Så lykkedes det, endelig fik vi sat det største punktum i vores byggeri. Vi er færdige med de store detaljer, nu mangler blot de små nusse ting, I ved – der hvor man skal sætte lidt flere billeder på væggen, og lige tømme garagen de sidste 20 gange på genbrugspladsen, så det er kun lige det sidste.

Det har holdt hårdt, det kan I overhovedet ikke være i tvivl om, vi har knoklet, for at finde en balance, men samtidig også for at vi ikke skulle strække byggeriet over flere år. Det sker jo nogle gange, for andre, og jeg tror det er hårdt altid at være i gang med en ombygning, for hvornår får man egentlig lov til at hvile, og mærke sødmen af det hårde arbejde.

Vi startede i marts 2019, hvor taget blev revet af, og der kom nye opretningsspær. Derefter blev hele tagfladen efterisoleret, inden den blev lukket igen med nye Monier tagsten, der er lettere end almindelige tegl. Det hjalp vores konstruktion, da vi ønskede at udnytte loftet til hems, og derfor havde brug for at vores fundament og bærende vægge kunne klare den ekstra vægt.

Der blev ligeledes sat ovenlysvinduer i – faktisk hele 7 stk – det var dog først til allersidst i byggeriet vi virkelig fik glæden af dem. Det er underligt når man undervejs skal træffe beslutninger om hvor mange der skal monteres, for vælger man forkert, fortryder man. Heldigvis er vi helt tilfredse med de valg vi traf, både dengang og nu.

Før – Tag og Facade

Efter – Tag og facade

Alt det indvendige arbejde har vi selv stået for. Det betyder at vi rev alle lofter/vægge ned på indvendig side, ud til den nye isolering i taget, for at der blev efterisoleret over alt indvendigt, og lagt ny dampspære. Thomas har bandet over det, hver gang han gik igang med dampspære, det var varm, ikke særlig fremkommeligt, og i det hele taget demotiverende, når det alligevel blev gemt væk af isolering, og gips.

Før 1. sal

Efter 1. sal

Vi har valgt at sætte et lag krydsfiner, samt et lag gips, for at det er nemmere at hænge ting op på væggen fremover, fremfor to lag gips. Jeg behøver vel næppe fortælle jeg er fan.

I marts 2019 blev badeværelset på 1. sal også revet ned, og pigerne flyttede i kælderen, da vi startede med at lave deres værelser.

Det holdt godt nok hårdt, men vi nåede at blive færdige inden de skulle starte i skolen, som var vores første deadline. Derefter flyttede Thomas og jeg, samt Leander i kælderen, imens vores soveværelse, Leanders værelse, og vores walk-in closet blev lavet. Jeg indskyder lige at der henover sommeren blev skiftet facadebeklædning, efterisoleret, samt skiftet alle vinduer i huset (Udover vores store vinduespartier i stuen, de kunne først bestilles senere (og nu er der ingen af os der kan huske hvorfor). Vi har valgt at vores beklædning på udvendigside består af Ivarsson facadebeklædning – fibercement med trælook, for at have mindst mulig vedligehold på udvendig side.

Vi havde tidligere balkon på hhv Leanders værelse og vores soveværelse, men det har vi i processen valgt at inddrage til beboelse, hvilket har givet flere kvadratmeter på indvendigside, samt mere arbejde til Thomas og min far. Der skulle nemlig laves nyt gulv, samt flytte rørene til radiatorerne, ellers ville de jo stå midt i rummet.

Vi har fået etableret hems, på alle 4 værelser på 1. salen, dvs. vores hems er det der udgør loftet i huset, hvor vi har presset mest mulig ind, på mindst mulig plads til opbevaring. Jeg har tit overvejet om jeg skulle være logistik medarbejder, det er her jeg virkelig ser jeg har en fordel. Spøg til side, men altså vi har reducereret vores lofts plads til 1/4, hvilket egentlig betyder vi tidligere har gemt alt for meget.

Badeværelset blev også færdig henover sommeren, sammen med pigernes værelser, og vores soveværelset, samt Leanders værelse og walk-in closet var færdiggjort da vi nåede jul. Det var virkelig en kæmpe milepæl, og jeg tror ikke der var nogle af os, der i vores vildeste fantasi havde regnet med at det ville tage så langtid at komme i mål med 1. salen.

Vi valgte at holde jul og nytår, inden vi d. 2. januar tømte stuen, og begyndte på nedrivningen derinde. Men processen i stuen og det kommende køkken, var egentlig startet tidligere – så da vi sagde 2020, havde Thomas lavet loftet i det der er blevet vores køkken. Det var en kæmpe forløsning, for det betød at vi allerede ultimo januar havde nye gulve med gulvarme i hele stuen og køkken. Det må man sige at være en hurtig proces.

Før – Stueetage

OG ret hurtigt derefter blev lofterne færdige, og lige inden coronaen satte ind havde vi en færdig stue. Køkkenet er nok det vi har haft flest overvejelser omkring, og vi har været langt omkring. Men jeg valgte at tage fat i en livline i Tvis i Skive, og det resulterede i at vi fik leveret et sindsygt fedt køkken 3. april, og da vi havde aftalt opmåling af bordplade 6. april, så var der ingen vej tilbage, så køkkenet blev monteret i den weekend – og allerede søndag aften havde jeg pakket vores køkken ud, og indtaget alle skabene. Det føles som det var igår, men tiden går hurtigt.

Faktisk fik vi også støbt gulv i badeværelset i stueetagen i samme weekend, og det gamle køkken blev demonteret i løbet af marts. Så faktisk efter vi flyttede på 1. salen, så flyttede køkkenet i kælderen. Man må sige det rum i kælderen har været multirum. For da køkkenet flyttede ud derfra, så flyttede Thomas ind med sit kontor.

Der er blevet lukket en væg fra det gamle køkken og ud til badeværelset. Det betyder at badeværelset er blevet dobbelt så stort, og det gamle køkken nu er et mere reelt kontor. Vi stødte på en udfordring i sommeren 2019, da det viste sig at de tidligere ejere havde fjernet en bærende væg, i køkkenet. Det betød at vi har boet sammen med soldater (til at understøtte 1 salen), i 8 mdr i køkkenet, det var en kæmpe befrielse, da den nye bærende væg blev etableret, og vi sagde farvel til de røde soldater, de har tjent os godt, men det var så rart da de blev taget ned. Og da det var en sag med forsikringen, var det en opgave der blevet klaret af et lokalet tømrerfirma, så var der trods alt det mindre at skulle klare.

Efter Stueetagen

 

Før Kælder

Efter kælder

Det er svært at forklare hele processen, og det kommer slet ikke til sin ret, alle de processer, beslutninger, ventetider og frustrationer, samt forløsninger der har været i dette byggeri. Ville vi gøre det igen, måske, men det skal være det rigtige hus, på den rigtige grund. Lad os se hvad fremtiden bringer, lige nu vil vi nyde at vi ikke skal trække i arbejdestøjet dagligt, og det faktisk er helt ok at nyde det, samt holde en pause.

Vi kunne ikke have klaret hele projektet uden en kæmpe hjælp, fra en helt fantastisk kammerat (Og nej ingen får lov til at låne ham), vores forældre og søskende. Samt alle andre der er trådt til når lokummet brændte.

Vi er så sindsygt stolte af resultatet, vi har fået lavet en ny vurdering, og den fortæller os at arbejdet ikke har været spildt. Nu vil vi nyde sommeren, håbe på at Leander snart overgår til 2 års vedligehold, men det er vist ønsketænkning, men hvis det blot er det, skal vi nok klare det.

 

 

 

Når dagene ramler..

Hold kæft hvor er det bare svært i øjeblikket, alle 3 uden undtagelse reagere, med det det sker lige nu, og det der er.

Jeg skal forsøge at samle trådene og binde sløjfen.

Leanders plan er ændret en smule, hvilket betyder at han nu kun er på prednisolon 3 dage, og har så 4 dage på hydrocortizon, inden nu status midt juli.

Og han er ramt, Big time, han er virkelig humørsyg, han er træt og ugidelig, og appetitten springer, så fra at spise 2 boller til morgenmad, spiser han knapt en halv.

Han spytter, slår, skuffer og river til den store guldmedalje, heldigvis er det primært mig det går ud over. Han vil ikke i børnehave, han er blevet opmærksom på at han har taget på (altså omkring 6 kilo på 6 uger), det betyder naturligt at han ikke kan så meget, som alle andre.

Han vil helst bure sig inde med sin iPad, og jeg – indrømmet er ved at blive vanvittig af min lille igle, der blot søger det der giver ham allermest tryghed.

Jeg føler sådan med ham, fordi han endnu ikke kan udtrykke sig fuldstændig, og fordi han ikke helt selv ved hvad der foregår.

Han elsker normalt sin børnehave, men idag opgav han fuldstændig, og mistede kontrollen (slog-skreg-råbte), da jeg sagde han skulle have solcreme på.

I følge ham er det ulækkert – jeg ved godt at han lige nu finder ud af hvad han selv kan styre med sin mening, og hvilke situationer han ikke kan få lov at sige fra til – det er jo feks når han skal have sin kemo.

Igår smed han en sygeplejerske ud – jeg kender ikke dig – selvom han har mødt hende utallige gange de sidste 3 år. Da hun så kom for at tage grippen ud, var hun sød igen, og Leander var helt med. Underligt som hans hjerne kan “slå klik”.

Min søde, dejlige, betænksomme, empatiske dreng – kan på et splitsekund forvandle sig til en jeg ikke kender.

Håber ikke vi møder nye mennesker i dette, der endnu ikke har oplevet det – for udefra virker mon som den mest uduelige forældre, der ikke sætter grænser, og lader barnet styre alt.

Puha det lettede egentlig lidt at skrive det – men jeg har så ondt af ham, for set værste er at han godt selv ved det – han kan godt selv mærke at det ikke er helt det samme som tidligere.

Kristine kæmper sig igennem sin hverdag, at være en pige på snart 10 år, hvor hendes verden igen er ramlet – her hvor vi nu skulle nyde at alt var “normalt”, er slået helt ud af kurs. Hun kan ikke finde ro nogle steder, hun går rundt som en skygge af sig selv, bange for hvad der nu skal ske med Leander, hvad der betyder for alle. Hun er så modig og tapper, og jeg håber sådan at vi med hjælp fra en børnegruppe kan hjælpe hende til at tale med andre i samme situation.

Josefine kæmper for at holde stand, at være det trodsige midterbarn, der er begyndt at vise tænder, men i virkeligheden kun gør det, for at skjule sine følelser, der er så svære at rumme.

Modsat Kristine virker det som om hun har det ok med pigefnidder i klassen – det er som om hun navigere udenom, og ikke bliver påvirket af hvad end der måtte komme. Hun finder bare andre at lege med, og glæder sig på de andres vegne når de har legeaftaler.

Hun er Leanders bedste ven (ifølge ham selv), hvilket godt kan være hårdt. Hun trænger også til en pause fra sin lillebror, til at være den store pige – at lære at verden ikke kun handler om ham, og det han ønsker sig.

Hun er så stærk og tapper, og jeg kan se i hendes øjne at hun lider.

Mine piger, de er så seje, de har set og oplevet ting som ikke engang voksne forstår.

Vores byggeri er virkelig ved at være ved enden, vi er så småt igang med bryggerset – hvilket betyder at der nu er en “grov” håndvask dernede, hvor jeg kan have alt Leander medicin, så den ikke fylder i stueetagen.

Jeg begynder så småt at få styr på de små detaljer, der ved gud fylder virkelig meget. Jeg håber sådan at jeg efter byggeriet kan lave en billede kavalkade af før – under og efter, for hold kæft hvor har det været en lang proces, men heldigvis begynder vi at kunne ane lyset for enden af tunellen.

Elektrikeren er her nu, og endelig bliver de færdige.

Jeg skal have malet lidt afslutninger rundt omkring idag (hvis direktøren tillader det), inden skolen venter i aften.

Og vi skal snart demontere trappetrinene til kælderen, så vangerne kan blive malet og ordnet, inden de “nye” trin skal monteres.

I weekenden fik vi hjælp af mine søstre, mormor, samt farmor og farfar. Det betød at der virkelig er rykket udvendigt henover pinsen, så nu er der ordnet ukrudt, malet sokkel samt kælderskakt – der er kørt på genbrugspladsen, og den ene garage er næsten tømt – så det begynder at se helt normalt ud, fremfor en byggeplads – og det største er nærmest at man kan komme ind i den.

Vi fik kørt overskydende materialer til Lolland, der var virkelig mange.

Jeg fik luft, og dagen idag skal nok ende med at blive helt god alligevel – for hey alternativet til det her, er jo at vi slet ikke ville være her – og se det er ikke et alternativ jeg ønsker.

Når alt kommer til alt, så er der andre der har det meget værre end min familie og jeg.

Tænk bare på dem, der slet ikke kan få de børn de så brændende ønsker sig, eller dem som ingen familie har til at hjælpe når det hele brænder – dem hvis børn er uhelbredeligt syge – jeg kunne blive ved – så kys det nu det satans liv – som det så smukt lyder i sangen.

Ønsker alle en dejlig dag