Dag 1727 Sommerferien er nået til enden

Kan lige holde til det

Leander i Sommerland Sjælland

Aftenbadning ved Vig

Orø Zoo – en lille abe stikker hovedet frem

Morfar på Nyvang, sender en hilsen til Jesper – med tanke på de tidligere KTAS arbejdsstationer

På besøg i Lisbet’s eventyrhave

Faktisk er det gammelt nyt, for indlægget er skrevet for knapt 3 uger siden, men nu får I det alligevel.

Så er vores sommerferie ved at være ved vejs ende, og nu får I en opdatering/feriehilsen om I vil.

For det første, så har det været sådan lidt underligt at holde ferie, for selvom vi har nydt at vi ikke har haft Rigshospitalet hængende over hovedet, så rumstere det i baghovedet hele tiden. Vi vurdere konstant Leander tilstand, og den svinger en del. Han har fået fast smertestillende, i gennem i hvert fald en måned, så så bliver jeg usikker på om det er fornuftigt. Men hver gang vi trækker den lidt, så kan vi tydeligt se det i hans almene tilstand.

På mandag starter vi op, med klinisk kontrol, blodprøver og en knogleskintigrafi, inden det tirsdag går løs med kemo. Jeg fatter ikke vi nu har været igang i så lang tid, var der nogen der havde sagt det til mig, da vi fik diagnose, så havde jeg nok bedt dem om at grave mig et fint hul, for det var jeg ikke sikker på jeg ville voerleve. Men her er vi – snart 5 år efter starter, og stadigvæk igang. Så dem der trækker på skulderen, og tænker der er så mange andre sygdomme der er så meget værre, tja de skulle bare vide hvordan det føles ikke at have en slutdato.

I uge 28 holdt vi Italien i Greve, Thomas arbejdede deltid, så vi nød i den grad solen, og vores indkøbte “pool”, sammen med Moster Mette og hendes børn. Det var med al spisning på terrassen – sol og badning fra morgen til aften, det blev endda plads til morgengymnastik, og vi gik p åen ny legeplads i området. Det var virkelig noget der kunne lade batterierne op igen, der hvor der ikke forventes noget til nogen af os.

Mandag eftermiddag pakkede vi sammen, og drog til Bognæs, hvor mormor og morfar havde lejet et sommerhus, der havde Moster Mette og co fortsat sommerferien, så da vi landede deroppe, så snuppede jeg min søster med til Holbæk, hvor vi spiste og hyggede, inden vi drog imod sommerhuset, til putning af børn. Det var så dejligt at have min søster på egen hånd, de er altså bare noget andet, når der ikke hele tiden bliver kaldet på enten Mor eller Moster.

Thomas og jeg overnattede i telt, vi kunne tirsdag morgen konstatere at det er vi vist blevet for gamle til. Det er simpelthen ikke noget for os, at blive vækket når solen står op. Så da Mette pakkede sammen, for at tage hjem tirsdag, rykkede vi indenfor.

Vi tog til Andelslandsbyen Nyvang, men da Karoline fik klemt sin tommelfinger i bildøren (Hun smækkede den selv – henover fingeren), ja så enten det med at Mormor, tog med Moster Mette og Karoline på skadestuen, imens resten tog til Nyvang. Morfar har aldrig været der, så det var en sand fornøjelse at vise ham et af de steder, vi holder så meget af.
Vi fik en god snak ved Zone stationen, og det viste sig at brandbilen havde kørt i Maribo, bygget i Sakskøbing, af en fra Nakskov. Så blev det pludselig lidt mere lokalt, samtidig fik vi som altid en god snak med dem der er frivillige der. Jeg bliver altid lige imponeret.

Lykken ville at Mormor, Moster og Karoline landende ved Nyvang lige som vi havde bestilt bord til frokost. Vi spiste på Madam Blå, der er lidt af hvert – men særligt – er en børne tallerken, med lidt frugt og grønt, rugbrød og pålæg, man selv kan smøre. Det er noget ungerne sætter pris på, fordi det er så nemt og overskueligt. Og tænk vi var alligevel 11 mennesker afsted, og vi fik mad og drikke for omkring 100 kr/pr næse, det kan man vist ikke klage over. Tilmed var serveringen hurtig.

Mette pakkede sammen, og kørte hjem imod Maribo, imens vi fortsatte rundt i landsbyen. Da det var Mormor og Morfars bryllupsdag, så drog vi imod Holbæk. Drengene fik en tår at drikke, imens vi gik i boghandlen. Jeg havde ikke fået feriebøger med, og det samme manglede pigerne. Så vi fik handlet stort ind, inden vi fortsatte ned og fik føjet et par lange bukser til ungerne, og kjoler til Livs konfirmation til turen. Det var tiltrængt, luften var kold.

Derefter blev der købt bland selv slik, og vi fandt en lækker restaurant. Det er godt nok længe siden jeg har haft sådan en skøn madoplevelse, det var steak og stenovns-pizza, men det må vi bare konstatere – det er længe siden vi har fået så veltillavet pizza og steak. Børnene spiste det hele (det er ellers et sjældent syn), vi voksne valgte en 2 retters menu, med mørbrad, der var så meget til overs, så det endte med at vi fik resten med i en doggy bag, inden vi drog imod sommerhuset. Der blev fladet ud med film på gulvet (vi var vist nogen der sov lidt), inden vi gik i seng.

Onsdag, var det løbetur, træning, afslapning, uno med ungerne og i det hele taget “bare” at være, Mormor havde en aftale med en gammel bekendt i Holbæk, så vi stod for aftensmaden. Det blev en pastaret med rester af mørbrad. Det er jo fantastisk hvad man kan få lavet, når man “bare” mixer sammen. Vi slutte med stigegolf og film i stuen.

Torsdag var vi tidligt oppe, og tog til Orø. Her lejede vi cykler (de var i virkelig god stand), og så fik vi ellers oplevet øen. Vi spiste frokost på kroen – det kan anbefales. Vi vente snuden hjem omkring kl. 15, efter at have cyklet 21,5 km, det var kun Leander der ikke cyklede, men tror stadigvæk det var hårdt for ham, med alle de oplevelser. Vi tog også et smut i deres dyrepark, men det syntes jeg ikke var pengene værd. Det fremstår virkelig slidt, og usselt. Dyrene har det godt, men omgivelserne kunne sagtens være bedre. Vi fik set det vigtigste, det var en Tigerpython på 5,22 m, den var virkelig stor, særligt hovedet. Vi blev enige om at den behøvede vi ikke at se igen.

Tilbage i sommerhuset, sov Leander på bagsædet, imens vi pakkede sammen. Vi skulle videre til Højby Lyng for at besøge et vennepar i sommerhus der. Da vi ankom, var der som altid børnehygge. Ungerne falder bare i klik, så de legede, imens vi hjalp hinanden med det sidste af maden, også fik vi ellers lækker tapas på terrassen. Ungerne fik en dejlig lasagne. Vi sluttede aftenen, med en badetur – dvs. mødrene blev på standen, hvilket nok var meget godt, det virkede som om vandet var lidt koldt. Hjemme så børnene film, inden vi alle gik i seng.

Fredag efter morgenmaden, tog vi i Sommerland Sjælland. Sjælendt har jeg set så mange mennesker, vi delte os op i hold. Så mødrene tog de små drenge, og fædrene tog de 3 store. Der blev prøvet lidt af hvert, vi stod ret meget i kø – frokosten spiste vi på et pizza-buffet sted, det var så fint, og alle blev mætte, inden vi fortsatte rundt i parken. Kl. 17 var der udsolgt, ungerne var trætte, og vi skulle hjem og spise aftensmad. Vi sprang vandlandet over, til Josefines store skuffelse, men det er simpelthen så koldt, så vi syntes det var en dårlig ide. Det lykkedes os at holde alle børn vågne på turen hjem (10 min), så blev der forberedt lækker aftensmad i form af hjemmelavet burgere og pommes. Ungerne slappede af, spiste slik og så tv inden de blev puttet. Da børnene sov, var der bål og vin hygge for de voksne, skønt bare at snakke helt uforstyrret om alting og ingenting.

Efter morgenmaden lørdag, trillede vi til Greve, hvor vi pakkede ud og tog en totalt afslapningsdag i solen, det var ikke meget vi lavede, andet end bare at nyde at være hjemme. Ungerne havde savnet deres værelser, og i det hele taget bare at være sig selv. Så det var en skøn weekend, hvor vi lavede nærmest så lidt som muligt.

Mandag pakkede vi sammen og drog ned til Farmor og Farfar, de fik fornøjelsen af børnene, imens Thomas og jeg tog til Tyskland. Det plejer vi at gøre hver sommer, så bliver depoterne fyldt med opvasketabs, vaskepulver, opvaskemiddel, nutella, pålægschokolade etc. så vi kan klare os et års tid. Det giver os simpelthen så meget frihed at vide vi selv har mange af basis-varerne, så bliver det at handle jo meget nemmere.

Efter færgeoverfarten, kørte vi hjem til Greve, efter vi havde afleveret varer hos hhv. Mormor og morfar, farmor og farfar, kl. 23 var bilen tømt, og vi kunne gå i seng. Tirsdag morgen kl. 7.30, tog vi nemlig til Ishøj, hvor vi begge blev vaccineret 2. gang. – Derfra fortsatte vi til Farmor og Farfar, ungerne blev glade for at se os, vi så lidt ol, inden vi drog til Nykøbing hvor der blev sportstøj og indendørssko, nye skoletasker til begge og fyldt penalhuse. Vi spiste frokost, inden vi fortsatte turen til Maribo. Hjemme var der mere ol, ungerne kunne lege og hygge, inden vi forberedte aftensmad sammen med farfar. Farmor var ikke hjemme.

Da farmor kom hjem, hyggede vi lidt alle sammen, inden ungerne blev puttet. Thomas blev ramt af bivirkninger af vaccinen, så han lå med feber natten over, og var noget slatten da han stod op. Men efter morgenmaden og lidt piller, pakkede vi sammen, han blev kørt til golfbanen, hvor han skulle spille sammen med sine faste golf-makkere for 20 år siden, imens drog børnene og jeg til Moster Mette. Hendes børn var taget på camping, så der var Moster hygge omkring Benedicte og Frederik. Det var simpelthen så hyggeligt, bare at nyde de 5, selvom vi manglede de sidste 3. Men det kan også noget, når der er oplevelser på kryds og tværs. Der var hygge i haven, hvor frokosten også blev indtaget.

Og da Frederik var vågnet fra lur, pakkede vi sammen, og kørte til Østervang, hos Mormor og Morfar.

Efter vi havde spist aftensmad, endte det med at vi gik igang med at flytte lidt rundt på forskellige værelser, det har længe været et ønsket, men det har ikke kunnet helt effektures, da Mormor og Morfar ikke havde flyttet soveværelset til kælderen. Det har de nu, og det greb som altid om sig, så hele dagen i går fortsatte vi med projektet. Det betyder at min far nu har fået et reelt kontor, og min mor ligeledes har et rum hun kan bruge, uden at skulle være afhængig af om min far er der. Det er virkelig blevet godt, efter aftensmaden i går kørte vi til Greve. Vi ar alle lidt ferietrætte, det var meningen vi skulle til Marienlyst, for at være sammen med skønne venner, men det har vi simpelthen ikke nået. Nu må vi se hvad energien rækker til i weekenden, og ellers må det blive på den anden side af sommerferien.

Mandag starter hverdagen, sådan næsten. Pigerne skal på badmintonskole, Leander og jeg på Rigshospitalet, og Thomas på arbejde. Ferie er fantastisk, men hverdagen kan bestemt også noget. Jeg glæder mig særligt til igen at kunne få min daglige motion, uden at syntes jeg svigter familien.

Så alle spekulationer om hvad vi skulle lave i sommerferien, og de idéer vi havde blevet skudt helt ned. Det er sjovt, som når man virkelig mærker efter i maven, så ved man faktisk godt hvad svaret er. For os var svaret at vi skulle blive i Danmark, at vi skulle være sammen med familie og venner så vidt muligt, og ellers “bare” tage dagene som de kommer.

Vi ville så gerne have set endnu flere af de mennesker vi holder af, men med kun 14 dages ferie, så bliver det desværre det for denne gang.

Jeg håber I alle har nydt en fantastisk sommer, med dejligt vejr og skønne oplevelser. Danmark kan så absolut noget, jeg glæder mig til at vi forhåbentlig til næste år, kan planlægge det lidt bedre, så vi faktisk har noget at glæde os til.

 

Dag 1235 – sidse nyt – også faktisk ikke

hjuk

Sidste nyt – eller faktisk ikke…

Leander fik foretaget sin MR scanning i mandags, vi fik besked spå at han skulle være fastende fra kl 8, men han altså først havde tid kl 13.

Det skyldes corona-tid, og derfor kunne der godt komme ændringer på programmet.

Da vi ikke kunne vække Leander, for at få ham til at spise om natten, endte han med at være fastende fra kl 20.30-13.30 hvor han blev lagt i narkose.

Det var lige lang tid nok, så den unge mand havde det virkelig skidt da han vågnede af narkosen.

Pga nedlukning af Danmark, måtte der kun være en forælder med Leander, og set var mig.

Han blev bedøvet med maske, det var ikke særlig spændende, da han normalt bliver bedøvet med cvk. Han var virkelig ked af det, og indsovningen virkede ret voldsomt.

Jeg vidste det ville blive sådan, så egentlig kunne jeg sagtens være i det. Men aldrig spændende at vente på at han er færdig, og vi kan komme hjem.

Da vi var tilbage på egen stue ville Leander bare gerne blive, han ville gerne have at Jesper (lægen), lavede ham så han ikke har så ondt mere.

Han har virkelig mange smerter i sine ben, og vil helst ikke gå. Vi smertedækker ham så godt vi kan, men det er ikke så nemt.

På turen hjem kastede han op, udover sig selv og sin iPad – den iPad har overlevet nu at blive bukket i en klapvogn, trådt på og nu opkast. Kom ikke og sig de ikke kan holde til noget.

Ellers så går dagene med hjemme-skole, og underholdning. Børnene er godt nok trætte af at være sammen allerede, men det skal nok ende godt.

Jeg holder stædigt fast i mine løbetur, det bliver klaret fra senest kl 7 om morgenen, også en time til halvanden frem. Jeg møder næsten ingen andre, hvilket gør det helt trygt at være “ude” i offentligt rum.

Jeg er udfordret af at handle, havde handlet på Bilka Togo, for det første fik jeg ikke besked om at de var klar (før 2 1/2 time senere end senest melding), også var der flere vare der ikke var med, selvom de ikke var udsolgt – så nu tror jeg jeg prøver noget andet.

Vi har endnu intet køkken, tilgengæld har vi investeret i en stor grill, så nu kan vi lave lidt mere forskelligt mad, hvilket bl.a. har budt på hjemmebagte boller, nuvel det kræver øvelse, men de var ok. Altid dejligt med hjemmebagt, når man har fået købe boller virkelig længe.

Vi har fået vores spisebord, og lys i det kommende køkken og halvdelen af stuen, så faktisk er vi flyttet mere og mere ovenpå, hvilket i sig selv er en lettelse.

Vi får køkkenet leveret ultimo uge 14, og når det er sat op, skal der laves opmåling af bordplade. Så hvis jeg er heldig så ultimo april har vi et køreklart køkken, og kan begynde at være 100% i leverum.

Som nogen måske husker, så er forsikringstager fra i sommers endelig blevet afsluttet, så i morgen starter håndværkeren med at genetablere den bærende væg i “køkkenet”, og vi kan begynde nedrivning af badeværelset og gangen. Det er sidste etape, inden vi skal tilbage til kælderen og shine den igen – det bliver dejligt at komme igang med det, selvom det også er sådan lidt stramt med alt det der sker i øjeblikket.

Vi skal være helt færdige 1/6, men som rente markedet er lige nu, havde jeg godt nok ønsket vi havde overholdt oprindelig tidsplan, så vi havde fastsat lån og rente ultimo 2019. Bagklog kan man altid være, men det bliver så dejligt at kende vores fremtidige økonomi, især nu når Leander skal tilbage i behandling, og min tilbagevende til arbejdsmarkedet igen er udskudt.

For at vende tilbage til Leanders MR scanning, så fik vi endelig svar fredag, havde håbet på lidt information, men det fik vi ikke rigtig.

Scanningen viste ingen ubehagelige overraskelser, og operation er fortsat på programmet.

Forventer dato for operation i kommende uge, ved den operation skraber de kraniet for sygdom, samtidig med der bliver taget en knoglemarvsprøve.

Derudover skal han have taget et røntgen af hans ben og bækken, for at se om det er sygdom i knoglerne eller om det er knoglemarven der er syg.

Lægerne river sig lidt i håret, fordi han umiddelbart har det godt, det samme viser blodprøverne, men hans indre viser noget andet. Jeg kan se det, og mærke det på ham, og endelig er de begyndt at stole på min mavefornemmelse også.

Planen er at der sendes nye og gamle vævsprøver til Holland, hvor der sidder forskere dernede der har fundet på medicin, der måske kan bruges. Ellers skal Leander tilbage til normal behandlingsplan med kemo og steroid.

Vi skal forvente han skal igennem endnu et lang behandlingsforløb, og han derfor skal have cvk igen. Når vi kender behandlingsplanen tager vi stilling til om han måske i stedet for skal have en port adgang. Det kan give noget frihed, og risikoen for infektion formindskes betragteligt.

Så egentlig ikke så meget nyt, men alligevel en opdatering.

Håber I kan holde jeres isolation ud, vi kender den så godt.

Dag 1006 – hektisk sommer

 

Efter en pause fra bloggen, har jeg jo meget på hjertet.

For at starte med slutningen, så afslutter vi ferien lettere dramatisk.

Thomas er netop nu på vej til Køge, for at blive indlagt, grundet blodforgiftning. Inden da løber der 6 lægebesøg, hvor lægerne har slået det hen med at kroppen nok skal klare infektionen selv, har nu udviklet sig. Jeg behøver vel ikke fortælle at vi ikke er super imponeret, men krydser fingre for at han nu får den rette behandling.

Det startede med en lille “vandblære” (formentlig en flået vi ikke har opdaget), udviklede sig til et sår, som igen udviklede sig. Lægerne har slået det hen, men når ens temperatur ender omkring 40, og armen er helt rød og spændt, så begynder lægerne at tro på det. Jeg håber antibiotikaen virker hurtigt, så han kan komme hjem til os igen. Men hvis han skal modtage samme behandling som da Leander havde blodforgiftning, så snakker vi jo en indlæggelse på minimum 7 dage.

Fredag var vi i Bonbonland – hvad vi troede skulle være en fantastisk tur, blev istedet for meget frustrerende. Jeg måtte tage alene afsted med ungerne, da Thomas sad og ventede på Køge sygehus.  Men jeg erfarede hurtigt, at være afsted med 3 børn, ene voksen, ikke er en mulighed. Leander var jo selvsagt ikke stor nok til at prøve noget selv, men Josefine kunne kun prøve forlystelser med en person der var over 120 cm, i mange tilfælde. Men det der så var udfordringen, for Kristine er jo højere end 120 cm, er at man samtidig skal være min 16 år, nogle steder 18 år. Så der stod jeg som ene voksen, der kun måtte ledsage et barn, af gangen, og måtte skuffe Josefine. For jeg kunne jo selvsagt ikke lade Leander stå og vente imens jeg prøvede forlystelser med Kristine og Josefine. Så ingen anbefaling herfra. Øv.

Så springer vi til begyndelsen af ferien, for de første 14 dage er brugt med at bygge, og faktisk gik ugen inden ferien også med byggeri. Når hjælpen kommer må man hellere tage i mod. Så jeg har ageret madmor/vaskekone/oprydder/børnepasser i et væk, og jeg som trængte til ferie. Men vi fik lavet pigernes værelser færdige til indflytning – hvilket hele tiden har været målet, at når de startede i skole, skulle de være flyttet ud af kælderen og tilbage på førstesalen.

Det lykkedes lige på et hængende hår, men med modgang af Thomas infektion – så hurtigt og sej er jeg trods alt ikke, at jeg kan klare oprydning og sortering af legetøj, samtidig med indflytning og pasning af 3 børn.

Men legetøjet er sorteret, og det betyder at vi kan aflevere 4 flyttekasser legetøj videre til genbrug, også har jeg fyldt en flyttekasse med udsmid. Det har været godt for pigerne med en pause væk fra legetøjet, så forsvandt mange af de følelser der var forbundet med det også.

Det var meningen at elektrikerne skulle komme onsdag, men de havde sygdom (og mange undskyldninger), så nu ved vi ikke hvornår pigerne får strøm på værelset, der mangler gardiner og vinduesplader. Men de sover der nu, og de elsker det. Det er tydeligt at de har savnet at have deres eget rum.

Skal jeg “bare” have pakket Leanders værelse og vores soveværelse sammen, så vi kan flytte i kælderen. Og derned komme igang med 2. Etape indendørs. Og hvis vi er heldige, og ikke støder på flere udfordringer, så er overetagen færdig til efterårsferien, men lad os nu se.

Vi har været i mine forældres sommerhus ved Østersøbadet, det har vi hygget med min søster Mettes børn, dejligt med moster tid. Der sker bare noget magisk når man ser hinanden flere gange indenfor kort tid, omend Holger ikke var fan af Moster når hun sagde han skulle sove, men vi blev venner alligevel.

Vi fik oplevet Sydhavsøerne på ny, så vi var en tur i Krokodille-Zoo, spændende sted, men når man har Leander med burde man kunne købe en ekspres-billet, for det er dyrt når man kun er der 30 min, også strakte vi os virkelig.

Vi endte i Nykøbing hvis vi spiste i en tidslomme for mig, nemlig Konya, der har vi spist mange gange, inden vi skulle i byen, til frokost, eller bare fordi da jeg gik i skole i Nykøbing. Menukortet og tjeneren var den samme – også fortæller jeg ikke hvor mange år det er siden, men Thomas kunne ikke forstå min begejstring, over at genopleve en svunden tid. Det skønne ved end hjemegn er også, at man pludselig indser at dem der feks bliver talt om ved nabobordet, er nogle man kender. De vidste bare ikke jeg kendte dem der blev omtalt. Jeg vil skynde mig at tilføje at det var skøn snak om børnenebørn, samt kommende barnebarn, så lutter ros, men når man sidder ryg mod ryg, er det svært at undgå at overhøre samtale, når halvdelen af selskabet var plejehjemsbeboere, så fornærmer jeg ingen ved at sige at der blev talt klart og tydeligt. Hyggeligt var det.

Så fik vi spist hos farmor og farfar, Thomas og jeg fik løbet i hans gamle barndomsby. Igen blev vi mindet om hvor fantastisk det er, at selvom vi ikke har boet dernede siden 2006, så møder vi hvergang mennesker vi kender, det var heller ingen undtagelse da vi var på vores løbetur – så dejligt – vi nok er i hvertfald glade helt indeni, og tanken strejfer en – mon man burde flytte tilbage, det ville være så mange fordele, men at bygge sit liv op omkring sine forældre, det stritter alligevel på os begge, så vi bliver i Greve.

Vi tog også en swiptur til Tyskland, der kunne vi sagtens have brugt meget mere tid, men sådan er det altid. Vi forlod et Lolland med regnvejr (hele dagen fortalte rygtet), og gik rundt i Burg (Fehmern) i høj solskin og blå himmel. Så faktisk havde vi nærmest ingen regn i ferien.

Det er sjovt som fokus ændre sig i ferien, for i ferien er en smule regn, eller en lidt skidt vejrudsigt, ingen hindring for aktiviteter, men syntes at det er anderledes i hverdagen – der begrænses man så let af små forhindringer som regn eller blæst.

Vi har haft en skøn dejlig og lang sommerferie, som desværre afsluttes uheldigt. Håber virkelig vi kan glemme det kaos, det endte ud i.

Tænk at en normal sommerferie for os, inkludere to gange kemo og en gennemskyldning af Leanders cvk. Vi vil gerne undgå at det stopper, så det ikke længere kan bruges. Hvis vi er heldige, skal det jo fjernes inden årsskiftet, så det ville være ærgerligt at skulle have det skiftet inden det potentielt skal fjernes alligevel.

Leander elsker virkelig afdelingen, han fodre fisk og nyder at komme der, så det føltes faktisk ok.

Jeg håber I alle har det dejligt

Dag 647 – Berlin og hverdag

Så er hverdagen skudt igang igen, men inden lykkedes det os at tage en spontan tur til Berlin. Både Thomas og jeg mærkede følelsen af frihed, og det var fantastisk at mærke pigernes glæde over det spændende de skulle opleve. 

Hvor andre starter med at finde lejlighed/hotel og booke færge, startede vi med at få en rejseforsikring på Leander. Heldigvis handlede de hurtigt i Tryg, og sagde ja. (Det tog en time), men fra de sagde go, og til vi kørte gik der 20 min. Og det inkluderede at jeg pakkede til os alle 5, både Thomas og jeg nåede et bad, og jeg fik formet boller og sat dem i ovnen. 

Kristine er blevet så stor så hun var helt med på at det skulle gå stærkt, og vi skulle have hjælp, så hun er som altid en kæmpe hjælp med de to små. 

Vi kørte afsted med bilen pakket og godt humør. Vi havde dog misset et vejarbejde, så vi endte med at holde helt stille. Havde vi undgået det var vi ikke kommet 7 min for sent til færgen, øv. 

Men det betød bare at vi fik oplevet Danmarks sydligste spids, nemlig Gedser. Vi fik dyppet tæer, og nydt solen stråler, tanket bilen og handlet snack til turen, inden det var tid til at køre til færgen. 

Frokosten blev indtaget i restauranten, tiden gik med leg på dækket, og Leander faldt i søvn i mine arme to min før vi blev kaldt på dækket. 

Turen til Berlin gik over al forventning, de sov alle 3, indtil vi var en halvtime fra ankomst. 

Vi blev inkvarteret i lejlighed, inden vi tog afsted ud for at finde aftensmad og nyde Berlin. 

Berlin kan virkelig anbefales – også til børnefamilier. Vi gjorde alt på ungernes præmisser, så de fik is når de sagde det? Og pause når de bad om det. 

Vi er helt høje over hvor dejlige de var at have med, tilmed gik de næsten 13 kilometer den ene dag, faktisk næsten uden brok. Havde jeg havde haft lidt mere tid til at pakke var bæreselen kommet med, det havde været lykken, for Leander foretrak at være på arm/skulder. 

Så da vi landede hjemme var turen hos kiropraktor virkelig tiltrængt. 

Weekenden blev brugt på 40 års fødselsdag, hvor Snaps Bornholm kom og lavede drinks. Jeg havde glemt hvor dårlig jeg bliver af snaps, og hvor mærkelig tømmermænd man får, så nu kan jeg vel holde en snapse pause 20 år mere. Men altså det var nogle meget lækre drinks, så mon ikke det kan lykkedes igen – bare uden alle tømmermændene. 

Ugen er gået slag i slag, så vi nyder første weekend efter ferien, og som det er med os er vi ret spontane, så idag står den på stafet for livet – jeg skriver et oplæg når vi er igennem. 

Rigtig god weekend derude til alle – nyd den nu med dem I har kær. 

Skulle det være en derude der ikke har fået tilmeldt sig mit Anja Fix, så er Der stadigvæk plads. Glæder mig så meget. 

Dag 626 – Sommerferie, Bornholm og herligheder

 

Velkommen til sommerferien, jeg havde egentlig skrevet et indlæg, men af en eller anden grund så drilledede billedere, så det blev ikke udgivet. Nu kan jeg så hverken finde indlæg eller billeder, min tekniske snilde er vist ikke hvad den har været, hmm.

Vi holder sommerferie, den har været tiltrængt for alle mand. Vi startede ferien med 14 dage, hvor Thomas stadigvæk var på arbejde. I den periode var pigerne henholdsvis på ferie hos Farmor og Farfar, og Mormor og Morfar.

Dejligt at kunne give dem de oplevelser, de bliver virkelig værdsat, om end pigerne har lidt svært ved at forstå de også lige skal runde deres Mor og Far ind imellem, ellers ville de – efter Josefines udsagn, flytte hjem til Mormor.

Leander, Mormor og jeg har været en tur i Zoologisk have, det var et kæmpe hit, og da jeg har investeret i et årskort, er det bestemt ikke sidste gang vi smutter derind forbi, efter en tur på Rigshospitalet.
Vi kommer der heldigvis ikke så ofte mere, eller er det fordi det er blevet en vane, altså Rigshospitalet. Vi kommer i snit en gang om ugen, og ærligt, i de perioder hvor vi ikke kommer, savner man dem jo faktisk lidt. Underligt, men sandt. Det er jo mine “kollegaer” jeg møder derinde, og Leander møder andre børn som ham. Han elsker det, man han ved heller ikke at grunden til vi er der, egentlig er ret barsk, og en oplevelse vi gerne ville have været foruden.

Vi fik muligheden for at fejre bryllupsdag, fordi Mormor og Morfar kom forbi, samtidig med vi havde feriegæster af Karoline og Mette, det var så hyggeligt at være sammen med niecen, og jeg er ingen tvivl om at der kan blive mange timers leg, når først alle børn er lidt større. Jeg glæder mig.

Thomas og jeg var inde og se Seebach, inden da nåede vi at spise på Restaurant Maven, den er bestemt et besøg værd. Hvis ikke man har set musicalen skal man gøre det, den er fænomenal. Vi blev begge meget rørt af historien, musikken og hele setup’et. Det er nogle vanvittig dygtige skuespillere og sangere der er med, og hvis ikke man holdt af den families musik inden, så gør man det helt sikkert efter. Vi var begge meget overrasket over, hvor mange følelser omkring Leanders sygdom der væltede frem i os, under forestillingen, hvis jeg får muligheden, skal jeg se den igen.

Da Thomas endelig gik på ferie, var det med en halv arbejdsdag mandag, hvor Leander alligevel skulle have kemo. Kemoen gik som den skulle, og jeg havde pigerne med derind, og de var simpelthen så søde og opmærksomme. Det er en fornøjelse at se hvordan de håndtere at være sammen, både med hinanden, med Leander, og med andre børn der er syge. De spørger ikke hvorfor der er børn der mangler hår, eller har sonde i næsen, nej de fortæller vidt og bredt hvem vi er, hvad vi hedder og at det er Leander der er syg. (det er nu mest Josefine, men dejligt er det).

Tirsdag efter kemo, kom Mormor og Morfar til undsætning, for Thomas skulle have fjernet en visdomstand, og jeg havde lige 100 ting der skulle klares, inden vi kunne drage til Bornholm onsdag morgen. Turen gik over al forventning, men vel ankommet i Rønne, var det regnvejr. Det var det faktisk hele dagen, så er Bornholm ikke ligeså spændende.

Men efter Leander eftermiddagslur, pakkede vi os sammen, og kørte afsted til Sommerfugle park. Det var rigtig flot, og pigerne var meget imponeret af deres sommerfugle. Jeg derimod var ikke begejstret for at andre forældre gav deres børn lov til at “vaske” deres hænder i somerfuglenes mad, for at de ville sætte sig på deres hænder. Så pigerne og jeg havde en del snakke om hvorvidt det var okay eller ej. Jeg gav mig ikke, men det lykkedes alligevel at der satte sig en sommerfugl på Kristine, om end det var kortvarrigt.

Vi startede på Bondegård, med tyre, det var vældig hyggeligt at høre dem brøle, og Leander var yderst begejstret for at hilse på dem, de var noget mere skræmte ed tanken om den unge mand, måske det bare er sådan. Men han var i sit es, når han kunne stikke hovedet ind i stalden, Thomas og jeg måske knapt så meget. Og pigerne var bestemt ikke begejstret for lugten.

Vi har besøgt Balka strand, hvor vi i mange år har holdt sommerferie med mine forældre, det område bliver vi nok aldrig trætte af, måske det skyldes at vi kender området, og føler os helt trygge lige meget hvor vi kigger hen. Vi løb begge en tur til  Nexø, virkelig skønt. Leander sov i klapvognen og pigerne legede på stranden, det er sommer når det er bedst.

Vi slutter her i Rønne, hvor vi har “byttet” hus med en dejlig familie, men inden vi byttede havde vi lige en lege aftale, og udveksling af praktisk information. Børnene fandt sammen, som skulle man tro de havde leget sammen tusindvis af gange før. Det gav os et tiltrængt pusterum, og derfor endte det med at vi hyggede sammen fredag aften også, inden vi rykkede videre til Hotel nær Tejn.

Det var hotel med The-køkken, hvilket var skønt. Derudover havde vi to værelser, så børnene kunne blive puttet, og vi kunne stadigvæk se tv og slappe af. Der var pool, det ar noget tøserne kunne bruge når Leander sov. Jeg har helt ondt af den lille fyr, tænk at han ikke får lov til at opleve den verden, før om lang tid.

Jeg glæder mig til at vi kan åbne op for alle de muligheder livet bringer, men indtil da så nyder vi hvor vi er, vi kan ikke gøre andet.

I Rønne er vi rykket ind i en pragtfuld villa, men masser af plads, og ikke mindst legetøj som børnene ikke kender. Vi har rigtig meget ro, for de finder ind på værelserne, og vi bliver ladt tilbage. Jeg kan vasketøj, så hvis jeg er heldig kommer jeg hjem uden store bunker der skal ordnes, men alene skal pakkes ud.

Vi håber at vi har lavet en Bornholmer-familie, hvor vi kan låne hus i ny og næ, når vi trænger til lidt andet at opleve, så kan de til gengæld rykke til Greve. Det er så dejligt at komme ind i et fuldt udstyret hus, hvor man hele tiden kan finde hvad man leder efter, måske hvem ved har vi startet en tradition op, at vi passer hinandens hus i en uges tid i sommerferien.

Vi kan så også konstateret at vi hurtigere end hurtigt skal skynde os at komme igang med at lave vores køkken, for når man “bor” i et nyt køkken, med mange dejlige detaljer og løsninger, så bliver mit blå køkken altså lidt tamt at komme hjem til.

Vi har haft nogle dejlige oplevelser på Bornholm, en aftentur til Hammershus var lige noget børnene kunne bruge, børnene (læs Kristine) elskede fortællingerne, og det har virkelig bidt sig fast. Vi har været til rovfugleshow, og det der har bidt sig mest fast, er vist at en papegøje bider 4 gange så hårdt som en hvidhaj, hvordan man ellers måler det. Vi tog en tur til Gudhjem og spiste pandekage, det skal man vel næsten. Leander forlanger nu efterhånden pandekager dagligt.

Vi har vores kvaler med Josefine, hun har nu klaget over mavepine i 2 uger, det er svært for os at vide om det er hendes refluks der driller eller andet. Vi tænkte hun måske var forstoppet, men det er ikke derfor. Vi har besluttet at kontakte lægen, så må de altså undersøge hende, og tror Thomas har større held. Af en eller anden grund så tror lægerne først rigtigt på os mødre, når fædrene er med. Det må være fordi, hvis vi som mødre kan overbevise fædrene, så tror lægerne på der er grund til bekymring.

Vi har det godt, nyder hinanden og de oplevelser der ligger forude. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, men vi er ladet op. Vi nyder ferie, og glæder os over at der er 14 dage tilbage, når først vi lander i Greve igen.

PS Vores kost går ok, selvom vi altså syntes det er lidt svært her når det er ferie. Vi får trænet som vi har aftalt, og vi kan mærke vi bliver stærkere, det er trods alt et meget godt udgangspunkt.