Jeg vil faktisk starte langt tilbage, for at komme med en anbefaling, og en oplevelse ud over det sædvanelige.

Vi har besøgt Disneyland Paris, sammen med Mormor.

Det var den mest magiske tur, vi var afsted i 4 dage, fortsatte til Amsterdam med en enkelt overnatning, inden turen gik til Gråsten og hygge med Cancerbarn.

Vi er jo en familie med mange ideér og gøremål, hvilket betyder at livet herhjemme aldrig er rigtig kedeligt.

Vi startede turen til Paris lørdag aften, hvor vi lettede anker fra Greve omkring kl. 21, egentlig var det meningen vi ville køre kl. 20, men da vi havde igangsat pool-projekt ugen før, og vi i den anledning havde besøg af en minigraver, ja så skulle hullet “lige” graves færdigt, inden vi kunne komme afsted.

Så for at gøre en lang historie kort, så kørte vi til Fredericia for at hente Mormor, også kørte vi den vej, ned igennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Jeg startede ud med at køre, og havde en skøn co-driver i mormor.

Vi byttede omkring kl. 2, og Thomas overtog rettet. Da vi landede holdt pause omkring kl. 6.30, overtog jeg rettet, og vi fortsatte inden der var morgenmad kl. 8.

Så et mindre pitstop, hvor der blev tisset og skiftet til short og t-shirt, fra nattøj. Uanset om man taget bilen eller flyet, så er det altid så dejligt når man skal skifte det tøj ud man har på, med noget der passer bedre til temperaturen.

Vi landede søndag omkring kl. 11 ved vores hotel – Davy Crockett Ranch, vil fik udleveret vores adgangskort, og så kunne magien for alvor begynde. Imens Thomas og jeg sørgede for indtjekningen, og udleveringen af vores kort, undersøgte Mormor og ungerne omgivelserne.

Ranchen ligger omkring 15 min kørsel fra parken, så os afsted i bilen igen, for at finde parkeringspladsen.

Fremme, kunne magien begynde.
Det er simpelthen så stort og overvældende, og vi elskede det fra første sekund. Inden vi overhovedet var ankommet inden i selve parken, var vi solgt.

Vi startede med at finde ud af hvordan vi kunne få frokost, hende der betjente os var også nu, så vi fandt senere ud af at systemet var lidt anderledes, for vi endte med at betale en del af måltiden, og vi havde all inclusive.

Derefter gik vi på opdagelse. Det vil sige vores adgangskort virkede ikke, så vi skulle tilbage til Main Streeet for at få udleveret nye kort, det tog sin tid. Imellem tiden var vi så heldige at vi lige “ramlede” ind i en parade, så fik vi allerede der en del af magien. Det var simpelthen fantastisk, og vi var alle sammen vildt begejstret.

Vi prøvede to forskellige små forlystelser – den ene minder lidt om HC Andersens eventyr i Tivoli, man sejler stille og roligt rundt, og ser mange af Disneys verdener, derefter tog vi et lille tog, der faktisk kørte rundt, ovenover sejlruten, så fik vi endnu flere indtryk, også gik rundt og fik en fornemmelse af hvor stort det hele er, og sugede alt til os.

Vi endte med at gå fra parken kl. 17, vi landede i vores hytte omkring kl. 17.45, og vi havde bestilt bord på restauranten kl. 18, det var et virkelig godt træk. Så vi fik spist, og derefter gik vi i “badeland”.

Det vil være synd at sige det lever op til danske standarder, bare omklædningen og badningen er et kapitel for sig, der kunne de godt lære noget fra danske svømmehaller, men sådan er det jo. Det blev en kort fornøjelse, der var rigtig mange mennesker, bassinerne var dybe, så selv ungerne havde ikke lyst til at være der.

Oppe, gik vi tilbage til hytten, og pakkede ud, inden vi gik til køjs. Det havde været en lang dag med transport og oplevelser.

Mandag morgen hentede Mormor og jeg morgenmads poser, og da vi var hjemme i hytten igen, sørgede vi for at få dækket bord, og gjort klar til vi kunne spise.

Inden vi havde fået ryddet væk, fået solcreme, badet og tøj på, er klokken hurtigt mange, men det er vores første besøg, så vi har allerede mange erfaringer vi kan benytte os af – næste gang – for en gang Disneyland, aldrig sidste gang.

Vi lagde ud i Discovery-land, hvor vi bl.a. prøvede nogle små biler, ungerne var ellevilde, og vi fik en meget fin køre tur.

Vi var så heldige at se den store parade, men vi var slet ikke klar over hvor gode pladser vi havde fået, før vi oplevede den store parade de andre dage. Men erfaring, den bliver man sjældent rig af, men oftest klog.

Så gik vi til Adventureland, hvor vi bl.a. tog en tur i en hjuldamper – meget fin og idylisk tur, inden vi fortsatte til Phantom Manor, vi vidste ikke hvad vi kunne forvente os, men igen blev vi vildt overrasket og imponeret. Vi frygtede lidt at vi ville blive skræmte, men det var ikke tilfældet. Derefter gik vi lidt rundt, og tog blandet andet ind på en mindre legeplads, samt toget hele vejen rundt om parken. Det var en meget fin tur, og man fik et godt indtryk – særligt af det man ikke havde set, inden vi skulle se The Lion King, den var så smuk og imponerende. Og vi blev alle meget rørt, at se en Disney klassiker opført, som en 30 min forestilling, var meget smuk. Musikken var naturligvis velkendt.

Derfra gik vi videre, for at finde noget aftensmad, vi endte med at spise på Hunter’s Grill, som er en buffet restaurant der ligger inden i Disneyland, men udenfor selve forlystelses området. Man går langs en meget fin anlagt sø, med hotel i hver sin ende,, og så halvvejs på den ene langside ligger dette spisested, i tilknytning til et hotel.

Da vi gik tilbage til bilen, blev vi enige om at gå i “supermarkedet”, for lige at købe lidt drikke og snask, men vi endte med at være for trætte, så vi valgte at gå i seng, så vi var klar til endnu en dag i parken.

Tirsdag var vi oppe så tidligt, at vi kunne nå at være der, inden de åbnede for parkens “almindelige” gæster, hvilket betød at vi følte vi nærmest havde det for os selv. Det betød også at vi prøvede en rutschebane, der foregik i mørke, det er den vildeste oplevelse jeg har haft i en rutschebane. Der blevet skreget som i Mosters Inc, der blev kørt i små cars biler, hvilket var overraskende sjovt, inden vi prøvede Cars forlystelsen, den var over al forventning, alle forlystelser er simpelthen så gennemførte, overraskende, og så flot lavet.

Vi prøvede ligeledes Ratatoille, hvilket var en oplevelse ud over den sædvanelige, hvis man kan sige det om Disneyland.

Vi var blevet anbefalet at se The Mickey Magic Mouse show – og det må jeg sige var værd at vente på, det var simpelthen så flot og magisk, Leander var helt opslugt, og ville på intet tidspunkt gå, hvilket ellers plejer at være reglen før undtagelsen.

Derefter valgte vi at køre hjem til ranchen, hvos vi tog en pause, med ipad og afslapning, inden vi igen kørte imod parken.

Vi så den sene parade, inden vi igen på Hunters grill.

Efter en veloverstået spisning, hvor alle blev mætte og glade, inden vi fortsatte turen ind i parken. Det betød at vi gik rundt i næsten “tomme” gader, hvor vi rigtig kunne beundre vores oplevelse af reelt at gå rundt i Akraba (Alladin), børnene fik muligheden for at gnide på Genis lampe, og i det hele taget er der noget over at få oplevelser, på sådan en lun forårs aften.

Vi gik rundt, og bare indtog den magiske stemning, mange steder var der ikke så mange mennesker, så vi fik faktisk set mange af de fine installationer og kulisser. Bl.a.  tog vi en tr i Peter Pan forlystelsen, jeg særligt var top begejstret, følte mig som en lille pige, der virkelig var med i Peter Pan. Den så flot, og helt unik. Den tog jeg gerne igen.

Vi sluttede aftenen af med at se det store show der bliver lavet op imod slottet, man liver ført igennem Disneys magiske univers, med både lys, film, musik og fyrværkeri. Det er noget helt enestående. Der var trængsel, og vi var ved at være godt brugte da vi gik tilbage til bilen. Da vi gik fra pladsen, valgte vi at dele os i 3, da Josefine skulle tisse. Det resulterede at vi pludselig måtte holde tilbage for præsidentfruen, og er jeg ret sikker på, den tidligere præsident Sarkozy – men det kan jeg være i tvivl om.

Børnene sov i det øjeblik de sad i bilen.

Hjemme var det godnat.

Onsdag morgen, fik vi morgenmad og pakket sammen, inden vi tog i parken for sidste gang. Vi streg igen som Monsters Inc, kørte i de små biler, så Marvel figurer, inden vi spiste frokost. Det er simpelthen så imponerende hvordan alt er velorganiseret, hvilket bl.a. betyder at man ikke venter særlig længe på sin mad, det glæder enhver mor med små sultne børn.

Inden vi lettede imod Amsterdam, så vi den sidste parade. Nu havde vi efterhånden fangede hvor det var smart at stå, og konceptet i det hele taget.

Mormor blev sat på toget, og vi drønede imod Holland. Heldigvis var trafikken glidende, og vi spiste aftensmad kl. 18 inden vi landede på hotellet omkring kl. 22.

Vi sov helt til kl. 10 – alle mand var trætte, så inden vi havde været i bad, så var klokken mange, og vi tog toget ind til centrum.

Vi gik stille og roligt afsted, men der var en faretruende byge henover os, så vi skyndte os ind på et sted, så vi kunne spise frokost. Det var rigtig god timing, så vi blev næsten ikke våde.

Da vi skulle gå, åbnede sluserne sig virkelig, så vi tog en hurtig beslutning, og tog afsted med en overdækket kanalbåd, det var en rigtig fin oplevelse, og Leander faldt i søvn undervejs.

Derefter klarede det op, og vi begyndte at udforske byen. Vi kom uforsvarligt til at bevæge os ned af the Red Distrikt, men så måtte vi jo tage den snak med børnene, vi fik handlet postkort og pommes.

Vi gik en tur i en park, i håbet om at finde en legeplads – det lykkedes ikke, og vi skyndte os derfor at handle i et supermarked, så vi kunne spise morgenmad (det var ikke inkluderet i opholdet). Vi tænkte vi ville finde et spisested lidt tættere på hotellet, men åbenbart så lukker de fleste restauranter deres køkken k 20, uden for centrum, så det var nærmest en umulighed. Der var heldigvis en burger king der kunne klare buger og pommes til Leander og Josefine, også fandt vi et pizza sted til resten. Så det endte godt, men vi var godt brugte, da vi endelig landede på værelset bagefter. i forlængelse af pizza stedet var der en donkin Donut, så det blev også handlet, til Thomas og pigernes store begejstring.

Vi var ret trætte da vi endelig landede i sengen, næste morgen fik vi pakket sammen, og kørte afsted imod Danmark, desværre havde vi ikke kalkuleret med tidspunktet vi ramte Hamborg, så det endte med at vi brugte halvanden time på at køre 20 km, pga. vejarbejde, det var lidt en streg i regningen, og derfor landende vi først i Gråsten kl. 18.15, til en skøn weekend sammen med Cancerbarn.

Vi blev mødt af et veldækket bord, alle 5 nød gensynet af Corina og Jakob og deres dejlige unger. Efter endt spisning, gik vi tilbage til huset.

Der var der arrangement med drinks, rodeotyr, popcorn og hygge, inden vi trak os tilbage alle 8, til hygge i huset. Efter sådan en tur derned, endte vi med afslapning i stuen, inden vi gik i seng.

Lørdag morgen hjælpes vi altid ad med at lave morgenmad, inden vi skal igang med dagens aktiviteter, det blev til zoneterapi til alle 3 unger, masser af leg og sjov i deres badeland, og ikke mindst ringridderpølser til frokost, inden vi fik besøg af motorcykler, lastbil og veteranbiler, der gav ture til alle ungerne og forældre. Det er simpelthen fantastisk, der er så mange frivillige mennesker der vælger at bruge deres lørdag, på at give familier som vores en dejlig oplevelse.

Vi sluttede i restauranten med spisning, ingen vi besluttede at drage til Greve, da vi havde et stramt program igen søndag.

Men alt i alt en helt vidunderlig tur – jeg gør det gerne igen.

Hvad ville i gerne have gjort anderledes:

Vi ville klart have boet på et Disney hotel i parken, så vi ikke skulle køre frem og tilbage, hvilket ville have givet flere muligheder for pause i løbet af dagene.

Vi ville have set aften showet en aften tidligere, så havde vi ikke været fuldstændig baldret den sidste dag, men kunne have sovet længe dagen efter, og taget det i “vores” tempo.

Vi havde nok kørt hjemmefra lidt tidligere, så vi havde været i parken det tidligere, den første dag.

Vi havde undersøgt mulighederne for at spise i Amsterdam inden, og sørget for at reservere et bord til aftensmad, så vi ikke skulle slås med det.

Have undgået Hamborg fredag eftermiddag, det tror jeg altid man skal foretrække.

Så havde vi nok planlagt det så vi ikke skulle til Gråsten som sidste stop, det var alligevel mere et pit stop end noget andet, og vi kunne have brugt mere tid i byen – det må blive en anden gang.

Så efter ikke at have været ude at rejse, få sol og varme i den forstand gik turen til Frankrig, først gang i Frankrig og første gang på rejse med Leander, sidst vi var på tur som familie var i november 2015, men hvem tæller?

Det gik over al forventning, og glæden ved at vide vi “bare” kunne køre hjem, når det passede os var skøn. Så taler vi ikke om at Mormor havde booket et fly hjem, der gik en måned senere end hun ønskede sig, men sådan er der så meget. Hun kom til Danmark, blot ca. 8 timer senere end forventet.

 

 

 

Så gik der pludselig 8 uger, siden sidste opslag, men sådan er det med livet. Man kan ikke altid regne med at man får gjort det man gerne vil, eller skriver det man ønsker sig.

Jeg har skrevet på et indlæg, men det skal lige vente lidt med at blive udgivet, indtil da vil vi fejre at det idag er 9 år siden at Josefine kom til verden.

Det gjorde hun 11 dage før tid, helt uden forvarsel. Hun kom til verden midt om natten, 3 timer efter vandet var gået. Hun kom til verden ved super akut kejsersnit, og kom ud som en lille fis, der fra starten af drillede os lidt. Men hvilken lille mild pige der kom ud til os. Jeg var helt naiv, så jeg kunne ikke forestille mig at vi fik andet end et barn der var i forvejen, men sådan er verden jo langt fra. Josefine ligner sin far af udseende, men sin mor af være måde.

Dagligt lære hun os ny viden, hun indbyder til dans og sang, munden står sjældent stille, og hendes krop er hele tiden i bevægelse. Hun har en fantastisk evne til at sove, særligt når hun selv vil.

Dagen fejres med badminton, og familiær hygge.

Siden jeg skrev sidst, der har Kristine skiftet skole. Det har været noget af et tilløb vi har taget os, men vi er slet ikke i tvivl om at det er det helt rigtige for hende. Vi har fået vores glade pige tilbage, vi har kun set hende i glimt siden dagplejen, så hun har været savnet.

Hvis vi kigger retrospektivt, så skulle hun være flyttet tidligere, men vi har ikke haft overskuddet, og været villig til at tage de konsekvenser der kan følge med – jeg deler et indlæg på et tidspunkt om det hele, det er stadigvæk lidt følelsesladet.

Leander er startet i SFO – det er jo en noget anden verden end børnehaven, så dagene er endnu kortere end i børnehaven, og overskuddet til andet er meget mindre.

Det kommer der også en historie om – jeg går og overvejer at skrive en bog, men ved ikke helt hvor jeg skal starte, og om der overhovedet er nogen der gider at læse den – men den gror på mig, så mon ikke den på et tidspunkt skal ud igennem fingrene.

Jeg overvejer også at forsøge den politiske vej, se om jeg kan være med til at ændre systemet, så fremtidige familier ikke skal igennem det samme som os, men det har vist længere vej. Jeg skal lige gennemskue hvor jeg skal starte – måske der er en af jer der har en ide – del også gerne mit budskab, så jeg måske kan komme i kontakt med de rigtige kanaler.