Ved da godt at jeg ikke får opdateret så lystigt som tidligere, men det betyder ikke at I skal snydes for alt hvad der sker i vores liv…

I slutningen af juni var Leander til en PET/CT, den viste at sygdommen er slået helt tilbage, hvilket også betød at han skulle have fjernet sin port.

Så resten af kemo-aftalerne blev slettet, og operationstid til fjernelse af port’en blev booket.

Det var med lige dele skepsis, og lige dele glæde at vi fik den besked. Det er jo ikke første gang vi får sådan en besked, hvilket gør at vi kan have svært ved at tro på at det virkelig er virkelighed, og der er en potentiel mulighed for at vi har vinket farvel til kemo-land i denne omgang.

Vi har endnu ikke armene oppe overhovedet, og i al den tid, der er gået siden scanningen, og til nu, har vi skiftevis ondt i maven, og bekymringer, og lige dele tro på at det nok skal lykkedes denne gang.

Vi ser en dreng der har det ret svært ved at være startet i SFO, hvilket tære rigtig meget på kræfterne, han vil gerne være derhenne, men bliver hurtigt presset af støjniveauet, og alle de muligheder der er.

Der er et gamer-rum i SFO’en, jeg sagde til pædagogen at han havde brug for pauser, men at det var vigtigt for os at han ikke udelukkende sad ved en skærm. Det snakkede vi lidt frem og tilbage om, og det er tydeligt for mig at se at de naturligvis ikke helt har de samme øjne for ham, som hhv. børnehavepædagogerne havde, eller jeg har. Så da jeg hentede ham den ene dag, så havde han haft en vidunderlig dag, han havde jo gamet det meste af dagen, så de mente ikke han var så medtaget.

Det har vi det lidt svært ved, for det er jo meningen han skal udfordres og rummes ud fra hvad han kan, men samtidig skal de også stille krav, der udfordre og udvikler ham, men uden han bliver presset ud over grænsen.

Når alt det er sagt, så betød scanningen at vores læge sagde vi skulle skynde os afsted på ferie, for lige nu var der et hul i behandlingen, og han mente det var forsvarligt, og at vi skulle gøre det imens vi kunne.

Så vi skyndte os at booke ferie, med lige dele glæde og ondt i maven.