Vi har Idag bare været til, men er det egentlig ikke ok? Leander har nydt vores ene tid, uden at blive afbrudt i sin leg, har han undersøgt hjørnerne i hjemmet. Det betyder også st vi har en vaskeægte pilfinger, men det er jo i virkeligheden et luksusproblem.

Jeg laver mad i lange baner, i øjeblikket er det pasta der hittet, men er det ikke ok – jeg tænker der er mange kulhydrater i, så forhåbentlig betyder det vægtøgning.

Jeg har fået min læselyst igen, og læser omkring en bog om ugen, for kan slet ikke lade være, i virkeligheden ville jeg gerne læse endnu mere. Jeg har læst alle Jussi-bøgerne, og er fan, men så læser jeg også Hammer-søskendes bøger, og dem syntes jeg faktisk er endnu bedre. Jeg elsker deres måde at skrive på, og jeg bliver i hver bog altid overrasket. Hvis I mangler noget at gå i gang med, så gør det.

Jeg skal igang med en ny forfatter – kom gerne med hint til gode bøger? De historisk tunge er jeg ikke så god til, selvom jeg overvejer Jordens Søjler.

Også til dagens gøremål;

1. Jeg fik bestilt sprøjter, plastre og spritservietter

2. Jeg fik bestilt en løbejogger – så nu glæder jeg mig bare til den kommer

3. Jeg fik kontaktet en sko-butik, så pigerne kan få sandaler til sommer (de skal nemlig have lidt støtte – så vil gerne prøve dem på først).

4. Sidst men ikke mindst fik jeg kontaktet en god bekendt om forretningsgangen i Folketinget hvis der er noget man er utilfreds med. Så nu har jeg fået sendt mit skriv afsted, måske det ikke hjælper mig, men forhåbentlig kan det hjælpe andre, så de ikke mister deres ret til forældreorlov, fordi deres barn bliver sygt og mor/far går på tabt arbejdsfortjeneste

Det blev et anderledes indlæg end jeg plejer, men håber I kunne lide det?

Da Leander vågnede, listede jeg i kælderen med ham til Mormor, også smuttede jeg i seng igen. Dejligt, at det kunne lade sig gøre.

Da vi endelig stod, fik Thomas og jeg gjort os klar, inden pigerne kom trissende.

Vi spiste morgenmad sammen, det er længe siden det sidst er sket. Det var så hyggeligt, og jeg tror at alle nød det.

Pigerne blev gjort klar, også overlod vi den unge mand til mormor, imens vi kørte mod nord.

Det er en lang tur, og tøserne mister ret hurtigt tålmodigheden, Kristine især. Jeg tror hub lider lidt af køresyge, så overvejer at købe et af de armbånd på apoteket imod det.

Fremme puttede jeg på skift med pigerne, imens der blev leget. Jeg forventer mig ret meget af deres terapi, og ser frem til forældre samtale, forventeligt i næste uge.

Da pigerne var færdige, skyndte vi os ind og handle, bare så vi kunne klare os til turen hjem. Hjemme fik vi lavet dejlig frokost, det var tiltrængt for os alle.

Men vi var en halv time bagud i vores dagsprogram, så jeg havde kun lige taget den sidste bid brød, så kom vores familierådgiver fra kommunen.

Vi har jo ikke set hende længe, så det var hyggeligt. Hun går på pension, men hendes afløser virker ligeså sød – det kan kun blive godt.

Vi fik talt om muligheden for SIV-Huset, men det skal bevilges så det er en lidt længere proces. Men vi er optimistiske.

Pigerne serverede kaffe og kage, og mormor ordnede køkken inden hun smuttede ud af døren – hun havde lige en klient tæt på.

Da de gik, fik jeg puttet Leander, det passede lige at mormor kom tilbage. Hun havde briksen med, så jeg fik en skøn massage – ren forkælelse. Derefter stod tøserne for tur, Kristine ligeledes til alupunktur – hun er så sej – og nyder det oprigtigt. Josefine derimod skal ikke nyde noget af nogle nåle.

Det passede ligs, da vi var færdige, vågnede Leander – klar til leg. Der blev leget på kryds og tværs, sloges med sværd, bjørnen sover etc. Så hyggeligt, Morfar er også stødt til selskabet.

Mormor arrangerede aftensmaden, og jeg fik talt med Kristine – hun blev ret hysterisk/gal så det var lidt af en kamp.

aftensmaden blev indtaget, og alle mand sendt i bad. Mormor tog Leander op, imens jeg fik tøj på igen. Jeg puttede Leander, imens der var mormor/morfar hygge i stuen. Da Leander sov puttede jeg tøserne. De var akkurat puttet, da Thomas kom fra arbejde.

Vi smed os på sofaen, taknemmelig for at Mormor har passet Leander, forkælet os alle og samtidig ordnet vasketøj – hvordan mon hun gør?

Efter en hård nat, var vi oppe og igang. Vi sov “længe”, så Thomas hjalp med at få os alle klar til st gå ud af døren. Det betød at vi kom afsted i bedre tid, og Kristine blev afleveret til tiden.

Josefine og Leander blev i skolegården (Leander spændt fast i klapvognen), så kunne jeg sagtens gå ind. Dejligt.

Da vi skulle vinke til Kristine igennem vinduet i klassen, opdagede Kristine os ikke, også brød Josefines verden sammen. Heldigvis er hun hurtig ovenpå igen, så i fuld fart kom vi til børnehaven. Fremme stod Leander, så de andre børn kunne underholde ham igennem vinduet, imens jeg afleverede Josefine.

Det er godt nok omstændigt, men sådan er det, og det kommer til at tage langtid før vi er igennem det.

Hjemme igen, hyggede Leander og jeg med musik og vasketøj. Dejligt. Vi spise lidt, det endte med han faldt i søvn ved brystet, og jeg kunne lægge ham i hans seng. Det var egentlig meningen jeg ville være kørt til Rigshospitalet derefter, for så at gå en tur derinde, men nænnede det ikke.

Så jeg lagde mig på sofaen, fik sat min alarm så jeg havde styr på hvornår vi skulle afsted. Da den ringede, fik jeg pakket sammen, startet bilen, også måtte jeg flytte Leander. Øv, tænk han sov så dejligt.

Fremme ved Rigshospitalet skulle vi så cirkle i 20 min for at holde 20 min gang fra afdelingen , Thomas samlede os op, og der lykkedes at finde en plads lidt tættere på afdelingen – altså 15 min gang derfra.

Fremme lige på klokkeslet, talte vi med sygeplejersken. Leander har nemlig hevet sin sonde op igen, fordi han reagere allergisk på plasteret. Hun har så brugt mere end 3 timer på at tale med både brandsårsafdelingen, plastikkirurgerne, men der var ingen der kunne hjælpe. Hun endte med at finde noget andet plaster hos Coloplast, som kommer i næste uge, så kan vi bare håbe at sonden kan sidde så længe.

Har så ondt af min lille mand, at han skal have det udslæt, for det er så tydeligt at det gør ondt og klør.

Ny sonde blev lagt, for som altid kører vi på Rigshospitalets tid, så vi var halvanden time forsinket. Heldigvis nåede Thomas at deltage, for han skulle videre til et møde.

Lægen var tilfreds, og næste status forventes at være når denne serie er afsluttet, hvilket vil sige til august.

Vi talte om isolationsreglerne, og gav eksempler. Det betyder at en oplevelse som den i børnehaven, hvor Leander legede i sandkassen er no go, selvom det er udenfor. For åbenbart må andre børn ikke komme for tæt på ham, selvom de er sammen udenfor. Hmm.

Vi talte også om en tur til Faarup sommerland som familie (arrangeret af en støtteforening, så det kun ville være familier som os der deltog), men det mente hun også var på grænsen. Nu er vi lidt i vildrede, det ender nok med vi bliver hjemme, for er ikke sikker på vi tør løbe an på det.

På turen hjem faldt Leander i søvn, hjemme ammede jeg ham, og lagde Ham i barnevognen, men det lykkedes ikke at få ham til at sove mere, selvom han var enormt træt. Havde sådan drømt om det, men efter en time vandt den unge mand, så ikke mere søvn til ham.

Vi gik hen for at hente Kristine, på turen hjem faldt vi over blomster, og vi kan ikke gå forbi uden der skal plukkes blomster.

Hjemme, tog Thomas over, han havde hentet Josefine. Jeg skyndte mig afsted for at handle lidt forskelligt, og Bl.a hente sprøjter der var tilsendt til os.

Hjemme spiste vi aftensmad. Leander spiste som vi aldrig har set han spise før, men han har jo også mest spist bryst i løbet af dagen.

Efter hans bad, blev han puttet, der var udsolgt. Det betød at vi havde mulighed for at hygge om pigerne. Så vi fik bagt boller og lavede muffins. Da de var bagt og prøvesmagt blev pigerne puttet.

Thomas og jeg fandt ud af hvordan der virker med telefonen og kalenderne, det kommer helt sikkert til at give ro i hovedet, at vi på den måde kender hinandens aftaler.

Kl. 20 kom bestyrelsen i grundejerforeningen, vi kunne passende indtage bagværket fra tøserne. Thomas arbejde imens, lidt hyggeligt at vi begge var “optaget”, men alligevel sammen.

Mormor kom for at overnatte, så hun var klar til mormordag i morgen.

Vi kom alt for sent i seng, men sådan er det jo. Det virkede næsten som en hel normal aften, selvom Leander alligevel kaldte nogle gange.

Ps lægen kunne fortælle at hvis alt går vel (hvilket vi forventer), så er Leander klar til vedligehold efter denne serie, man tør jo næsten ikke at tro op det, og vi ved jo slet ikke hvad det indebærer, men det må vi se på til den tid. I næste uge er der kemo igen, og Thomas er på Island. Jeg går ind til ugen med lige dele frygt og ydmyghed. Det skal nok gå, men sidst han fik kemo blev han indlagt. Det er skræmmende.

Oppe, gik den vilde jagt. Vores afløb stoppede igår, og selvom Thomas virkelig kæmpede, så lykkedes det ikke at få hul igennem. Altid noget vi også fik bad i går aftes. Så det endte med at vi var oppe og i tøjet på ingen tid.

Thomas kørte afsted, jeg fik ordnet medicin og smurt madpakker, inden jeg vækkede pigerne.

Josefine startede, hun var i super godt humør, og var hurtig i tøjet. Derefter fulgte Kristine, det gik lidt mere trægt, men op kom hun.

Vi fik alle mand havregrød, det vil sige Leander nægter at spise det, og vi havde ikke flere æg, så jeg kunne ikke engang lave røræg.

Vi fik børstet tænder, og pakket sammen. På vej ud af døren, faldt Josefine ned af trappen ved vores hoveddør, også tager det altså bare lidt længere tid at komme afsted.

Kristine trillede Leander, og Josefine cyklede afsted. Der var fart over feltet og højt humør. Igen om vi for sent til skole, måske vi i morgen rammer rigtigt – det er altså et cirkus uden lige. Men syntes bare det er for tidligt hvis Josefine skal afleveres først, så vi må bare optimere endnu mere, så kommer det nok.

På skolen blev Kristine afleveret, med hjælp fra Jeanne der holdt øje med Leander og Josefibe, hvad skulle jeg gøre uden al den hjælp fra de skønne mødre i Kristines klasse.

Fremme ved børnehaven, måtte keg sende Josefine ind for at få tøjet af, hun var ikke videre tilfreds. Med tøjet af, lykkedes det at få en pædagog ud til ag kigge til Leander, imens jeg fik hjulpet Josefine med at lægge madpakke og frugtpose på plads. Derefter var det hurtigt ud af døren og så hjemad.

Hjemme fik jeg puttet Leander, også gik oprydningen igang. Vi fik besøg af fætter Tony, han kunne da heldigvis fixe afløbet – sikke et held. Vores dejlige hus trænger efterhånden til den helt store renovering – måske det lykkedes af vores halvfærdige projekter færdige, så huset kan vurderes og vi kan komme igang.

Da Tony kørte, vågnede Leander. Vi fik ordnet lidt vasketøj, været på pottede, legede på værelset, legede i stuen, læste bøger, spillede musik og spiste mad.

Da han var klar til middagslur fik jeg puttet ham, jeg lagde mig på sofaen. Jeg er træt og der er virkelig udsolgt i øjeblikket. Han vågnede med et skrig, så var den lur ligesom overstået. Det er allerede begyndt at klø under plasteret fra sonden, det tegner ikke godt. Forhåbentlig har lægen en ide, så han ikke skal lide under det.

Nå vi gik til børnehaven for at hente Josefine, og da alle var på legepladsen kunne Leander jo komme med “ind” og hente.

Han blev sat i sandkassen, og det endte med at Josefine og ham de legede i en time, før vi gik hjem igen. I mellemtiden var Thomas stød til os, og Josefine var jublende begejstret over at vi alle 3 kom for at hente hende. Kristine skulle med Marie hjem, så det var kun de to små der var hjemme.

Hjemme var vi lidt i haven, inden det var tid til aftensmad og bad. Jeg puttede Leander, imens Josefine fik lov til at se noget på min telefon. Men det her sommetid er altså ikke skabt til os, så det tog sin tid. Da han endelig sov (efter en del kampe om man må pille og klø i sit plaster), puttede jeg Josefine. Det passede med at Thomas og Kristine kom hjem, lige som jeg var færdig.

Kristine er rigtig bange for at vi skal dø, derfor skulle vi lige bruge lidt krudt på at forklare at vi jo stadigvæk har oldemor (91 år), så der var nogle år før hun skulle bekymre sig om det. Det er svært, og snakken skal vi tage mange gange, men det høre jo til alderen.

Thomas ordnede køkken imens jeg ordnede blog. Nu er vi lige med – det nå være et tegn på at der ikke er så meget der tynger mit hjerte, at bloggen kommer lidt i ryk???

Da Leander stod op, var Moster Mie klar til at overtage – hvilken luksus, så Thomas og jeg blev liggende. Efter en lille times tid stod jeg op til Kristine, Moster Mie og Leander.

De havde rigtig hygget sig, og jeg havde lidt energi at trække på, Thomas og Josefine sov længe.

Oppe blev der spist morgenmad i etaper, Thomas gik i haven imens vi fik ryddet lidt op, leget og malet billeder (dvs pigerne gjorde).

Leander blev puttet, Thomas strøg afsted på genbrugspladsen. Det er med at gøre det når muligheden byder sig. Med ham hjemme, gik vi igang med at lave frokost. Kenneth og Ida har lånt vores bil og trailer, da de ikke har træk på deres egne bil, og moster Mie og jeg havde aftalt vi skulle i Copenhagen Outlet i dag.

Desværre nåede klokken at blive al for mange inden vi kom afsted, men sådan er det bare nogle dage. Thomas og Leander hyggede og gik på legepladsen. Det hitter at gynge, og han er ved at forstå hvad det drejer sig om.

Fremme startede vi i Nike, så det blev til et par nye sko til os alle 5 – så nu har Leander også et par sko, så skal han blot lære at gå. Syntes vi var ret heldige, 5 par sko til knapt 1500kr. Et besøg værd.

Vi tullede rundt, men det ville være synd at sige det var en fornøjelse, pigerne havde rigtig meget krudt i måsen, så det endte med at vi sagde farvel til Moster Mie (hun kørte direkte hjem til lolland), og vi kørte til Greve.

Hjemme havde Thomas lige puttet Leander, så jeg fik ryddet op indenfor, siddet på terrassen og nydt tøsernes leg.

Pludselig var klokken mange, jeg fik forberedt aftensmad, det passede med at Leander stod op igen.

Lige som aftensmaden var færdig, blev vores trampolin hentet, vi har nemlig købt en der skal graves ned. Så forhåbentlig kan vi i weekenden komme igang med alle vores projekter i haven – hvem der bare havde uanede hænder og tid.

Der blev spist, og der blev badet, inden det lykkedes at få ungerne puttet – det er ikke så nemt når det stadigvæk er lyst udenfor – men det er vel det samme problem for alle forældre med små børn.

Thomas og jeg kollapsede på sofaen, vi fik endeligt meldt os ind og betalt i de to støtteforeninger der er for familier som os, nemlig camcerbarn.dk og fmkb.dk.