Oppe, fik vi hurtgit tøj på, kl. 6.30 kom vores fantastiske barnepige. Hun hjalp med at få Josefine gjort klar, vi skyndte os det bedste vi havde lært at få ordnet medicin, madpakker, og fundet alt der frem der skal med i børnehave og skole.

Jeg skyndte mig afsted, Leander faldt i søvn i bilen og jeg sludrede med Moster Mie (Det er godt at bruge tiden på noget, når vi alligevel begge to sidder i bilen).

Thomas kunne fortælle at Josefine ikke var så hurtig, så det endte med at han afleverede hende, så Sarah ikke kom for sent i skolen, det skal vist lige korredineres lidt bedre fremadrettet.

Fremme meldte vi vores ankomst, det vil sige kemo’en var ovenpå, så Leander og jeg fik lov til at gå op efter den. Istedet for at en af sygeplejerskerne skulle gøre det. Det gik nemt og smertefrit.

På amulatoriet er der en projektor i loften, der sender forskellige scenarier ned på et bord, Leander lå på bordet, og fangede mariehøner og svømmede med fisk. Det var ret sjovt at se, det lignede han faktisk svømmede. Må se om jeg ikke kan tage en video af det næste gang, så I kan se hvad det egentlig er jeg mener.

Vi kom ind til kemo, men det går jo aldrig helt efter bogen, så systemet bøvlede. Kemoen blev sat igang, men det endte med at den unge mand mistede tålmodigheden, og han kunne ikke finde ro til at blive ammet, også smager kemo rigtig skidt, når man er lidt sulten. Så han var ret ked af det. Heldigvis fortog det sig noget, da det var overstået og sygeplejersken fik pacificeret ham med sprøjter til at lege med og en flodhest.

Da vi var færdige pakkede vi sammen, og trillede i mod Greve. Leander faldt igen i søvn i bilen, det er jo altid dejligt, om end jeg havde foretrukket det var sket hjemme i barnevognen.

Hjemme fik jeg tømt bilen, vi fik tømt postkasse (Det var noget siden det sidst var sket), jeg kunne til min gru opdage at vandet var lukket hele dagen, det havde jeg ikke lige kalkuleret med. Føler sig så handicappet uden vand, selvom man jo nok skal klare sig alligevel.

Vi fik hygget, spist lidt bolle. Jeg forsøgte at putte Leander flere gange, men det var uden held. Han var mega træt, men ville ikke rigtig overgive sig.

Så der var masser af lege og surhed.

Endelige lykkedes det at få ham til at sove, de ringede fra Rigshospitalet med svar på blodprøver, de var tilfredse, om end hans infektionstal var lettere forhøjet. Så nu skal vi bare sørge for han ikke bliver “mere” syg, så vi ender med en ny omgang antibiotika. Det er nu alligevel det værste, hans numse er stadigvæk ikke helt ovenpå sidste gang.

Lige som jeg havde lagt på, måtte jeg ud og trille ham i søvn igen, det lykkedes heldigvis, men det er altså anstrengende at man ikke kan få en ordentlig lur ud af ham, så er han så meget mere glad.

Da han var oppe igen, fik han lidt mere at spise, inden jeg pakkede ham i bæreselen, for at hente Kristine. Jeg ringede på vejen derhen, så hun blev sendt udenfor, og var klar. Det skal jeg vist gøre lidt mere brug af, for det letter altså processen en del.

Det var alligevel ret koldt, så det endte med at vi gik direkte hjem, og ventede på at Thomas kom. Da han kom, gik jeg hen efter Josefine. Det er en fornøjelse at hente hende, ligeså sur hun er om morgenene over at skulle afsted, ligeså glad er hun om eftermiddagen for at være i børnehave.

Det passede med at Morfar trillede ind i indkørslen som vi kom hjem, så der var dømt fart over feltet. Kristine og Josefine fortrak til Kristines værelse, de blev sat til at vælge hvad de gerne vil være til fastelavn, det er en stor beslutning, og den kan nå at blive lavet om mange gange.

Jeg gik i gang med at forberede aftensmad, det endte med at jeg sendte Morfar og Thomas til træning (tidspunktet var rigtig skidt, men ellers kom de ikke afsted), så jeg spiste med børnene, fik dem badet, og derefter puttet.

Leander var rigtig svær at få til at sove, så jeg rendte noget frem og tilbage. Morfar og Thomas kom hjem igen, de spiste aftensmad, imens jeg var henholdsvis hos Kristine og Leander. Så kan det godt være de kom tideliget i seng, men hvad hjælper det, når de hele tiden kalder.

Kristine havde flere forskellige ting for, man bl.a. var hun meget i tvivl om hvad hun skal være til fastelavn, så det blev ændret. Det endte med at jeg måtte bede hende om at lægge sig til at sove, også måtte vi drøfte alt hvad der var at drøfte i morgen. Især fordi hun tidligere spurgte om hun ikke måtte sove længe, for hun var så træt.

Vi endte alle sammen på sofaen, jeg kan med ret stor sikkerhed sige at Morfar og jeg vist faldt i søvn. Da Leander kaldte gik jeg op for at amme, men det skulle ikke blive som det plejer, så derfor endte det med at jeg rendte frem og tilbage (hjulpet af Thomas), fra kl. 22 til kl. 02. Så bliver natten altså lang, når man hele tiden skal gøre noget.

Rigtig god dag til alle.

Igen var klokken ikke meget over 5 før Leander insisterede på at vi skulle vågne, men han er ikke super tilfreds, hvilket gør at man er mindre modtagelig for at stå op. Det lykkedes at vi alle kom op, og for en gangs skyld i rimelig tid.
Der blev indtaget morgenmad, dvs. jeg smurte madpakker, og ordnede medicin.

Inden jeg gjorde det, tog jeg et bad, imens Thomas havde Leander. Det viste sig så at afløbet var stoppet, så hele badeværelsesgulvet var oversvømmet, ikke den fedeste måde at starte sin morgen på. Så Thomas og Morfar måtte tage bad, med prop i badekaret, så det ikke skete igen. Det er meget irriterende, men sådan er det når man bor i et gammelt hus.

Thomas afleverede pigerne, og jeg puttede Leander til sin første lur. Derefter gik jeg igang med den store oprydning, det er utroligt at det kan fortsætte, men nu er det trods alt til at overskue. Rengøringen kom 20 min. senere end aftalt, hvilket betød at Leander nåede at vågne igen.

Hun gik igang, Leander og jeg hyggede i stuen, det er et hit at putte klodser i huller, han har ikke helt forstået det endnu, men det skal nok komme. Han har helt sikkert forstået princippet.

Da han var klar til lur igen, fik jeg ordnet lidt vasketøj. Men det er ikke nemt at foretage sig noget, når der er rengøring i huset. Jeg havde en forventning om at rengøringen ville tage omkring 2 1/2 time, men det tog lige en time mere, og det er langtid, når man som Leander ikke kan være andre steder end hjemme, og hurtigt bliver træt af at sidde op. Så da hun var færdig, kunne jeg ånde lettet op, og glæde mig over det færdige resultat.

Bare fordi man ikke selv står for rengøringen, så bliver kravene højere. Jeg var i hvertfald ikke tilfreds, så i næste uge prøver jeg en anden udbyder. Jeg har også regnet på det, og vi har ikke råd til rengøring mere end hver anden uge, det huer mig ikke rigtigt, men jeg kan jo ikke trylle flere penge ind på kontoen end der er. Vi må kigge vores budget igennem igen, og tage den derfra. Så vi kan få plads til alt det vi gerne vil, det skal kunne lade sig gøre.

Leander og jeg spiste frokost, han er ikke meget for det, men lidt kommer der ned. Vi legede med gyngen, og faldskræmen, det hitter, og han bliver træt på en anden måde, og mor her får trænet arme.

Leander blev puttet til endnu en lur, og jeg slappede af, det trænger jeg efterhånden til. Alle de bekymringer der fylder i hovedet, så kan man nemt blive træt, og alle de praktiske ting man hele tiden skal have styr på.

Med Leander vågen igen, pakkede jeg ham sammen i barnevognen, også gik vi til skolen, for at hente Kristine. Hun har haft en vidunderlig dag. Det er skønt at hente en pige der i den grad er gennemsyret af lykke – bliver glad helt inde i knoglerne. Idag bekymre jeg mig ikke om hende.

Jeg ringede til Thomas, der var kø på motorvejen, så jeg fik fat i vores barnepige, hun kunne heldigvis komme med det samme. Så Kristine og Nanna blev sendt til svømning, min store pige der stolt cykler afsted, sammen med den store.

Thomas hentede Josefine på vejen hjem, og Moster Mie skal til undervisning i morgen tidlig i Roskilde, så hun kom efter arbejde.

Vi fik hygget os alle sammen, det vil sige jeg bagte pandekager, for det elsker Leander og Josefine. Der blev leget i stuen, med børnene. Da Kristine og Nanna kom hjem, kørte jeg Kristine til Bingo Banko i skolen. Det er et stramt program den unge dame holder sig.

Jeg fik snakke lidt med de andre forældre, det er så hyggeligt. Hjemme var aftensmaden serveret. Leander blev glad for at se sin mor, så kunne han lige pludselig meget mere. Vi spiste, og jeg gik i bad med den unge mand. Josefine kom en tur under bruseren. Da Leander var puttet, var der hygge i stuen. Det er så dejligt, når der er ro og tid til at gøre det, i stedet for det altid skal være så forjaget.

H

Thomas blev sendt til træning i Solrød, Moster Mie hentede Kristine fra en vidunderlig aften, og jeg faldt  søvn på sofaen. Vågnede halvt op til program om terrorangrebet i Frankrig, så kan man bekymre sig om det. Hold op hvor sætter der tankerne igang. Vi har netop købt koncertbilletter til U2 i London, også tænker man; Tør man tage afsted, hvad nu hvis, og hvordan skal det gå med vores børn. Jeg er sikker på der intet sker, men tanken strejfer alligevel en.

Rigtig god dag derude.

Kl. 5.28 var Leander oppe, men det var vi ikke helt klar til. Vi stod op, Kristine var smuttet ned til Mormor og Morfar, så da. I kom i køkkenet var hun allerede oppe.

Josefine kom trissende lidt efter. Der blev indtaget morgenmad, ordnet medicin og smurt madpakker.

Kristine gjorde sig klar til at komme afsted, og Mormor fulgte hende afsted. Josefine ville gerne blive hjemme, så det fik hun lov til.

Jeg fik puttet Leander til sin første lur, gjort mig klar til træning og skrevet blog.

Mormor hyggede med Josefine, føler mig så heldig at hun har overskuddet når vi ikke har.

Leander nåede desværre at vågne inden jeg tog afsted, så de hyggede på Josefines værelse.

Jeg tog til træning, skønt med mig-tid. Fik snakket lidt med Iben, og vi blev enige om at hun fulgte med til Pileås. Her havde vi besøg af Helle (hun skulle have massage fra Mormor).

Hjemme fik vi lavet the, og bagt cookies (jeg havde dejen i køleskabet), Iben blev kaldt hjem til håndværker, så det var er kort visit. Mormor fik givet massage, og vi fik sludret. Det vil sige jeg lagde puslespil med de små, Leander ville ikke rigtig af ned brikkerne til Josefine. Det er tidligt at have de uoverensstemmelser. Efter massage fik Helle fyldt på Leander kontoen. 

Mormor og Josefine overtog puslespil, og derefter arrangerede de frokost – der blev indtaget som picnic i stuen.

Efter frokost blev der ryddet lidt op, jeg gik i bad efter træning. Leander blev puttet, og Mormor og Josefine gik i bad. Jeg smed mig på sofaen, og gik ud som er lys. Fantastisk – det er langtid siden jeg har prøvet det. Hørte først da de kom hjem, efter at have hentet Kristine.

Der vågnede Leander også, lidt for tidligt, men træerne vokser jo ikke ind i himmelen.

Hjemme blev der bagt boller, Mormor kan jo trylle med det jeg har i køleskabet/skabene, så selvom jeg ikke troede keg havde til boller, lykkedes det alligevel at få lavet nogle.

Mormor smuttede ud for at handle, alt imens vi hyggede os

Der blev Bl.a. Lavet gymnastik i køkkenet, måske ikke det mest ideelle sted at gøre det, men hyggeligt var det.

Josrfine ville ikke posere på billedet, selvom jeg syntes det var et oplagt kodak-moment.

Med Mormor retur, ankom morfar. Så er lykken jo gjort for den unge mand, for sove ville han altså ikke.

Hanne fra børnehaven kom, til en kaffe og en cookie, der skulle lige planlægges tupperware arrangement i næste weekend hos Mormor.

Samtidig med håndboldkampe, serverede mormor maden. Ribbensteg med lækker salat og kartofler. Vild luksus, og så har jeg lækre rester i morgen.

Leander kom i bad, og derefter blev alle ungerne puttet. Ikke alle var lige tilfredse, imens ryddede Mormor og Morfar køkkenet af.

Mormor kørte til Maribo, og vi andre tre smed os i sofaen. Der skulle ellers ryddes op til rengøring i morgen, men vi aftalte at det måtte klares i morgen tidlig, hvis Thomas så afleverede.

Natten har været forfærdelig, med opvågning hver time, og deraf amning. Det virker umiddelbart som om at hans medicin virker, som den hele tiden har gjort, trods pause 4 dage, ud af 7. Hmm, det skal jeg altså lige indstille mig på, man vænner sig hurtigt til lidt bedre søvn.

Heldigvis så ved jeg jo at det vender, når han stopper på medicinen igen. Så kan jeg bare håbe at han ikke skal have det i sin vedligeholdelsesperiode, selvom jeg tvivler. Den tid den sorg.

Kl. 6.30 stod Thomas op, og han var så venlig at tage Leander med, så jeg kunne sove lidt længere. Det er jo en luksus, der ikke er mange forundt. Han gik i køkkenet, fik klaret det der skulle klares, givet lidt mad (Skiftet ble – af 3 omgange).

Han kørte på arbejde, og farmor overtog. Kl. 8 stod jeg op, Leander trængte vist til sin mor. Han blev ammet, og jeg fik lagt ham ud og sove. Lige for enden af vores indkørsel, er vandværket igang med at etablere nye vandrør, samtidig er der ved at blive opført et nyt hus, 6 numre fra os (så reelt kun 3 huse). Det giver altså noget støj på linjen, så derfor tog Leander kun en lur på 30 min. Det bliver man altså ikke stor og stærk af.

Jeg fik givet ham lidt mere mad, også gjorde jeg mig klar til at tage til træning i Solrød. Jeg havde inden da aftalt med Iben at vi skulle mødes dernede, og Helle vidste også jeg kom. Bliver helt glad i låget, bare ved tanken om at skulle afsted.

Imens kom der legekammerat til Kristine, og farmor hun ordnede vasketøj, så jeg blev helt stresset. Det er jo tirsdag, og skift af sengetøj for hele husstanden, det tæller alligevel et par stykker efterhånden.

Til træning kunne jeg erfare at det faktisk ikke stod så slemt til, som frygtet. Jeg kunne stadigvæk være med, om end mine mine ben er blevet lidt mere stive, men så er der noget at arbejde med. Det er som meditation for mig at komme afsted, og vejrtrækningsøvelserne gør virkelig godt. Kunne jeg træne endnu mere, ja så gjorde jeg det. Ville ønske der var endnu flere der ville se værdien af træningen, og komme afsted. For jeg er sikker på der vil være andre end jeg der kunne få glæde af det.

Hjemme igen, fik jeg ammet Leander, nu var trætheden ved at melde sig igen, og han blev puttet. Det er begyndt at regne, så Farfar og jeg blev enige om at det da vist var rigtigt januar-vejr. Men det har vel også sin charme, eller har den?

Der blev lavet frokost, og alle 3 piger spiste godt. Det er dejligt at opleve at måltidet ikke skulle være en kamp. Frokosten blev en lang og hyggelig en af slagsen. Pigerne gik ovenpå for at lege, og vi fik ryddet væk.

Det endte med at de fik lov til at se lidt på ipad’en, Josefine kom trissende med sin, og gik i kælderen til Farfar (han havde brug for ro i ørerne – tvivler på han fik det), han skulle alligevel hjælpe hende. Farmor flyver rundt og ordner vasketøj, så jeg helt mister pusten. Jeg trænger til ro, så heldigvis indvilligede hun I at vi lige slappede lidt af, imens vi havde muligheden. Det var skønt, og vi fik pludselig muligheden for at sludre lidt, om løst og fast. Det sker ellers næsten ikke.

Farfar stødte til, og det samme gjorde Josefine. Der gik ikke længe før Leander kaldte i alarmen, han havde revet sig på næsen, så det er jo slet ikke sikkert han ville være vågnet hvis ikke det var sket. Nå med ham oppe, gik Josefine, Leander og jeg i køkkenet, og bagte boller.

Maries mor kom kl. 15, så kunne vi lige drikke en kop varmt, og sludre. Det var lettere kaotisk da Pernille kom, Farmor servicerede, så der blev serveret boller, pigerne blev bænket, Leander lige så. Det endte med at tøserne spiste 5 boller, selvom de slet ikke var sultne. Thomas kom flyvende hjem, han skulle have Josefine med til svømning.

Derefter kørte Farmor og Farfar tilbage til Lolland, mit vasketøj er i bund, luksus. Nærmest som de kørte vendte Thomas og Josefine tilbage, det viste sig at svømmehallen var lukket, så der var ingen svømning.

Maries lillesøster er lige blevet vaccineret, så hun var noget pjævset. Så det endte med at kaffen blev udskudt til en anden dag, Pernille gik hjem med hende, og vi fik lov til at beholde Marie her.

Der var leg, til den store guldmedalje.

Leander blev puttet til den sidste lur, og vi havde ikke travlt med at lave aftensmad, da pigerne jo havde spist boller. Så Thomas og jeg udnyttede muligheden for at tale sammen, så det fik vi gjort. Vi fik bl.a. drøftet hvordan Thomas nemmere kan arbejde de timer han gerne vil, så derfor er det besluttet at han arbejder hver aften, fra kl. 19-21. Så er der ligesom sat tid af til det, og jeg forventer mig ikke noget af ham før. Ved da godt at det kommer til at variere, men så har vi da trods alt et udgangspunkt.

Da Leander var oppe igen, fik jeg lavet aftensmad. I mens kom Morfar hjem, så der var masser af leg og tøsehvin i stuen, imens maden blev klar.

Den blev indtaget, under rigtig meget snak. Leander spiste lystigt af kogte pastaskruer, det er tydeligt at kvalmen er på vej retur, nu da han er stoppet med antibiotika. Det er så dejligt for hans velbefindende.

Da alle havde spist, blev tøserne smidt i bad. Det blev klaret, helt uden protester, måske vi skal låne Marie noget oftere. Thomas kørte Marie hjem, imens jeg måtte hjælpe Josefine med at få ryddet op på hendes værelse, for det var eftersigende far der havde rodet det til, da de legede sammen tidligere på dagen.

Jeg fik puttet Leander, han var godt nok også træt. Det var også senere end han plejer, så det bliver spændende hvordan natten bliver.

Derefter blev begge piger puttet, de var godt brugte. De glæder sig til at komme afsted i morgen. Josefine mener at Hanne (Pædagog i børnehaven), savner hende i sit liv, det er da et meget godt udgangspunkt for succes i morgen. Marie og Kristine glædede sig blot til at komme i skole, det er jo dejligt det er sådan de har det, og tænk så er der jo ikke mere end 7 uger til næste ferie.

Jeg glæder mig til at hverdagen starter, jeg kan godt mærke at jeg er helt mat i sokkerne af den indlæggelse, selvom den egentlig var ret udramatisk, i forhold til hvad den kunne have været. Tror også jeg er mat, fordi den ferie Thomas og pigerne skulle have haft, blev helt anderledes end vi havde håbet på. Det har jo ingenlunde været ferie, men mere en mellemstation i vores rejse med Leander.

God aften til alle derude, jeg vil kaste mig på sofaen, og pleje min ømme krop (ja den er god nok, det er allerede startet).