Dag 116 – vasketøj og aftensmad

 

img_3300 img_3302 img_3304Vi sprang en omgang “frivillig” medicin over i går aftes, men det kan Leander tydeligvis ikke undvære. Kl. 5 gik Thomas ind til ham, de puttede til kl. 5.30, så gik Thomas i bad – Leander legede på badeværelset. Jeg fik lov til at blive liggende I sengen, det var tiltrængt.

Kristine kom, puttede lidt under dynen, inden hun kunne fortælle at hun altså gerne ville op. Hun klager over ondt i sine ben, det vil bare ingen ende tage.

Jeg forsøge af vække Josefine, men hun var ikke rigtig klar. Nedenunder fik Kristine og Leander morgenmad, det vil sige Leander var vist ikke sulten. Josefine kom alligevel, så der blev spist morgenmad. Morfar sluttede sig til selskabet, han tog Leander imens jeg smuttede i bad. Pigerne havde selv sørget for at få tøj på, så de fik rigtig meget ros.

Med morfar ude af døren, fik Leander og jeg taget sengetøj af, inden det blev smidt i vaskemaskinen.

Jeg gjorde Leander klar til turen til skolen, Josefine ville ikke rigtig som jeg ville, så det var med hiv og sving vi kom ud af døren. Vi kom frem til skolen, i det klokken ringede ind. Jeg fik en snak med Josefine om at når hun ikke kom når jeg sagde det, så gik det ud over Kristine.

Afsted fra skolen til børnehaven, jeg lagde Leander ned, så han faldt i søvn på turen. Josefine var i hopla da hun blev afleveret. Jeg gik hjem, og nåede lige at spise morgenmad, inden Leander var klar igen.

Jeg forsøger at underholde, og være aktiv sammen med Leander, men han er altså svær at imponere. Vi fik ordnet lidt mere vasketøj, inden vi spiste en bolle (det vil sige Leander gjorde). Han smagte også på osten, måske han kan begynde at lide ostehaps, det ville jo gøre det noget nemmere – det er i hvertfald til at have i tasken.

Vi legede lidt mere, han blev suppleret, inden det blev putte tid igen. Han powernapper rigtig meget, og har en appetit som en teenager. Jeg har sært ved at følge med, vil jo gerne tilbyde lidt forskelligt, så hans sanser stimuleres.

Til frokost sad Leander på køkkenbordet, imens jeg smurte maden. Han er ret hurtig, så inden jeg fik set mig om, var han gået om bord i kødpølsen. Det var en ret stor succes, så Idag har han faktisk spist rugbrød – måske vi snart nærmer os han også spiser morgenmad.

vi ordnede mere vasketøj, den unge mand syntes det er skægt at se vaskemaskinen kører rundt. Og ellers bliver der træner i at kravle, jeg forsøgte at lægge tøj sammen, men jeg skal helst være indenfor nå vidde af Leander, så i kan selv regne ud hvor meget jeg får lagt sammen.

Da det var tid til st blive puttet igen, pakkede jeg mig sammen, og gik i mod skolen, for at hente Kristine. Hun var klar til afgang da jeg kom, dejligt. Vi fik snakket på turen hjem, og hun havde haft en dejlig dag. Skønt at hente et stuks glad pige.

Hjemme passerede vi lige Thomas, han var på vej for at hente Josefine, de hår til svømning om tirsdagen.

Leander sov lidt videre, men det var ikke meget. Da han var oppe igen, lavede Kristine aftensmad; “for mor jeg kan godt selv, jeg skal jo også lære det, så jeg kan lave mad til mine børn når jeg bliver mor”. Stor pige, mange tanker.

Det er så hyggeligt, og Leander S’s glad og tilfreds på køkkenbordet, og superviserede undervejs (læs pillede).

Da alt var klart, og bare skulle passe sig selv, gik vi i stuen. Leander facetimede med Moster Mette, og Kristine ringede til Morfar for at høre hvornår han var hjemme til aftensmad. Det er ikke så tit aftensmaden bare klapper, men Idag lykkedes det.

10 minutter efter Thomas og Josefine var hjemme , blev aftensmaden serveret. Det passede lige med at Morfar ankom da vi skulle sætte os til bordet.

Da maden var spist fik Kristine og Leander et bad, derefter puttede jeg den unge mand. Det er hårdt at underholde sin mor – nå han har også snart gjort det dagligt i et år.

Josefine blev igen meget ked af det, så jeg gik ind for at putte hende, da Leander sov.

Derefter fulgte Kristine. Med 3 sovende børn, kørte Thomas ud for at se på en computertaske, Morfar ordnede køkken og jeg skrev blog. Mormor kom lige før Thomas var hjemme igen, så var der dømt flad ud i sofa for alle mand, efter Thomas havde lavet medicin til i morgen, så kan dagen bare komme an – vi er parate.

Dag 115 – Øver fødselsdag og løbetur

Mandagen blev skudt igång, med stor fart – modsat i går. Jeg stod op med Leander, lavede morgemad til ham, imens kom Kristine trissende til morgenmad. Thomas ordnede medicin, og jeg smurte madpakker. Det er sjovt, når man ved at det er lidt mere kaotisk om morgenen end vanligt, så bliver det faktisk meget mere roligt.

Da alle havde spist morgenmad, blev børnene gjort klar til fastelavn, jeg fik pakket deres skole/børnehave-tasker, imens de blev gjort klart. Derefter fik jeg ordnet deres hår, så de var klar til fastelavn. Leander blev underholdt af Thomas, så alle kunne komme afsted nogenlunde roligt.

img_3296 img_3297

Thomas afleverede pigerne, gik jeg i bad og gjorde mig klar til dagen, inden jeg fik puttet Leander til første lur. Den er han endnu ikke klar til at undvære, men hvis man ser på hans første leveår, så har han jo også ret meget søvn at indhente, mon det sker i takt med at predisolon nedtrappes? Jeg fik spist morgenmad, og derefter skrevet blogindlæg fra lørdag, det er simpelthen så irriterende at være så langt bagud, når man har skrevet det mentalt, men bare mangler at trykke på knapperne.

img_3278 img_3284

Da Leander var klar igen, fik vi hygget, spillet bold, leget med klodser, og forsøgt at spise en bolle. Han tog også et styr fra sofaen (de er hurtige de små), så nu har han et blåtmærke i panden. Det er heldigt at det er mit 3. barn, så ved man at sådan noget sker, selvom man gør al hvad man kan for at undgå det. Det er ret tydeligt hans appetit er øget, men det er ikke nemt at tilfredsstille ham med det jeg servere, selvom jeg alligevel syntes det bliver til en del.

Det var faktisk først da der blev serveret kartofler, frikadeller og sovs der blev spist lystigt, men det kan jeg jo ikke lave hver dag. Eller måske kan jeg?

Jeg fik derefter puttet ham, jeg lagde mig til rette på sofaen, men kan ikke rigtig finde ro. Med Leander vågen igen, fik vi frokost, jeg forsøgte med rugbrød, frikadelle og lidt frugt. Er i tvivl om hvor meget der rent faktisk ryger ned, men et eller andet kommer der. Han skal jo fortsat suppleres, ville virkelig ønske vi kune undvære det, for jeg kan ikke gennemskue hvornår det egentlig er det smarteste tidspunkt at give det på.

img_3290

img_3294

Vi fik leget lidt mere i stuen, øvet os i at holde fødselsdag, det var ret sjovt. Jeg kan godt mærke at det er svært at underholde ham, så han bliver stimuleret ordentligt, men forhåbentlig hjælper det når han bliver mere stabil, så kan vi i det mindste løbe lidt rundt efter en bold, eller lidt nemmere lege udenfor.

Vi fik ordnet vasketøj, sat opvaskemaskinen igang, inden jeg puttede Leander til sin tredje lur. Han var lidt tid om at overgive sig, og er egentlig i tvivl om han faldt i søvn.

Imens begyndte jeg forberedelserne til vores aftensmad, det er jeg faktisk lidt stolt af. For det havde jeg virkelig ikke forventet, men hvis vi skal få en bedre og mere sammenhængende hverdag, skal jeg udnytte al den tid der bliver stillet til rådighed, til at gøre tiden lettere, når Leander er vågen, og pigerne er hjemme ikke mindst.

Kristine er selv gået hjem fra skole, så hun kom hjem, næsten samtidig med at jeg hentede Leander ind fra lur. Måske han i virkeligheden blot skulle have haft en sut.

Da Kristine var blevet budt velkommen hjem, Leander skiftet, pakkede jeg ham i køredragt og bæresele, for at hente Josefine. Jeg ringede til børnehaven, hvor jeg blev mødt af en klar Josefine, det er altså skønt med den hjælp. Josefine var kun lidt utilfreds med at hun skulle gå hjem, men på turen havde hun meget at fortælle.

Hjemme fik hun lov til at se Frost, man er vel Elsa (hendes valg af udklædning), og Kristine fik lov til at spille lidt på sin ipad, imens kunne jeg fortsætte med at underholde Leander.

Thomas kom hjem fra en lang dag på kontoret, og vi lavede det sidste til aftensmaden. Det tog alligevel noget tid, selvom jeg havde gjort noget af det.

Aftensmaden blev spist, Josefine ville ikke have noget, Leander spiste med velbehag og Kristine smagte. Derefter fulgte børnenes bad, det skal de jo. Josefine var så træt, at hendes verden væltede. Så jeg puttede hende, imens Thomas underholdt Leander. Det var en udfordring for han var også rigtig træt. Jeg fik putte de to andre, imens Thomas gik i gang med at rydde op i køkkenet. Da vi var færdige med at blande medicin til i morgen, kom vores skønne barnepiger. Så Thomas og jeg tog en løbetur, hvor var det bare skønt at komme afsted, og ikke mindst at komme afsted sammen.

Hjemme igen, kørte jeg pigerne hjem, og Thomas smurte madpakker.

Nu er der afslapning og blog på sofaen, mon ikke snart sengen kalder, jeg tror det.

Dag 114 – sådan en nå dag

Med alle mand oppe, var det ellers med fuld fart på hele familien, det vil sige luften gik ret hurtigt af ballonen, så tempoet for dagen var helt igennem langsomt. Pigerne fik morgenmad, også blev de præsenteret for deres fastelavnsris, det var en succes.

img_3269

Vi har tradition for at der også hænger penge på, men denne gang valgte jeg at lægge dem i vasen. Det gjorde det bare endnu vildere for pigerne, så lignede det jo en skat. Det er godt der ikke skal så mange til. Måske Leander er stor nok til at få et til næste år, det bliver altså spændende at se hvordan han udvikler sig, når han går herhjemme sammen med mig.

Vi fik lagt Leander ud at sove, og så fik vi bad og tøj på. Vi var enige om at vi ville spise brunch (når vi ikke kan komme til den, må den jo komme til mig), så vi fik lavet boller, fastelavnsboller, æg, pølser og bacon. Pigerne spiste lidt, men Josefine er ikke rigtig sig selv, og har bestemt ingen appetit.

Det er så frustrerende, især fordi hun jo lider af refluks on/off, men vi har egentlig været uden medicin i en periode. Vi fik hende til at drikke lidt movicol, for at være sikre på det ikke er forstoppelse der driller. Nu er vi i hvertfald helt sikre på det. Vi må lægge en eller anden strategi, så hun får noget at spise, men uden at vi presser hende. Tænk hvis hun udvikler en spiseforstyrrelse, fordi hun ikke formår at sige fra overfor os, eller at vi ikke kan læse hendes signaler godt nok. Det er vist godt begge piger er i terapi, mon ikke det kan hjælpe for dem begge, med alle de ting de tumler med.

Efter endt brunch, fik vi hygget lidt mere, Leander kæmper en brav kamp for at lære at kravle, og vi opmuntre og forsøger at hjælpe. Det er ikke så nemt, og han bliver virkelig gal. Der er ikke langt fra grin til gråd for ham.

Vi fik puttet ham igen, og jeg gik igang med at rydde op i Josefines legetøj, der er rigtig meget der skal videre til Leander, eller til nogle helt andre, og så skal der gøres plads til Leanders legetøj i stuen, så vi kan få ryddet ordentligt op. Men inden jeg så mig om, havde jeg en splint i min finger, da den var ude, vågnede Leander igen. Man når bare ingenting på 45 min.

Vi ringede til Daniel, han og børnene var ude og kører da Nikita havde været i nattevagt. De kiggede forbi til pandekager, det var så hyggeligt, og gav lige et skud energi på vores nå konto. De store trissede ovenpå, og Romeo forsøgte på bedste beskub at underholde Leander, hvis altså han ikke spiste pandekager. Det endte med at der blev spist pandekager til kl. 16.30 da de kørte hjem. Pigerne kom derefter ned, nu ville de gerne have pandekager. Så det fik de.

Leander spiste sovs og kartofler med velbehag. Det er en fornøjelse at se. Kristine og jeg nussede ryg, imens vi så Planet Earth (det var ret interessant, og Kristine slugte det). Thomas og Josefine gjorde klar til aften bad, og hyggede ovenpå.

Da alle var færdige, fik børnene bad. Derefter fik jeg puttet Leander, og pigerne blev gjort klar til fastelavn. Så Thomas måtte lægge neglelak på Josefine, og jeg fik nusset om Kristine. Derefter puttede jeg begge piger.

Da alle 3 sov, faldt Thomas og jeg omkuld på sofaen, og da Leander kaldte i alarmen,gik vi i seng (kl. 20.30), mon vi er ved at være gamle.

En ny uge venter på at blive taget i brug, vi håber det bliver ugen hvor Leander knækker koden til at kravle.

Dag 113 – Ny sonde og mormor

Thomas stod op med Leander, så jeg fik lov til at ligge bare 20 min. længere, luksus. Kristine har sovet i kælderen sammen med Mormor, så der gik noget tid før de kom.

Tilgengæld var Josefine klar og fuld af fart, så vi sang i køkkenet, og hyggede til den store guldmedalje. Da alle mand var oppe, blev det nødvendigt med et bad til den unge mand (så har jeg ikke sagt for meget), så Thomas og Leander hoppede under bruseren, imens jeg begyndte forberedelse til at han kom ud igen, altså Leander.

Da jeg tog imod ham, talte vi om at sondeplasteret sad meget løst, så jeg skyndte mig at ordne det, så ikke sonden blev hevet op. Det blev en stakket frist, for ikke mere end 20 min. efter havde Leander hevet sin sonde op, i et ubemærket øjeblik, da jeg skulle hjælpe Josefine – øv. Pausen fra Rigshospitalet skulle ikke vare mere end en dag.

Leander blev putet i barnevognen, vi satte os til bordet for at spise morgenmad, men inden da var Mormor og Josefine i bad, så vi spiste sammen med Dronning Elsa, det er jo altid en fornøjelse. Kristine er altså meget nemmere, hun har taget de vilde kampe, da hun var omkring 4 år. Jeg husker dem meget tydeligt, for ved virkelig ikke hvordan jeg skulle være kommet igennem den periode, hvis ikke det havde været på grund af “min Anja” (Ved godt jeg deler men, jeg føler det sådan). Tænk man kan jo blive helt bekymret over at Kristine ikke har de samme kampe, men hun har jo taget dem.

Jeg aftalte med Rigshospitalet, at jeg kom når Leander var oppe igen, fra sin lur. Men lykken vare jo som bekendt ikke så langt, så det blev en meget kort lur. Oppe, fik vi pakket os sammen, og tog afsted til København. Thomas tog i Ikea og Stark, og Mormor og pigerne hyggede i Waves.

img_3259

Fremme gik vi i legerummet, der stod en tromme, det er et kæmpe hit, og der er vist ingen tvivl om hvad der skal på ønskesedlen til hans 1 års fødselsdag. Vi overvejer virkelig meget hvordan vi skal holde hans fødselsdag. Vi vil jo gerne gøre noget ud af det, som vi gør for de to andre, men samtidig så kan han jo ikke tåle at vi kommer med den fulde pakke. Så lige nu går overvejelserne på at vi holder hans fødselsdag til sommer (Sammen med Thomas), så kan vi være udenfor, men det er svært. Især fordi Josefine har fødselsdag før Thomas, og det skal på ingen måde blandes sammen. Hvor er det svært – hvad tænker I?

Vi fjollede noget, og puttede i kasse, der kom heldigvis en anden pige som vi kunne filme lidt med i legestuen, for ting tager jo tid derinde. Da der var gået en time, havde den unge mand efterhånden mistet sin tålmodighed.

Da sygeplejerskerne kom, fik han ret hurtigt lagt sin sonde, det går hurtigere og hurtigere at lægge den, til gengæld så bliver han virkelig sur, og svære at holde. Det skal nok blive “sjovt”, des større han bliver. Forhåbentlig holder han snart fingrene fra den, så han kan have den siddende længere tid af gangen. Det vær nærmest rekord, at den har siddet i 9 dage.

Vi fik pakket sammen, og skyndte os til frokost i Greve. Leander var i hopla, og han faldt faktisk ikke i søvn på vejen hjem, det plejer han ellers. Hjemme, fik jeg lavet frokost til ham, han fik rester fra aftensmad, så det var brun sovs og kartofler, fra Farmors hånd. Det er i den grad et hit, og vi har altid ladet vores børn, selv siddet med maden, så det resulterede i at der var sovs, på gulv, væg og i håret. Det kan heldigvis klares med lidt rengøring og et bad (det er Leander jo bestemt ikke ked af).

img_3279 img_3280

Mormor er kørt til København for at hjælpe til en eksamen, som medie til en kropsbehandling, hvem der bare kunne få sådan en tur. Der blev hygget, og ordnet i hjemmet, selvom det er lidt svært. Når man har en ung mand på armen det meste af tiden. Han vil så gerne lære at kravle, og står op på alle 4, men det er endnu ikke lykkedes ham at komme fremad, men det skal nok komme. Jeg håber virkelig snart han knækker koden, så det ikke er derfor han er så muggen hele tiden. Ved godt medicinen spiller ind, men alligevel.

Vi fik puttet Leander til lur, jeg kørte til apoteket i Waves, da Leander skal have gavison for sine opstød/kvalme, skal se om det kan være med til at lægge en dæmper på hans ubehag. Hjemme, gik jeg igang med at være kreativ i køkkenet, tænkte jeg kunne bage banan/spinat muffins uden en opskrift. Det kunne jeg ikke, så dem kunne jeg kassere igen. Mormor kom og fik en kop kaffe, og skulle have farmors fødselsdagsgave med hjem.

img_3281

Er det ikke utroligt, vi bestiller billeder i god tid, så vi kan nå at have dem til vi skal til fødselsdag, også kommer de en uge senere. Tak for det PostNord, man kan da heller ikke skrive en leveringstid på sin hjemmeside der hedder 2-3 dage, når man vælger at sende med dem. Alle ved hvor få omdelingsdage de efterhånden har. Når det var lige en sur bøvs, det lettede at komme af med den.

Da Mormor var kørt, gik jeg igang med aftensmaden, det vil sige vi tog ret meget tilløb til den, for vi havde virkelig ikke rigtig overskud til det. Men med et fyldt køleskab, er der ingen vej tilbage.

Undervejs i processen opdagede jeg at kødet var blevet dårligt, irriterende. Vi var standhaftige, så selvom pigerne kaldte burger, så kørte Thomas afsted efter nyt kød, imens han var væk, fik Leander og jeg lavet sovs og kartoffelmos færdig, og forberedt ingredienserne til farsen. Og da han var retur, var det bare at blande farsen sammen, og stege frikadellerne. (Det var ikke det det skulle være jf. opskriften, men det blev det).

Efter spisning, kom børnene i bad, og derefter fik jeg puttet Leander. I og med han sover så korte lure som han gør, bliver han ret hurtig træt, så det er tidligt i seng med ham. Det vil sige ret hurtigt så løber minutterne fra os, og vi kommer alligevel for sent igang.

Da Leander var puttet, kom jeg i tanke om at jeg havde glemt at handle ind til fastelavnsris, og man kan altså ikke stå op til fastelavnsmorgen, uden et ris. Så imens Thomas puttede pigerne, måtte jeg afsted til Netto. Det er fantastisk at få lov til at have god tid, især når man ved hvad man skal have. Så der blev handlet lidt til de kommende pakkekalendere. Hvornår er mange egentlig for gammel til det?

Hjemme, lavede Thomas medicin, og jeg lavede ris. Derefter gik vi på sofaen, jeg fik lavet madplan, og fik handlet varer til levering søndag. Opdagede at coop også levere varer, og der kan man stadigvæk få point, og udvalget er større. De levere godt nok ikke søndag, men jeg tænker at det er ok, så skal jeg bare tænke lidt anderledes, så vi får leveret enten mandag eller lørdag, det må jeg lige tænke over.

Jeg glæder mig over at jeg får lavet struktur, det hjælper så meget, især at vi kender behandlingsplanen de næste 24 uger frem, så er vi altså henne i august, det bliver lidt nemmere at planlægge og ikke mindst rumme det i mit hovede.

Dag 112 – Mormorhygge og weekend

Thomas blev sendt tidligt ud af døren, Kristine og Leander spiste morgenmad sammen, inden Josefine stod op.

Med Josefine oppe, fik vi alle morgenmad, også var det ellers i tøjet. Vi har et stramt program i dag, så alt skal times.

Jeg gik igang med oprydning, men inden jeg virkelig kunne sætte igang med det, fik keg puttet Leander, og sendt tøserne udenfor at lege i sneen. Hvilken fryd, at se dem løbe og smile over hele hovedet.

Jeg fik ryddet op på børnenes værelser, men jeg var knapt færdig før Leander allerede var vågen igen. Pigerne kom ind, Kristine hjalp mig færdig ovenpå. Hun begynder at blive en rigtig stor hjælp, fordi hun selvsagt er blevet det større, og fordi hun har lyst.

Vores håndværker er i fuld sving i kælderen, det skal pigerne jo også lige holde styr på.

Vi fik lavet kaffe og the, og jeg var igang med at ordne frugt og boller, da min psykolog kom. Det er så rart at se hende igen, selvom det lige netop Idag er noget mere stressende, med alle børn hjemme, og ikke nok med det – dem alle vågne.

Inden jeg fik set mig om var tiden gået, og det bankede på døren. Det var rengøringen der kom, for at starte op. De startede ovenpå, så vi kunne være i  stuen. Kristine fik tegnet sin “krone” færdig, og Josefine fjumsede rundt. Leander var træt, også alligevel ikke.

img_3228

img_3241

Vi blev bedt om at gå ovenpå, det var svært at finde på noget at lave, og samtidig nærmede vi os frokost tid. Jeg ville ikke bare mase på, når nu de var i fuld gang i køkkenet? Da de endelig var færdige, skyndte jeg mig at få suppleret Leander, inden han blev lagt ud at sove.

Detefter blev der lavet frokost til os alle 3, Josefine er en ret langsom spiser, så først efter 45 min var hun færdig. Jeg fik ryddet væk, og tænkte afslapning. Men idet samme kom Brith (en gammel klassekammerat), med en pakke til pigerne. Vi fik snakket lidt, det er altid så hyggeligt. Med hende afsted igen. Pakkede pigerne og jeg op. Et eldorado af udklædningskjoler, og jeg kunne næsten ikke nå at pakke kjolerne ud, i tankt med de skulle prøve.

img_3234 img_3238

Undervejs i kjoleprøvning vågnede Leander, og idet jeg gik ud for at hente ham, trillede mormor ind i indkørslen.

Det passede med at det var fyraften for håndværker, så vi gik til eftermiddagskaffe og hygge i køkkenet. Derefter fulgte leg i stuen. Leander blev træt, så jeg fik spist ham af, så vi kunne putte han i barnevognen og gå en tur.

img_3249

Afsted med os, men vi var ikke kommet så langt før Leander blev ked af det, så jeg vendte om. Mormor tog pigerne med for at købe fredagsslik.

Hjemme fik Leander mere at spise, vi talte i telefon med Thomas der var på vej hjem fra arbejde. Han blev sendt afsted for at handle det sidste til aftensmaden.

Jeg fik lavet aftensmad til Leander, og det passede at både Thomas, og Mormoe og pigerne kom hjem samtidig (mormor og pigerne havde været afsted i halvanden time). Så tøserne var kørt flade for batteri.

img_3253

Jeg blev forkælet med blomster fra både pigerne og Thomas. Tænk at gå på weekend med 3 buketter, føler mug heldig.

img_3257

Det endte med at aftensmaden blev kaotisk, og jeg kun blev halvvejs færdig med at spise, inden Leander blev puttet.

Der var mormor-hygge i sofaen til Disney sjov, inden pigerne også blev puttet. Kristine puttet i kælderen, så hun i nat kan sove sammen med Mormor. Det er bare noget særligt.

Vi er flade på sofaen, sengen kalder, med ønsket om en rolig nat.