I sidste uge afsluttede Leander sin behandling, og i går fik han lavet en PET/CT, den skulle vise, om behandlingen virkede efter hensigten, og han endelig kunne erklæres sygdomsfri.

Idag tikkede svaret ind i sundhedsplatformen, og desværre viser den at sygdommen er tilbage, ikke kun i knoglerne, men også i indre organer. Det er mildest talt et tilbageslag, som igen slog pusten ud af maven på os.

Vi håbede vi endelig kunne trække vejret, at alle de tegn vi har set og registret, blot var indbildning, men det var det ikke.

Desværre, så har Rigshospitalet ikke ringet til os, med et svar, og igen tikker svaret ind en fredag. Følelsen af at stå magtesløs og alene tilbage, er enorm. Følelsen af at lægerne “bare” har flyttet opringningen, giver følelsen af at Leander “bare” er en bunken, som man bare flytter rundt på efter for godt befindende. For helt ærligt, vi er ægte mennesker, vi bliver faktisk kede af, at hele vores verden igen bliver ændret. At vi igen, skal stå magtesløse tilbage, imens hele verden går videre.

Der er ingen retfærdighed til, der er ingen mennesker vi ønsker skal igennem dette, men når nu det er os der skal tage kampen, kunne den så i det mindste ikke give en retfærdig modstander, som når den bliver slået i gulvet tilpas mange gange, så rent faktisk bliver liggende.

Vi aner ikke, hvordan behandlingen ser ud, om han skal igennem nye undersøgelser, eller de er klar til at trykke opstart, på den behandling vi trods alt ved virker.

Pigerne har ikke fået besked på at behandlingen igen skal ændres, for hvad er meningen med det, når vi ikke kan give dem alle de svar de gerne vil have.

Vi drømmer om en sommer, der rummer liv og lykke. Der hvor vi kan nyde friheden, hvor ingen andre skal styre vores tid og muligheder. Det bliver heller ikke denne gang, det kommer en dag, ud i fremtiden.

Indtil da vil vi nyde hverdagen, glæden, mulighederne og ikke mindst at sommeren forhåbentlig er på vej.

Må alle få en skøn weekend, vi ligger ned i dag, men i morgen rejser vi os op endnu stærkere end i går.