

Så derfor køre følgere, har jeg altså ikke fået skrevet det store – der er knald på, men vi elsker det. Nu venter kemo i morgen, så må vi se hvad det betyder denne gang. 

God søndag og mors dag forresten.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har skrevet et indlæg, det er ikke fordi jeg ikke har noget at skrive, men måske et udtryk for at jeg skal trække vejret, og komme op til overfladen igen. 

Vi trækker på alle pumper herhjemme, og jeg agere blæksprutte og koredinator for hhv legeaftaler, lektier, fritidsaktiviteter, vores sociale liv, fødselsdage, gaver, børnefødselsdage, vasketøj, kommune, hospital og nå ja alt det løse. 

Thomas og mit kæreste-liv, hvor man holder i hånd og går en tur, spiser en frokost eller tager i biografen er reduceret til sidste pladsen, og det er egentlig en skam, for vi vil rigtig gerne, men den der reservebedste, der bor rundt om hjørnet, som kan træde til indenfor en halv time, har vi bare ikke. For sådan er vores liv, vi skal handle når ideen opstår, for måske ser det hele anderledes ud om et døgn. Vi har prøvet det før, og taler derfor af erfaring. 

Det var egentlig meningen jeg ville tage natamningen fra Leander, men en klog sagde at jeg jo nok skulle forvente det blev erstattet af kartofler. Og det gider jeg simpelthen ikke, hver anden time det meste af natten, at stå op for at lave kartofler og sovs, så jeg ammer lidt endnu. Måske dumper løsningen ned fra himlen, eller han selv melder hus forbi, og sover igennem fra netop nu (jeg drømmer om det, sender det positive tanker, så lykkedes det). 

Derudover har jeg som pædagogen i børnehaven sagde “en pokalrække af dumme mor, hader dig, jeg flytter et andet sted hen….” for det er der vi er i øjeblikket – mon hylden til pokalerne bliver ved med at kunne bære??? 

Men vi har det godt, nyder at vi har lidt ro fra Rigshospitalet, selvom det er lidt angstprovokerende at de skal klare sig helt uden os. Men det virker som om det går så fint. 

Ellers tænker jeg så det knager over hvad jeg kan bruge mine evner til, altså dem jeg ikke bruger til at være Mor (som jo er den alt overskyggende opgave lige nu. 

Første step er at jeg er begyndt at løbe målrettet igen, og det skulle gerne munde ud i en halvmaraton til september, hvem vil med??? Vi kan lave vores egne lille heppe gruppe, løbe sammen når muligheden byder sig. Jep jeg er fuld af gode ideer, de sprøjter ligesom ud af ærmerne.