Dag 50 + 51, indlagt igen.

24. dec.:

Natten til d. 24/12 var ok, men Leander var urolig, og natten var jo rodet qua den noget sene putning. Oppe blev der pakket læst breve og pakket gaver ud fra Nissen.

Leanders tilstand gør at Farmor og Farfar kommer tidligt, og da vi jo er en hel dag bagud, er det nærmest umuligt at nå alle de ting vi gerne vil. Vi forsøgte at putte Leander til formiddag, men den unge mand er ret plaget i sin mund, så det med at sove er altså ikke et hit, når man gerne vil have sin sut, samtidig med man bider i sin bamse.

Thomas rendte det meste af Greve tyndt, lige lidt hjalp det. Jeg styrtede rundt for at rydde bare nogenlunde op, dem der kender mig ved at jeg nærmest kan blive fysisk dårlig af der er meget rodet (Det er blevet 10 gange bedre). Og da det jo er 5 dage efter kemo, skulle der også skiftes sengetøj for hele banden.

Da Farmor og farfar ankom, vågnede Leander igen, vasketøjet var i en meget stor bunke, og humøret var i bund. Det vil sige mine to glade hjælpere strøg rundt for at gøre rent (især på egne værelser), med hver deres sprayflaske – så spejle er helt sikkert blevet rigtig fine.

Vi fik sat os ned, og forsøgte at lave en slagplan, men det er nu lidt svært med en ung mand der ikke rigtig vil sove, samtidig med man har to tøser der ikke helt er med på at ventetiden juleaftensdag er lang, men hvem kunne også forvente det.

Da slagplan var lavet, gik Farmor i køkkenet, imens Thomas og jeg ryddede stuen, så godt vi kunne. Da frokosten var serveret, og spist blev det tid til at pynte juletræ – endelig.

Det gik strygende, og tøserne var lige vel livlige. Men det lykkedes, Farfar fik ordnet lysene, vi kan jo ikke bruge levende lys, så jeg har investeret i lyskæde, der kan bruges i mine lysholdere, men det er noget af et arbejde at få sat sammen. Gaverne blev lagt under, og alt åndede egentlig fred og idyl, hvis man altså ser bort fra den noget trykkede stemning det medføre at Leander bestemt ikke er på toppen.

Samtidig har Thomas fået rigtig mange smerter i maven, så han var noget ynkelig, presset i familien stiger. Er egentlig imponeret over at vi stadigvæk står igennem, uden en eneste af os har knækket nakken.

Kl. 14 lykkedes det endelig at få Leander til at sove, på hans eget værelse. Vi fik hvilet os alle sammen, og kl. 15 var vi igang igen, der blev dækket fint julebord, og tøserne blev gjort klar med kjole. Kl. 16 øffede Leander igen, men jeg var vist lige vel hurtig med at hive ham op af sengen, for den unge mand var bestemt ikke veltilpas. Hmm.

Der blev skiftet tøj, og set Disney (Josefine var ikke tilfreds, og syntes det var bedre at se netflix). KL. 17 kunne vi sidde til bords, dvs. Leander blev ret klattet og varm, hvilket gjorde stemningen noget trykket, og da Thomas stadigvæk havde rigtig ondt i maven, så blev der ikke sagt særlig meget under spisningen. Puha det var rigtig svært at skabe den gode hyggelige stemning, som ellers var tilsigtet. Farmors mad var fantastisk, føler mig så heldig at hun kommer os sørger for at der trods alt kommer jul i det lille hjem. Leander hang både hos Thomas og jeg, og appetitten var ikke særlig stor hos nogen af os, det var rigtig ærgerligt.

Jeg gik op og ammede Leander, og derefter fik vi danset om juletræet, og pakket gaver op. Kl. 18 fik Leander Pinex, og kl. 18.30 gik jeg op for at putte ham. Men det gik faktisk ret hurtigt med at han livede lidt op. Det hjalp tydeligvis med smertestillende, så han var vågen en lille time mere, hvor der blev hygget med flere gaver.

Josefine fik en syngende Elsa, så hun var i sit es, og der blev spillet “Elsa-sang” virkelig mange gange, der udover fik hun et tesæt, så fik også alle sammen serveret kaffe/the i en lind strøm. Kristine syntes det var ret irriterende at hun ikke bare ville åbne gaverne, indtil hun fik “Marcus & Martinus”-bogen. Så gik det hele verden i stå, og der kunne være faldet en bombe ned uden hun opdagede det. Det er jo skønt når gaverne rammer plet, og de gør indtryk.

Thomas endte med at ringe til lægevagten, da smerterne ikke rigtig ville fortage sig, så kl. 20.10 kørte Thomas og Farmor imod Køge, og jeg fik puttet pigerne . De var helt møre, så det passede meget godt.

Derefter nussede jeg lidt, gik i flæskestegen igen (Den var også virkelig god), skrabet kalendere færdig, vi er ikke blevet millionærere, desværre. Også lagde jeg mig på sofaen, det var godt nok svært at holde sig vågen.

Thomas var kommet rimelig hurtigt til, heldigvis fik han hjælp, så de blev sendt til Roskilde efter penecillin, så håber vi bare hurtigt hans mave er klar igen (Alternativet er at han skal indlægges, hvis ikke det er bedret efter 2-3 dage). . Puha kl. 22 var de tilbage, og heldigvis kunne bekymringerne for ham da reduceres lidt. Leander sov virkelig godt, og bekymringerne omkring ham lettede lige så stille og roligt, idet han meldte sig som han plejer, og hans ble synes tungere for hvergang jeg ammer.

Han føles heller ikke så varm længere, så jeg var stille optimist.

 

25. Dec.:

Natten forløb super godt, og Leander har sovet rigtig godt. KL. 6.30 blev vi vækket af en Leander der var glad og tilfreds, der havde så mange ting på hjertet at vi slet ikke kunne følge med. Det var så skønt. Jeg fik ringet til Roskilde, for at få taget blodprøver, vi kunne bare komme.

Kristine tog med for underholdningens skyld, også får hun også mulighed for at stille alle de spørgsmål der måtte være. Hun er meget bekymret for om det gør ondt når Leander får taget blodprøver, men det gør det ikke – hun er ikke helt overbevist. Vi blev enige om at hans tal måtte have rettet sig, for han har det så fint, og er glad og tilfreds. Han har ret meget overskud, og ikke mindst overskud til at charme. Det var skønt at være i hænderne på en meget erfaren sygeplejerske, hun var enig i mine konklusioner.

På vej hjem blev der ringet til Farmor (hun var jo selvfølgelig i køkkenet), og vel hjemme diskede hun op med lækker morgenmad, bestående af æg, pølser, bacon og boller. Igen hvor er vi heldige og ikke mindst forkælet. Vi fik spist, Leander charmet så det var en drøm. Vi blev alle ret hurtigt enige om at det var en skam det ikke var juleaftensdag i stedet for, for stemningen var noget lettere. Thomas har også fået det lidt bedre, så vi krydser fingre.

Vi gik i bad, tøserne legede med deres nye legetøj. Vi forsøgte hele tiden at holde Leander hen, da vi endnu ikke havde hørt fra Rigshospitalet. hmm. Jeg ringede og rykkede for et svar. Vi havde aftalt at hvis vi skulle indlægges, skulle pigerne med til Lolland og til julefrokost hos Mormor og Morfar. Det endte med at Farfar og Farmor kørte hjem, så de kunne komme til julefrokost kl. 13. Stadigvæk ingen opringning fra Rigshospitalet, øv.

Vi blev lettere irriteret, også fordi Leander har det så godt, så vi ville jo vildt gerne til Lolland og mærke julestemningen med en lækker julefrokost. Tilsidst måtte vi putte Leander, også var der ikke andet for end at vente.

Til vores skræk opdagede vi at vi havde glemt at give ham hans “nye” medicin, så ind med ham igen, også måtte vi finde sonde frem, så han kunne få sit skud. Det lykkedes helt uden han vågnede, sådan.

Endelig ringede de fra rigshospitalet, hans infektionstal er steget markant, og hans immnforsvar er helt i bund, de var bange for at han har en bakteriel infektion, og det er selvfølgelig farligt når han har et cvk, hvor der er direkte adgang til hjertet. Talte med sygeplejersken om hvordan hans almene tilstand var, og vi drøftede frem og tilbage. Hun blev nød til at tale med lægen, inden hun kunne sige mere.

Vi ventede (Det føltes som en evighed), og ventede. Da der blev ringet, var det en meget klar melding, Leander skulle indlægges, og opstartes på to forskellige antibiotika, og det kunne kun gå for langsomt. Nu har vi jo set hvordan han har det, så vi var noget mere rolige, end de var herinde fra.

Vi fik pakket sammen, og drøftet frem og tilbage. KL. 13.15 vågnede den lille mand, langt fra udhvilket, han blev babset, og derefter sat i autostolen. Det var tydeligt han var rigtig træt, og vi kunne nok godt have fået en rigtig lang lur ud af ham, men sådan skulle det ikke være.

Vi pakkede os alle 5 i bilen, med fuld oppakning, også var det ellers afsted imod Rigshospitalet. Vel ankommet, fik vi installeret os på stuen, og tøserne indtog den straks. Vi blev mødt af personalet, som også syntes Leander så virkelig godt ud, taget hans tal i betragtning.

Lægen kom på stuen, og var endnu mere overrasket over hans tilstand, men det ændrede ikke på status, og hvad vi skal igennem.

Det er forventet at han skal starte med 3 dage behandling, med to forskellige præparater (De skulle gerne ramme, stort set alt der kunne være). Man tager selvfølgelig løbende blodprøver, og ved det mindste kan man ændre behandlingen. Det er jo betryggende at vide at det er sådan det foregår, men også uhyggeligt at det egentlig slet ikke føltes fremmede at være på Rigshospitalet og afdelingen længere.

Leander fik første omgang behandling, også var vi ligesom igang. Der blev også taget en blodprøve fra, så man kan se om der er bakterier i blodet, det skal selvfølgelig tages inden behandlingen gives.

Også skal der ellers ikke ske mere, før kl. 22 i aften, hvor der skal gives mere medicin.

Leander blev mere og mere træt, men han måtte ikke komme ud fra stuen, da de er bange for han bliver mere dårlig, og samtidig er han isoleret på stuen. Det er rigtig svært at være i, for han trænger i den grad til søvn, men er langtfra så skidt tilpas at han bare kan falde i søvn på min arm, hmm.

Det lykkedes derfor ikke at få ham til at sove, så det blev i stedet for fuld underholdning, indtil aftensmad. Vi havde ikke rigtig mod på aftensmaden i køkkenet, så vi ville bestille en pizza. Det kan så ikke lade sig gøre 1. juledag, så det endte alligevel med at vi fik mad fra køkkenet. Leander var egentlig tilfreds, og spiste halvdelen af en lille kartoffel, stor succes.

Han har rigtig ondt i sin mund, håber virkelig snart der kommer en tand igennem, men det er noget omstændigt hvis han skal blive så skidt tilpas og få feber, hver gang der kommer en tand. Så er der lang vej igennem de sidste 12 stk.

Derefter fik vi gjort natklar, Thomas havde lovet pigerne is, så de gik ned og købte det, imens jeg fik puttet Leander. Han har rigtig svært ved at overgive sig, men det lykkedes til sidst.

Da Thomas og pigerne var tilbage, blev de puttet. De fik julegave da vi ankom til afdelingen, lækkert nattøj. Så det blev iført, der blev børstet tænder, og så blev de ellers puttet i hver sin ende af “min” hospitalsseng.

Så har vi aftalt at Thomas og jeg sover på gulvet.

Julen blev på ingen måde som vi havde forventet, ej hellere dagene efter juleaften bliver som drømt om. Vi håber vi kan navigere i det, selvom det lige nu er rigtig svært. Hvor meget/hvor lidt skal pigerne involveres. Hvordan undgår jeg at Leander i fremtiden bliver syg, jeg bebrejder mig selv, selvom det umiddelbart ikke er det.

Ønsker for jer alle at I får en fantastisk jul, at I indtil videre har det fantastisk. Jeg drømmer om julefrokost, men det må blive næste år jeg skal blive tyk af det. Jeg indgik et væddemål med min far for små 3 måneder siden, jeg skulle være tilbage på min før gravidvægt inden jul, og Morfar skulle tabe 10 kilo. Det lykkedes mig at nå ned på 58,5 kg, hvilket er 500 gram fra min før vægt. Jeg er glad og stolt, selvom situationen der har gjort det, godt kunne undværes.

Pas på jer selv og  hinanden, det gør vi herinde.