Dag 647 – Berlin og hverdag

Så er hverdagen skudt igang igen, men inden lykkedes det os at tage en spontan tur til Berlin. Både Thomas og jeg mærkede følelsen af frihed, og det var fantastisk at mærke pigernes glæde over det spændende de skulle opleve. 

Hvor andre starter med at finde lejlighed/hotel og booke færge, startede vi med at få en rejseforsikring på Leander. Heldigvis handlede de hurtigt i Tryg, og sagde ja. (Det tog en time), men fra de sagde go, og til vi kørte gik der 20 min. Og det inkluderede at jeg pakkede til os alle 5, både Thomas og jeg nåede et bad, og jeg fik formet boller og sat dem i ovnen. 

Kristine er blevet så stor så hun var helt med på at det skulle gå stærkt, og vi skulle have hjælp, så hun er som altid en kæmpe hjælp med de to små. 

Vi kørte afsted med bilen pakket og godt humør. Vi havde dog misset et vejarbejde, så vi endte med at holde helt stille. Havde vi undgået det var vi ikke kommet 7 min for sent til færgen, øv. 

Men det betød bare at vi fik oplevet Danmarks sydligste spids, nemlig Gedser. Vi fik dyppet tæer, og nydt solen stråler, tanket bilen og handlet snack til turen, inden det var tid til at køre til færgen. 

Frokosten blev indtaget i restauranten, tiden gik med leg på dækket, og Leander faldt i søvn i mine arme to min før vi blev kaldt på dækket. 

Turen til Berlin gik over al forventning, de sov alle 3, indtil vi var en halvtime fra ankomst. 

Vi blev inkvarteret i lejlighed, inden vi tog afsted ud for at finde aftensmad og nyde Berlin. 

Berlin kan virkelig anbefales – også til børnefamilier. Vi gjorde alt på ungernes præmisser, så de fik is når de sagde det? Og pause når de bad om det. 

Vi er helt høje over hvor dejlige de var at have med, tilmed gik de næsten 13 kilometer den ene dag, faktisk næsten uden brok. Havde jeg havde haft lidt mere tid til at pakke var bæreselen kommet med, det havde været lykken, for Leander foretrak at være på arm/skulder. 

Så da vi landede hjemme var turen hos kiropraktor virkelig tiltrængt. 

Weekenden blev brugt på 40 års fødselsdag, hvor Snaps Bornholm kom og lavede drinks. Jeg havde glemt hvor dårlig jeg bliver af snaps, og hvor mærkelig tømmermænd man får, så nu kan jeg vel holde en snapse pause 20 år mere. Men altså det var nogle meget lækre drinks, så mon ikke det kan lykkedes igen – bare uden alle tømmermændene. 

Ugen er gået slag i slag, så vi nyder første weekend efter ferien, og som det er med os er vi ret spontane, så idag står den på stafet for livet – jeg skriver et oplæg når vi er igennem. 

Rigtig god weekend derude til alle – nyd den nu med dem I har kær. 

Skulle det være en derude der ikke har fået tilmeldt sig mit Anja Fix, så er Der stadigvæk plads. Glæder mig så meget. 

Dag 635 – kemo og farvel

Da vi kom hjem fra Bornholm, havde vi blodprøve kontrol allerede mandag. 

Svaret var egentlig ret overraskende, for det første var Leander ret flad ifht sine netrofile (altså det man bruger for at modstå en evt infektion), og derudover skulle han have blod. 

Vi aftalte at blodet godt kunne vente en uge, altså til idag, men da vi havde tygget på det endte det med at vi tirsdag tog til RH og fik taget en blodprøve (den skal blodtypebestemme, så han ikke får forkert blod), vi kørte hjem igen, inden vi onsdag tog til optankning af blod. 

Thomas arbejdede i kælderen, nu begynder vi så småt at kunne ane en ende på badeværelset, men sådan er det når man alliere sig med upålidelige håndværkere – nå men det var et sidespring. 

Mormor kom ind onsdag også, og det endte med at pigerne tog med hjem til Lolland, for nu havde de brug for ferie. Jaja, det er jo luksus at det kan lade sig gøre. Vi kan jo næsten ikke huske hvad vi lavede, andet end vi var ude og kigge på køkkener, altså blot til inspiration. 

Og onsdag var vi et smut i Nordsjælland for at besøge min søster og familie i sommerhus, så hyggeligt. 

Fra mandag til tirsdag, byttede vi et barn med Allerød familien, så hyggeligt at have besøg af Ella, og Josefine var svært begejstret for at være på overnatning hos kæresten – hvem ved hvor lang tid det forhold holder – der er allerede planlagt hvor mange børn de skal have, hvilke biler de vil kører i, hvor de skal holde ferie etc. Kom ikke og sig de unge ikke ved hvad de vil. 

Thomas, Leander og jeg var også på besøg hos farbror og Tante, er så hyggeligt. Leander har altså bare en anden respekt for Farbror end han har for os andre. 

Fredag fik vi gjort rent og ordnet vasketøj, inden vi pakkede sammen og gjorde os klar til turen til Lolland. Vi endte med at sove hjemme, da vi lige blev nød til at runde Rigshospitalet med en cvk indgang der så lidt nusset ud. Heldigvis skulle vi blot vaske endnu mere, også naturligvis holde øje med det. Han var i sit es, livet på afdelingen nyder han, men han kender jo heller ikke alvoren bag. 

Vi har været sløset med både kost og motion i den forgangene uge, meget irriterende når man kigger tilbage, det skulle jo være så lige til, og vi ved begge hvor meget det giver. Men det er altså svært at holde ferie, og fortsætte i så faste rammer, så de er blevet brudt, kun med lidt dårlig samvittighed. 

Nu har vi besluttet at den sidste uge her, lige skal have et nøk, så alt det gode arbejde vi har gjort ikke er spildt. 

Leander fik kemo idag, også skulle han tjekkes i ørerne, det viser sig at det ene dræn er faldet ud, og ikke længere virker. Så nu er han i antibiotika for mellemørebetændelse, så krydser vi fingre for at han kan vente lidt med at få lagt nye dræn, til han alligevel skal i narkose – jeg tvivler dog, da der ingen plan er for narkose foreløbig. 

Vi opdagede til vores skræk at en af vores yndlings sygeplejersker, hende det tog imod os på afdelingen er gået på barsel, og flyttet til Århus. Jeg ved jo godt at vi jo bare er en lille ubetydelig brik i deres liv, men de fylder et stort rum i vores liv. Jeg er så ked af vi ikke fik sagt farvel til Malene, at jeg ikke fik taget et billede af Leander og hende, så vi kunne sætte hende i “minde-bogen” for Leander sygdom. Hun er en vidunderlig sygeplejerske, men ikke mindst så er hun en fantastisk person, der viser nærvær, omsorg og oprigtig interesse. Jeg kommer til at savne hende over vinteren, når indlæggelserne kommer (for det ved vi de gør). Jeg håber hun læser med her, eller en kollega gør, så hun ved at hun er savnet, ville så gerne have givet et farvel-kram. 

Heldigvis er der massevis af skønne sygeplejersker tilbage, og nye kommer til, men de bliver bare aldrig som vores Malene, som tog imod da vi var allermest sårbare, som har fjollet og grint med Leander, når jeg ikke kunne mere, og givet det der kram, og den der forklaring – puha det gør ond. Hvis bare de på afdelingerne viste hvor store spor de sætter hos familierne. 

Jeg ønsker for jer alle at I har nydt den fantastiske sommer, hinanden, kærligheden og livet. Det er nu engang vidunderligt. Vi fik igår fejret niecens dåb, pigerne og jeg lavede kagerne, så det er dem der er billeder af. Mine tænder løber i vand igen, de var så gode. 

Dag 626 – Sommerferie, Bornholm og herligheder

 

Velkommen til sommerferien, jeg havde egentlig skrevet et indlæg, men af en eller anden grund så drilledede billedere, så det blev ikke udgivet. Nu kan jeg så hverken finde indlæg eller billeder, min tekniske snilde er vist ikke hvad den har været, hmm.

Vi holder sommerferie, den har været tiltrængt for alle mand. Vi startede ferien med 14 dage, hvor Thomas stadigvæk var på arbejde. I den periode var pigerne henholdsvis på ferie hos Farmor og Farfar, og Mormor og Morfar.

Dejligt at kunne give dem de oplevelser, de bliver virkelig værdsat, om end pigerne har lidt svært ved at forstå de også lige skal runde deres Mor og Far ind imellem, ellers ville de – efter Josefines udsagn, flytte hjem til Mormor.

Leander, Mormor og jeg har været en tur i Zoologisk have, det var et kæmpe hit, og da jeg har investeret i et årskort, er det bestemt ikke sidste gang vi smutter derind forbi, efter en tur på Rigshospitalet.
Vi kommer der heldigvis ikke så ofte mere, eller er det fordi det er blevet en vane, altså Rigshospitalet. Vi kommer i snit en gang om ugen, og ærligt, i de perioder hvor vi ikke kommer, savner man dem jo faktisk lidt. Underligt, men sandt. Det er jo mine “kollegaer” jeg møder derinde, og Leander møder andre børn som ham. Han elsker det, man han ved heller ikke at grunden til vi er der, egentlig er ret barsk, og en oplevelse vi gerne ville have været foruden.

Vi fik muligheden for at fejre bryllupsdag, fordi Mormor og Morfar kom forbi, samtidig med vi havde feriegæster af Karoline og Mette, det var så hyggeligt at være sammen med niecen, og jeg er ingen tvivl om at der kan blive mange timers leg, når først alle børn er lidt større. Jeg glæder mig.

Thomas og jeg var inde og se Seebach, inden da nåede vi at spise på Restaurant Maven, den er bestemt et besøg værd. Hvis ikke man har set musicalen skal man gøre det, den er fænomenal. Vi blev begge meget rørt af historien, musikken og hele setup’et. Det er nogle vanvittig dygtige skuespillere og sangere der er med, og hvis ikke man holdt af den families musik inden, så gør man det helt sikkert efter. Vi var begge meget overrasket over, hvor mange følelser omkring Leanders sygdom der væltede frem i os, under forestillingen, hvis jeg får muligheden, skal jeg se den igen.

Da Thomas endelig gik på ferie, var det med en halv arbejdsdag mandag, hvor Leander alligevel skulle have kemo. Kemoen gik som den skulle, og jeg havde pigerne med derind, og de var simpelthen så søde og opmærksomme. Det er en fornøjelse at se hvordan de håndtere at være sammen, både med hinanden, med Leander, og med andre børn der er syge. De spørger ikke hvorfor der er børn der mangler hår, eller har sonde i næsen, nej de fortæller vidt og bredt hvem vi er, hvad vi hedder og at det er Leander der er syg. (det er nu mest Josefine, men dejligt er det).

Tirsdag efter kemo, kom Mormor og Morfar til undsætning, for Thomas skulle have fjernet en visdomstand, og jeg havde lige 100 ting der skulle klares, inden vi kunne drage til Bornholm onsdag morgen. Turen gik over al forventning, men vel ankommet i Rønne, var det regnvejr. Det var det faktisk hele dagen, så er Bornholm ikke ligeså spændende.

Men efter Leander eftermiddagslur, pakkede vi os sammen, og kørte afsted til Sommerfugle park. Det var rigtig flot, og pigerne var meget imponeret af deres sommerfugle. Jeg derimod var ikke begejstret for at andre forældre gav deres børn lov til at “vaske” deres hænder i somerfuglenes mad, for at de ville sætte sig på deres hænder. Så pigerne og jeg havde en del snakke om hvorvidt det var okay eller ej. Jeg gav mig ikke, men det lykkedes alligevel at der satte sig en sommerfugl på Kristine, om end det var kortvarrigt.

Vi startede på Bondegård, med tyre, det var vældig hyggeligt at høre dem brøle, og Leander var yderst begejstret for at hilse på dem, de var noget mere skræmte ed tanken om den unge mand, måske det bare er sådan. Men han var i sit es, når han kunne stikke hovedet ind i stalden, Thomas og jeg måske knapt så meget. Og pigerne var bestemt ikke begejstret for lugten.

Vi har besøgt Balka strand, hvor vi i mange år har holdt sommerferie med mine forældre, det område bliver vi nok aldrig trætte af, måske det skyldes at vi kender området, og føler os helt trygge lige meget hvor vi kigger hen. Vi løb begge en tur til  Nexø, virkelig skønt. Leander sov i klapvognen og pigerne legede på stranden, det er sommer når det er bedst.

Vi slutter her i Rønne, hvor vi har “byttet” hus med en dejlig familie, men inden vi byttede havde vi lige en lege aftale, og udveksling af praktisk information. Børnene fandt sammen, som skulle man tro de havde leget sammen tusindvis af gange før. Det gav os et tiltrængt pusterum, og derfor endte det med at vi hyggede sammen fredag aften også, inden vi rykkede videre til Hotel nær Tejn.

Det var hotel med The-køkken, hvilket var skønt. Derudover havde vi to værelser, så børnene kunne blive puttet, og vi kunne stadigvæk se tv og slappe af. Der var pool, det ar noget tøserne kunne bruge når Leander sov. Jeg har helt ondt af den lille fyr, tænk at han ikke får lov til at opleve den verden, før om lang tid.

Jeg glæder mig til at vi kan åbne op for alle de muligheder livet bringer, men indtil da så nyder vi hvor vi er, vi kan ikke gøre andet.

I Rønne er vi rykket ind i en pragtfuld villa, men masser af plads, og ikke mindst legetøj som børnene ikke kender. Vi har rigtig meget ro, for de finder ind på værelserne, og vi bliver ladt tilbage. Jeg kan vasketøj, så hvis jeg er heldig kommer jeg hjem uden store bunker der skal ordnes, men alene skal pakkes ud.

Vi håber at vi har lavet en Bornholmer-familie, hvor vi kan låne hus i ny og næ, når vi trænger til lidt andet at opleve, så kan de til gengæld rykke til Greve. Det er så dejligt at komme ind i et fuldt udstyret hus, hvor man hele tiden kan finde hvad man leder efter, måske hvem ved har vi startet en tradition op, at vi passer hinandens hus i en uges tid i sommerferien.

Vi kan så også konstateret at vi hurtigere end hurtigt skal skynde os at komme igang med at lave vores køkken, for når man “bor” i et nyt køkken, med mange dejlige detaljer og løsninger, så bliver mit blå køkken altså lidt tamt at komme hjem til.

Vi har haft nogle dejlige oplevelser på Bornholm, en aftentur til Hammershus var lige noget børnene kunne bruge, børnene (læs Kristine) elskede fortællingerne, og det har virkelig bidt sig fast. Vi har været til rovfugleshow, og det der har bidt sig mest fast, er vist at en papegøje bider 4 gange så hårdt som en hvidhaj, hvordan man ellers måler det. Vi tog en tur til Gudhjem og spiste pandekage, det skal man vel næsten. Leander forlanger nu efterhånden pandekager dagligt.

Vi har vores kvaler med Josefine, hun har nu klaget over mavepine i 2 uger, det er svært for os at vide om det er hendes refluks der driller eller andet. Vi tænkte hun måske var forstoppet, men det er ikke derfor. Vi har besluttet at kontakte lægen, så må de altså undersøge hende, og tror Thomas har større held. Af en eller anden grund så tror lægerne først rigtigt på os mødre, når fædrene er med. Det må være fordi, hvis vi som mødre kan overbevise fædrene, så tror lægerne på der er grund til bekymring.

Vi har det godt, nyder hinanden og de oplevelser der ligger forude. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, men vi er ladet op. Vi nyder ferie, og glæder os over at der er 14 dage tilbage, når først vi lander i Greve igen.

PS Vores kost går ok, selvom vi altså syntes det er lidt svært her når det er ferie. Vi får trænet som vi har aftalt, og vi kan mærke vi bliver stærkere, det er trods alt et meget godt udgangspunkt.

Dag 576 – opsummering

Det er lang tid siden jeg sidst har skrevet, men tiden flyver afsted, det er et godt tegn. Måske det skyldes at vejret er blevet bedre, at jeg ikke vil trætte jer med vores hverdags trivialiteter, eller måske er det bare fordi der ikke sker så meget. Jeg ved det ikke, for jeg har efterhånden lært at for hvert indlæg jeg skriver, des lettere føltes det at være mig. Jeg må lægge en strategi, så jeg ikke bare falder hen, og ikke kan overskue det. 

Jeg hørte om en anden kvinde/mor, der også havde lavet en blog i forbindelse med hendes datters kræftsygdom, og hun stoppede først efter 1000 indlæg. Hun blev påvirket af hvor mange der læste hendes blog, hvor mange der kommenterede, og hvis ikke der var “nok”, så føltes hun sig ikke god nok, eller interessant. Det er som om at det er de indlæg med allermest alvor der bliver kommenteret og liket. Det er underligt, jeg kan sagtens følge hende. Jeg har derfor fravalgt nogle forskellige tilvalg, så nu kan/burde jeg ikke længere kunne se hvor mange der læser med. Det er en befrielse, for man bliver faktisk sådan lidt underlig til mode, når man kan se det eksplodere i læserantallet, som f.eks da Leander fik blodforgiftning og gik i chok. I virkeligheden så er det hverdagen der skal hyldes, for det er den vi helst skal have mest af.

Jeg skriver bloggen alene for min skyld, og for at Leander på et senere tidspunkt kan læse om de tanker jeg har gjort mig i forløbet, og hvordan vi har tacklet det. Han er endnu for lille til at forstå det.

På Rigshospitalet er der nu indført Supersnøren, det er en snøre man som kræftbarn får når man starter behandling, så sætter man en perle på for hver begivenhed, altså ny sonde, blodprøve, kemo etc. Men da vi starter på snøren inde i forløbet, får vi derfor først perler fra den dag, og ikke fra begyndelsen. Det havde ellers været meget symbolsk hvis jeg kunne have vist ham hvor mange sonder han har fået lagt etc, men sådan er det ikke. Overvejer at skrive til Børnecancerfonden, hvis nu jeg selv har styr på behandlingen, om jeg så må få alle de perler jeg har brug for.

Vi nyder i den grad at vi har sommervejr, omend det er svært for pigerne at forstå at det der med badebassin er no go, så længe Leander ikke kan være med. Det er hårdt, de elsker at plaske i vand, og jeg er ikke i tvivl om at Leander ville elske at få lov. 

Og der sker ting og sager i familien, så den har budt på et bryllup for min kære søster Mette og Dennis. De ønskede sig en intim bryllupsfest, og det fik de. Men man kan altså ikke blive gift, uden sange og taler, så selvom de håbede vi undlod, fik de alligevel lidt ord med på vejen. 

OG se lige hvor flot min mors bobel var pyntet, det havde gjort først tur som ægtepar mindeværdig.

Det var en rigtig hyggelig dag, og vejret var igen med os. Det var som jeg huskede det fra Mettes konfirmationsdag (der havde jeg dølle tømmermænd), men på dagen for brylluppet var det 18 år siden hun blev konfirmeret – godt vi andre ikke bliver ældre. 

Josefine, Leander og jeg har været på bondegårdstur med SIV, men stor fornøjelse, men Leander havde meget svært ved at lade de fritgående høns være, så jeg havde travlt. Han var meget begejstret for alle dyrerne, og dagen var helt fantastisk. Da vi kom hjem var Mormor, Moster Mie og Benedicte landet, så jeg fik lov til at babynusse, imens Mie fik lov at hvile morarmene lidt. 

Vi har fejret fødselsdag for Thomas, det vil sige det blev alligevel ret begrænset, da vi skulle på weekend tur til Gråsten, med foreningen for Cancerramte børn. 

Vi skulle bo sammen med en anden familie vi kender fra SIV, og vi har haft en weekend med familietid og nærvær.

Vi er blevet forkælet, som aldrig før. Der manglede absolut ingenting, jeg fik en skøn massage ( men hun var også fra Falster – det føltes næsten som at ligge under mors varme hænder), og badede sammen med pigerne, imens Thomas hyggede med Leander – de fik tur og så motorcykler (selvom han stak i et hyl da de gassede op). 

Efter frokost, gik Vi alle afsted til fiskespa med pigerne, de syntes det var ret sjovt, men de delte en halv time, og det var mere end rigeligt. Bagefter fik de begge lagt ansigtsmaske, et kæmpe hit. Jeg overtog børnene, imens Thomas fik zoneterapi. 

Imens pigerne fik ansigtsbehandling, gik jeg en tur med Leander. Vi fandt små perler, og Gråsten i solskin er absolut et besøg værd.

Vi er helt høje ovenpå et dejligt afbræk fra hverdagen – men mere vil have mere.

Vi kæmper stadigvæk med at få vores have til at blive præcis som vi drømmer om, men det tager tid og kræver hårdt arbejde, heldigvis så har jeg mor og svigermor der altid giver en hånd med, det er så fedt, men får jo helt dårlig samvittighed over ikke at hjælpe dem. 

Leanders tal er meget fine – så bekymringerne bliver reduceret en del, om end vi har været til samtale med Bodil (vores læge), hun var overordnet tilfreds. Men da vi spurgte om vi kunne forvente at Leander var færdigbehandlet ultimo næste år, mente hun ikke vi skulle stikke næsen op efter det, men så kan man jo blive positiv overrasket. 

Jeg er gået i tænkeboks, jeg har fundet ud af jeg skal have mit eget space, et eller andet jeg kan fylde min hverdag op med, så jeg også føler jeg udretter noget. Jeg går med tanken om at uddanne mig til kropsterapeut, jeg har efterhånden mange oplevelser på godt og ondt i mit erfaringskatalog, og tænker det kan være nyttigt hvis man vil hjælpe andre. Men hvor finder man den rigtige uddannelse, og kan man overhovedet finde ud af det? Og ikke mindst, kan man finde nogle der kunne tænke sig at lægge sig under ens hænder? Ja der er mange tanker, men gode råd modtages med kyshånd, for jeg ved ikke rigtig hvordan man vælger skidt fra kanel.

Ellers så forsøger jeg at få hverdagen til at hænge sammen med legeaftaler – fødselsdage, fritidsaktiviteter, lektier og socialt samvær. Det kræver altså mere end man umiddelbart skulle tro, og det til trods for at jeg er hjemme det meste af tiden. 

Dag 478 – flade tal og to typer virus

14157ac8-9b1e-4b66-829c-075e01252e99 8315693f-496e-4a14-8446-07831d3d6a3b 7aaca9f8-bbe2-40ee-afe2-426e1adb6c75 56b1d53a-1f69-4969-9199-1951d957c50b 5b12441e-0a69-4819-bf0a-24ecde8309a9 3bea73af-310a-4d07-8525-f1ba04fb7981 1bfbcb1c-375f-426d-ada7-1310c4c95247 26639612-16dc-4b8e-bfd0-ac7c47ff5630 d7429b61-febe-4b49-b131-6a59bda08303

Det der skulle have været en vinterferie med nærvær, hygge i sommerhus og samvær, blev en kort fornøjelse. Vi havde fået et ophold i Nordsjælland fra en af støtteforeningerne, og da det lå i uge 7, fik Kristine fri fra skole, og Thomas tog fri fra arbejde.
Vi ankom mandag, da Kristine havde fri fra skole. Vi skulle lige runde Rigshospitalet med en afføringsprøve, da han stadigvæk er positiv for norovirus 😬
Fremme blev vi indlogeret, i meget handicap venlige lejligheder, det var overvældende for Thomas og jeg at blive mødt med lidt i loftet, og hospitalsseng lige indenfor døren.
For andre betyder det måske ikke så meget, men vi blev slået ud af kurs, mindet om at vi er en del af hospitalsmiljøet. Pigerne elskede det, der blev leget pakket ud og hygget.
Thomas og jeg havde mest lyst til st tage hjem, til at være i vante omgivelser.
Vi hyggede, men det er altså ikke det samme, som et sommerhus. Området er sikkert helt fantastisk om sommeren, men om vinteren er det ret øde, og man føler ensomheden skylle ind over.
Skæbnen ville st tirsdag aften fik Leander feber, det er kort proces, så vi blev indlagt.
Vi blev indlogeret på 6. Sal – hvor vi måtte overnatte under hvad der svare til en tændt emhætte, så sover man altså ikke rigtigt.
Vi blev heldigvis udskrevet onsdag, Thomas og pigerne havde været o biografen til formiddag, så det passede lige at vi blev hentet bagefter.
Vi fortsatte imod Nord, men vi er mest trygge ved at være hjemme, så det endte med at vi pakkede sammen og kærte hjem til Greve.
En oplevelse og ikke mindst erfaring rigere.. pigerne var meget utilfredse, men det betød til gengæld at Kristine kunne være med til at øve mgp i Sfo’en, og fredag så vi alle hendes flotte optræden.
Vi slog et smut til Lolland over weekenden, da farmor har fødselsdag, og pigerne skal holde ferie dernede.
Så søndag drog vi hjem, sammen med Leander.
Uge 8, har egentlig været ret kedelig, vi startede med kemo, også har vi ellers blot ventet på at pigerne skulle hentes hjem igen.
Leander er stadigvæk positiv for noro-virus (Roskildesyge), også har han raget sig en RS-virus til også. Vi har snart været isoleret i 8 uger, det tærer på kræfterne. Vi trænger til at komme i SIV, men det går ikke før Leander er helt rask.
Også vil den unge mand ikke rigtig sove, så jeg er brugt – noget så eftertrykkeligt. Ved medicinen spiller ind men alligevel, og for det ikke skal være løgn er hans tal flade, jeg krydser fingre for st vi kan undgå indlæggelse i denne uge…

Vi har været indlagt 5 (😳) gange siden skoldkopperne i december, det syntes jeg er lige i overkanten, men det er vilkårene for os.