Dag 49 – så ramlede det lige

Natten har været ok, Kristine kom igen trissende – hmm. Er efterhånden lidt træt af vi ikke kan finde en løsning der virker for hende, men jeg håber vi i løbet af denne juleferie kan finde overskud til at få styr på det også.

Alle mand var oppe kl. 6.30, Leander desværre bare med feber. Hmm. Vi tog hans temperatur 38,9 (Det er 0,4 over grænsen). Vi kontaktede afdelingen på Rigshospitalet, de talte lidt frem og tilbage, og konkluderede at vi skulle kontakte ambulatoriet kl. 8.30 hvor der ville være en læge til stedet.

I mellem tiden var temperaturen steget til 39,1 og de ville gerne se os derinde. Der var ikke så mange børn, så vi kunne godt være i ambulatoriet, i stedet for at komme på isolationsstuen.

Jamen så er juleferien for alvor skudt igang. Vi pakkede børnene sammen, det blev noget mere kaotisk end vi havde forventet. Vi kom afsted kl. 9, og kontaktede Eva i Allerød. Hun ville heldigvis gerne hente pigerne på Rigshospitalet, så de kunne lege og være beskæftiget. (Vi har en tradition om at ses d. 23/12 om aftenen, så det passede jo fint).

Vi kom ind på stuen, og den søde sygeplejerske tog imod os. Vi talte lige om hvad der skulle ske, og om hvordan hans tilstand egentlig var/er. Derefter fik han taget en blodprøve, inden samtale med lægen. Det passede heldigvis så fint, at da Thomas kom på stuen være lægen lige kommet.

Vi talte frem og tilbage om hvad de forventede, og hvad der skulle ske. Han var ikke rigtig bekymret, for han så jo fin ud, men han kunne jo ikke bare afskrive at der var noget galt.

Derefter fik han lagt en ny sonde, det bryder han sig jo på ingen måde om, fik lidt mad og trøst hos mig. Thomas sørgede for at der blev givet lidt pinex, også havde vi aftalt at gå en tur, så Leander kunne sove.

Vi gik det meste af Østerbro tyndt, vi kunne konstatere at det er noget andet at gå til slagteren på Østerbro i forhold til på Lolland, og der var rigtig mange mennesker.

Vi fik købt lidt forskelligt, butikkerne har jo åbent, så det er med at bruge tiden, men af en eller anden årsag købte vi ikke frokost, det var lidt dumt. Thomas blev klippet, og vi var tilbage kl. 13.30.

Her var lægen lige ved at være klar til at tale med os, hmm. Det viste sig at Leanders infektionstal var forhøjet, og hans blodprocent faldet markant. Så han vævede lidt frem og tilbage, om han skulle indlægges de næste 3 dage, til Intravenøs behandling, eller om vi skulle klare det selv oralt. Han endte heldigvis med at syntes vi skulle give det oralt selv, så vi undgik lige med nød og næppe en indlæggelse.

Derudover skulle han have en portion blod, forhåbentlig kan det være med til at han nemmere kan bekæmpe det der raser i kroppen. Så selvom der ikke var andre patienter i ambulatoriet, så gik der alligevel noget tid før vi kunne komme igang med transfusionen. Vi gik til stuen kl. 15, vel fremme skulle de lige gøre blod og medicin klar, men da Rigshospitalet jo har deres egen tid, så blev blod opstartet kl. 16.30, og medicin givet kl. 17.10. Og da blod skal gives over 2 timer, kan I selv regne ud hvornår vi får lov til at gå hjem.

Imellem tiden har Thomas fået Rita til at hjælpe med at hente Morfars bil, da den er på værksted. Jeg håber virkelig Morfar sætter pris på at vi sådan henter og bringer bil for ham. Rita sørger for at den kommer med til Lolland, så han har slet ingen udfordringer med at hans bil har været på værksted.

I alt det her, så ramler alle de planer vi jo havde for idag, vi skulle lave risengrød, konfekt og havregrynskugler, måske også lige bages en lille småkage. Der skulle pyntes juletræ, det har vi talt om i flere dage, og Kristine glæder sig. Sådan bliver det slet ikke, og jeg har det forfærdeligt, man vi jo kun sine børn det godt, men jeg syntes det er uretfærdigt at pigernes jul bliver spoleret, fordi deres bror er syg. Jeg ved godt, at de måske ikke syntes den er spoleret, men det er jo helt anderledes end jeg havde håbet. Måske er mine ambitioner al for store, men jeg kan godt lide traditioner, så jeg ønsker mig jo bare at mine børn kan får en god og traditionsrig højtid, som de kan kigge tilbage på gennem årerne. De kan måske rigtig nok kigge tilbage på denne jul, men det er ikke med samme glæde som de andre jule.

Leander tager opmærksomhed, og sygdomme fylder meget. Hvordan undgår man at svigte pigerne, for ligenu føler jeg i den grad at jeg svigter.

Kl. 19 fik vi lov til at gå hjem, under tro og love at vi ville ringe hvis der var det mindste, vi skyndte os at komme afsted, men pigerne var puttet da vi kom til Allerød. Det er jo både godt og skidt, for vi havde egentlig håbet vi kunne nå at se dem, men på den anden side var det måske meget godt, for så bliver de ikke helt vilde over vi er kommet. Kristine vågnede kort op, og kunne lige fortælle lidt forskelligt.

Vi fik spist skøn pariserbøf, det er en fornøjelse (Jeg elsker den tradition), og ikke mindst at Søren serverede den for os. Da Leander vågnede og skulle ammes, besluttede vi at trille imod Greve. Han var noget varm, men ikke mere end han hele tiden har været. Hjemme vågnede han rigtig op, og vi målte en ny temperatur, 39,6. Det var jo ikke meningen. Vi fik givet pinex og penicilin. Jeg skrev et brev fra nissen til pigerne, for al er lavet helt om, i forhold til hvordan vi plejer at gøre. Jeg håber de bliver glade, men det er svært at vide hvordan de reagere.

Leander har reageret rigtig fint på pinex’en, så i skrivende stund holder han fest, kaster rundt med sutten, og viser sit nyeste trick – at klappe, også er han begyndt at rulle rigtig meget, det er en “nem” måde at komme rundt på. Imens forsøger vi at bevare roen, også ser vi venner, er spændte på hvornår han falder til ro.

Vi ønsker, håber og tror på at vi snart kan få lov til at sove, og at resten af natten bliver rolig, så vi kan nyde en dejlig juleaften med vores dejlige børn og farmor og farfar.

Håber I alle derude nyder jeres juletraditioner og familietid, vi krydser fingre for at vi kan undgå vores bliver på Rigshospitalet.