Natten var ok, oppe alt for sent, endte det med at vi besluttede at tøserne skulle blive hjemme (så kunne de godt have sovet længe).
Vi fik sendt Thomas ud af døren, der blev hygget og leget. Leander blev puttet, og pigerne hjalp mig med vasketøjet. Det syntes de er rigtig sjovt.
Leander var hurtigt klar igen, så vi spiste alle en bolle i køkkenet (tak Lis). Der blev leget lidt mere, også var det frokost tid.
Leander spiste kartoffelmos med velbehag, det er utroligt sp lidt man når når man er alene med dem alle 3. Overraskende nok så blev vi ikke rigtig uvenner.
Efter frokost, og putning af Leander var der dømt pause på sofaen, så vi så hver især noget og slappede. Men det varede kort, for inden jeg så mig om var Leander vågen igen.
Jeg fandt lidt æbleskiver i fryseren, som vi fik til eftermiddag.
Utroligt så lidt man lavet med alle mand hjemme, og mandag er altså normalt vores “rolige-dag”.
Jeg gik igang med aftensmaden, Thomas er længe på arbejde.
Vi fik serveret og spist, inden det var bade tid til alle mand. Det lykkedes mig at få badet os alle, børstet tænder og nattøj på, inden Leander blev puttet.
Leander var meget træt, så putningen af ham gik rimeligt.
Derefter fulgte tøserne, så jeg følte mig ret sej da alle 3 var puttet, og jeg kunne smide mig på sofaen.
Må indrømme at jeg ikke orkede mere, så Thomas ordnede køkkenet da han kom hjem.
Når man hele natten ligger tæt med sin mor, så indgyder det åbenbart til amning. Så på 6 timer, blev den unge mand ammet 8 gange, det siger sig selv at han jo ikke var voldsomt sulten, men lidt spiste han hver gang. Og ja, han afviste blankt sutten.
Thomas stod op med Leander kl. 6.30, og jeg fik lov til at blive liggende en lille time, men hvor meget hvile er der tale om når ens 3 årige datter snakker som et vandfald? Vi stod op, til lækker morgenmad i køkkenet.
Da den var indtaget, og Leander puttet til første lur, gik vi igang med at dække bord, til alle de skønne kvinder der kom til tupperware hos min mor.
Morfar bleb sendt i byen for at handle, Moster Mie blev ligeledes sendt afsted. Pigerne blev sendt i bad, Thomas fulgte efter. Inden vi så os om, var de færdige i badet. Moster Mie sørgede for at pigerne blev klædt på. Og inden vi så os om var Leander oppe igen.
Mormor og jeg fik kreeret tre tærter, arrangeret salat, og gjort plads i køkkenet til at Hanne kunne demonstrere. Der kom hjælp fra Merete, det var lidt hyggeligt at hun kom tidligere, ekstra hænder får man aldrig for mange af.
Jeg forsøgte at spise Leander af inden arrangements start, men han var ikke voldsomt sulten, og havde mere travlt med at se hvad pigerne lavede.
Så jeg fortrak til underetagen, for at hilse på Mormors gæster. Der efter var det tid at sætte sig til bords. Hanne gik i gang med sin demonstration, og det tog ikke længe før Josefine kom trissende (Hanne er hendes yndlingspædagog i børnehaven), så inden vi så os om var Josefine en glad hjælper til Hannes demonstration, mon ikke det har hjulpet salget lidt på vej?
Inden vi fik set os om, havde Hanne og Josefine fået lavet, kylling i karry med ris, gulerødder og rødbeder i ovnen, samt gulerod- og rødbedesalat. Så der var lækkert tilbehør, da tærterne blev serveret.
Morfar, Thomas og pigerne kom nærmere, det samme gjorde Leander. Det er vist ikke helt efter bogen, men der var ingen syge, og vi holdt os på behørig afstand. Der blev smagt på lidt af det hele, inden Thomas pakkede bilen, og vi kørte imod Greve.
På vejen kommenterede Kristine på at hun mente Leander var træt af sin sonde, vi tænkte ikke nærmere over det, indtil han kortvarigt vågnede op, og jeg opdagede han havde hevet den op. Så vi kontaktede afdelingen, og i stedet for at slutte i Greve tog vi hele turen til Rigshospitalet.
Det passede selvfølgelig lige med at vi ramte vagtskifte, hvilket betød at det tog lidt længere tid. Det var ventetiden værd, vi fik en af vores yndlingssygeplejersker, det er jo ikke sådan at kimse af.
Da vi var færdige med at få lagt en ny sonde (Han er vist ved at vænne sig til det), gik vi til bilen igen, hvor Thomas og pigerne ventede.
Josefine kommenterede at hun altså trængte til at komme hjem, vi kunne jo kun bistå hende i følelsen, og skyndte os imod Greve. Men hjemturen endte også med at tage 2 en halv time, med et stop på Østerbro.
Hjemme, blev Thomas og jeg ret hurtigt enige om at aftensmaden skulle serveres tidligt, og at ungerne skulle puttes tidligt. Det er jo hverdag i morgen. Så det endte med at vi spiste rester (Hvilket efter Kristines opfattelse er min livret, hmm.), og derefter gik vi igang med at putte. Men det tager jo alligevel langtid, så det endte med at de kom i seng til normal tid, og derfor ikke tidligere som håbet. Bedre held i morgen.
Da ungerne sov smed vi os på sofaen, og faldt faktisk begge i søvn. Så klokken 21 gik vi i seng, det er hårdt at blive underholdt på Lolland, men ikke desto mindre rigtig rart.
Josefine valgte at sove til kl. 8.48, så vi havde været i bad og spist morgenmad alle sammen, på nær hende. Imens jeg pakkede sammen til Lolland, fik Josefine morgenmad og tøj på.
Hun er ikke den hurtigste, så det tog sin tid inden vi alle var klar til at kører afsted.
Afsted kom vi, Leander faldt i søvn, tøserne diskuterede. Så alt er som det skal være.
Fremme blev bilen pakket ud, og Moster Mie hidkaldt. Vi ville nemlig rigtig gerne ud og kigge på lamper (den over spisebordet er i stykker). Så hun kunne hygge med børnene, imens vi fik lidt alene tid.
Fantastisk, desværre fandt vi ikke lige det vi søgte. Tilgengæld fik Thomas købt nye sko. Retur på Østervang fik vi hygget lidt mere, der blev gjort klar til frokost, Leander blev ammet og puttet.
Vi kunne spise i ro og fred, helt underligt. Moster Mie var smuttet hjem, for de havde en aftale i København. Øv, når vi nu endelig var i nærheden.
Moster Mette og Karoline var tilgengæld kommet, og den unge dame var også putte klar. Det betød at vi alle 5 (Mormor, Morfar, Thomas, Moster Mette og jeg), kunne spise næsten uden forstyrrelser.
Dennis og Liv stødte til selskabet. Så Liv, Kristine og Josefine gik på legepladsen. Tænk at de er blevet så store, så vi er helt trygge ved det.
Det var koldt, så de var ret hurtigt tilbage. Kristine og Liv gik ovenpå, imens Josefine blev nede hos os.
jeg smed mig på sofaen, for at hvile – det er rigtig svært at få lov til. Thomas arbejdede på computeren og Mormor nussede i køkkenet.
Josefine så lidt tegnefilm, morfar og Moster Mette gik en lang tur med Karoline i barnevognen.
Da de var hjemme igen, passede det med at Leander vågnede op til dåd.
Jeg nussede med Karoline, det ville Leander på ingen måde acceptere, hold op hvor blev han jaloux – lidt sjovt at se. For da han kom over for at sidde sammen med os, så lyste han op som havde han vundet en million. Karoline derimod var ikke så begejstret for sin fætters kærlighed.
Mormor forkælede os med muffins, så da der var drukket eftermiddagskaffe, blev der dækket bord til aftensmaden, da Leander blev klar til en lille lur igen, gik jeg til grillen hvor jeg stegte bøffer til aftensmaden.
Farmor og farfar kom til aftensmad – Leander fik lov til at spise med fingrene – et fantastisk svineri. Leander blev puttet, og de tre tøser hyggede i sofaen.
Leander ville ikke helt falde til ro, så det endte med at Thomas kunne putte med ham, imens introducerede jeg farmor, farfar og morfar for et nyt spil.
Moster Mette nussede om Karoline, sendte Dennis og Liv hjem, Mormor puttede de store, og jeg var vist bare pause-klovn.
Da alle børn sov, fik vi lækker dessert (Farmor havde bagt kage), også spillede vi alle 6. Moster Mette og Karoline gik hjem i seng, efter Karoline faldt i søvn hos Moster (ja jeg kan vel et eller andet).
Da alle var kørt hjem, Morfar og Thomas var gået i seng (altså hver for sig), samlede Mormor og jeg kanten på et puslespil (1500 brikker), måske lidt dumt kl. 23, men det var hyggeligt.
En helt igennem skøn dag, med masser af forkælelse.
Kl. 6.28 var der gang i familien, det vil sige Josefine hoster fortsat rigtig meget, Kristine og jeg er nu syge. Det kunne jeg virkelig godt undvære, men det må være fordi Leander er stabil, at min krop bliver modtagelig. Hvis jeg så bare havde muligheden for at ligge syg, så ville det altså være lidt nemmere at have med at gøre. Men sådan skal det så ikke være.
Thomas blev sendt afsted, vi fik gjort os klar. Der kommer psykolog til mig kl. 9, og jeg har lavet en aftale med pigerne “gamle” dagplejemor at hun passer dem, imens jeg har hende her. Det er altså nemmere at de ikke er hjemme, når man skal sidde at tale sammen.
Pigerne blev meget glade, og kunne næsten ikke vente. Så kl. 8.30 afleverede jeg tøserne, hjemme fik jeg ammet Leander, også blev han puttet. Jeg fik nusset lidt jeg vasker tøj i stride strømme, nu skal den rytme altså komme, så jeg ikke hele tiden føler jeg er bagud. Inden vi kørte til Ann, hjalp Kristine mig med at tømme vaskemaskiner, og sætte nye vaske over, og ikke mindst tømme tørretumblere, og fylde dem igen. Så er det altså lidt nemmere, når man hele tiden har Leander på armen.
Psykologen kom, en rigtig behagelig kvinde, der lige passer til min måde at tænke og være på. Jeg oplevede at vi havde en rigtig god energi, og jeg har fået noget at tænke over (ikke på den dårlige måde at forstå).
Det passede med at Leander vågnede som hun skulle køre. Hun fik lige mulighed for at se ham, det er altid rart at man har et billede på de personer man taler om.
Inden jeg henter pigerne, talte jeg med Pernille (en af mødrene til en af Kristines klassekammerater), hun ville gerne hente hendes ting i skole (vi manglede vinterjakke), og komme hen forbi med det.
Pigerne var helt høje af at have været hos Ann, og fortalte livligt da vi var hjemme. Pernille kom i det samme, vi snakkede i køkkenet, samtidig med at Leander fik lidt at spise. Pigerne strøm på værelserne, de havde vist brug for en pause fra hinanden.
Clara vågnede, og Leander og hende hyggede på legetæppet, inden de gik hjem igen.
Jeg fik puttet Leander, og fortsatte med vasketøjet. Jeg er rigtig skidt tilpas, og min lunte er ikke eksisterende. Det trækker altså nogle veksler på ens tålmodighed og overskud, når man er alene med alle 3, og samtidig er skidt tilpas (på lollandsk vov).
Da Leander var oppe igen, legede vi igen. Pigerne gider ikke rigtigt, så jeg er på, og samtidig helt færdig.
Endelig kom Thomas hjem fra arbejde, så han fik lov til at overtage lidt på børnene. Men det er som om det ikke er helt godt nok.
Vi tog tøj på, og gik til Netto for at handle det sidste til aftensmaden. Tante Eva og Søren kommer og spiser (de er nemlig over sygdom, og ville gerne tage chancen).
Vi fik tryllet i køkkenet – der blev lavet pizza til børnene (to slags), kartofler til Leander.
Vi voksne spiste tygsteg, med hokkido og gulerødder med bacon i ovn. Samt broccoli-fritter med parmesan. Det kan anbefales.
Leander spiste med velbehag, forsøgte alt muligt forskelligt, en fornøjelse at se.
Efter aftensmaden fik jeg puttet Leander. De store børn fik fredagsslik, imens der blev gjort klar til at de skulle puttes, og køkkenet blev ordnet.
Da alle børn sov, var der flad ud på sofa, til fuld plade – vi kan konstatere at vi ikke er så heldige.
Natten er ikke noget at skrive hjem om, Kristine var vågen mindst 5 gange, og kl. 5 var hun sikker på hun skulle stå op, Leander har ligeledes været der en del gange, men det lykkedes at holde ham i sengen til kl. 6.
Oppe fik Thomas ordnet madpakker, og jeg medicin. Der blev ordnet morgenmad til både Kristine og Morfar. Thomas gik på badeværelset, og jeg skyndte mig under bruserne, imens Morfar kunne underholde den lille mand. Da alle var klar, kørte Thomas Kristine til SFO (Hun var ikke meget for det), heldigvis kom der en anden pige fra klassen samtidig, så var lykken gjort, og far var pludselig overflødig.
Herhjemme fik jeg puttet Leander til sin første lur, Josefine blev lagt på sofaen med sin morgenmad. Jeg gik igang med at ordne vasketøj, det første af meget. Samtidig talte jeg i telefon med en skøn kollega, det er så berigende at lave det sure arbejde, samtidig med at jeg sludre.
Der er byggeplads to huse fra os, og stilladsarbejderne er igang, og de er ikke lydløse. Leander vågnede ved lyden af deres arbejde, jeg bliver så træt af at han ikke kan få lov til at sove sig frisk. Ved godt hans medicin ikke hjælper ham til at få ro, men alligevel.
Nå men vi hyggede i sofaen, fik spist bolle – der er faktisk intet mad der indtil videre idag hitter. Det er så frustrerende, især fordi han i “kemo-pausen” havde en god appetit. Vi havde en aftale med Iben, men Emma er blevet syg så hun aflyste. (Glæder mig til sol og sommer). Jeg fik puttet Leander igen, men det var igen 30 min, for larmen/pauserne ødelægger hans rytme i søvnen fuldstændig.
Thomas kom hjem for at få Josefine til lægen. Der var virus til begge to, øv altså. Det er bare irriterende, og ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig. For jeg vil så gerne undgå at Leander bliver syg (så vi skal indlægges igen).
På hjemvejen tog de pizza med, så vi kunne få frokost. Det var ikke meget vi spiste, men lidt gled der ned. Leander gnavede lidt i en skorpe, og det var vist rigtig rart for hans ømme gummer. Jeg ønsker mig at de tænder snart kan bryde igennem, så vi ikke skal være underlagt det.
Thomas kørte tilbage på arbejde, jeg fik puttet Leander igen, men det er jo ikke nemt (Ved godt jeg brokker mig over de håndværkere på huset, men puha håber bare snart det hus er færdigt, så vi kan få ro til at sove). Jeg lagde mig på sofaen, efter jeg havde ordnet lidt mere vasketøj. Lukkede øjnene, med håbet om at min tiltagende forkølelse og hovedpine ville forsvinde, men det skulle ikke være sådan. For Leander kaldte i babyalarmen allerede efter 40 min.
Josefine er rastløs, og keder sig rigtig meget. Hun ville nok have rigtig godt af at komme i børnehave, men jeg vil simpelthen ikke sende hende afsted når hun hoster sådan. Det kan godt være det “bare” er virus, men der er ingen grund til at der er andre familier der bliver ramt. Hermed en opfordring til at alle forældre lader deres børn blive hjemme til de er raske, det er familier som vores der potentielt får en indlæggelse med på vejen, fordi børn sendes for tidligt afsted. (Det var dagens sure opstød).
Kristine kom hjem fra skole, og klagede over ondt i halsen. Vi besluttede derfor at svømning blev aflyst, der er vist ingen grund til at puste på det knivsæg vi står på lige nu.
Pigerne så lidt fælles på ipad, og tv. Jeg forsøgte at gøre Leander tilfreds, hvilket føltes som en umulighed. Endelig kom Thomas hjem, jeg ordnede lidt mere vasketøj, inden vi spiste aftensmad.
Thomas og jeg lakker også til, så lige nu er vi 4 der er halvvejs nede, og Leander der holder fanen højt for os alle sammen. Det bliver spændende om hans temperatur stiger i morgen, når han ikke længere får medicin. Jeg håber virkelig den holder sig stabil, så vi ikke skal tilbringe weekenden på Rigshospitalet. Men sker det, så tager vi det med.
Alle mand fik et bad, og de to yngste blev puttet, inden Kristine og Thomas kørte til vagtlægen, for at være sikker på det ikke er en halsbetændelse hun render rundt med.
Endnu engang er det virus, jeg er ret sikker på at vi alle 4 ligger inde med den samme virus, jeg skal bare krydse fingre for at Leander ikke rager den til sig. Desværre er det jo ikke så nemt at se det på ham, da han jo kan blive rigtig syg uden at man opdager det. Jeg krydser fingre for at vi kan slippe.
God aften til alle, må I kysse hinanden lidt ekstra, og ikke mindst at værdsætte jeres raske børn.
