Så kommer der også en lille opdatering på mit bogprojekt – ikke fordi der sker så meget, men alligevel sker der lidt.

Det lykkedes mig spare penge sammen til at få skrevet et par prøvekapitler, og en synopsis, som skal sendes til forskellige forlag.

Mine tanker kredser 0m projektet, og der popper hele tiden nye idéer og tanker op, som kan komme til at gøre en forskel for alle familier, med syge børn.

Det er omkring 45.000 danske børn, der vokser op som pårørende til en alvorlig syg søskende, og fokusset på denne pårørende gruppe er i min optik alt for lille.

Jeg vil derfor gerne være med til at gøre en forskel, og jeg er allerede igang.

Jeg har sendt en ansøgning til indsamlingsnævnet, så jeg kan lave en gofoundme – indsamling, så håber jeg at kunne rejse penge til mit bogprojekt, og er der penge til overs, så skal de bruges til at starte en “fond”, så familier kan få støtte til at deres børn kan få hjælp til at blive hele mennesker, for at vokse op med en syg søskende, det sætter spor, uanset hvad man tror som forældre. Det er ikke alle børn der siger det højt, og gør væsen af sig, men det er ikke det sammen som at det ikke findes.

Jeg har møde med kræftens bekæmpelse, måske de kan hjælpe mig videre i forløbet, så det kan blive en realitet. Det er så vigtigt, og jeg kan mærke at jeg virkelig brænder for at gøre en forskel for de søskende, der alt andet lige, lever i skyggen af deres bror eller søster.

Indtil videre har jeg fået Kristine til at lave illustrationerne, hvilket jeg syntes er lige så vigtigt, for det er ikke for sarte sjæle, det som de har stået model til.

Derudover så arbejder på at få lavet en liste over fagpersoner der kommer byde ind med deres bidrag, og komme med input til hvordan de forskellige situationer kan håndteres. For det kræver at der er andre end “bare” mig der er ekspert, og jeg tror det er det der kommer til at være den store game-changer.

Vi har jo selv erfaring med forskellige løsninger/tiltag for at styrke vores piger – selvom det er som at finde en nål i en høstak;

  • Pigehjerter i Køge – for Kristine – et tiltag for at styrke hendes selvværd, og få tillid til at andre vil det godt.
  • Sandplay (psykoterapi)hos Birgitte i Allerød
  • Børngrupper igennem FAVN – ligesindede børn
  • Skyggebørn
  • Raske søskende weekend
  • Skolepsykolog
  • Psykolog
  • Legeaftaler
  • “Undervisning” i pigernes klasser, for at fortælle hvad det vil sige at have en syg søskende
  • Skoleskift (Kristine)
  • Kropsterapi
  • Acces bare
  • Kranio sakral terapi
  • Osteopat
  • Familie-fokus

Derudover er der alle de tiltag vi har forsøgt at gøre for at styrke vores familie, det har bl.a. betydet at Thomas og jeg har arbejdet for vores forhold, det er sårbart at dele, men jeg tror ikke vores parforhold havde overlevet hvis ikke vi havde taget det meget alvorligt, da vi oplevede at det ikke var så nemt at være kærester og ægtepar, fordi vi langt hen af vejen var mere kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi har brugt – par-tjek (Det skal vi helt klart igen, det var fantastisk), også har vi brugt Maj Wismanns parplan, det kan anbefales. Vi fik ikke udfyldt den hele, men vi fik en seriøs snak, og det kunne ikke undgå at det gjorde lidt ondt i maven undervejs, og vi måske ikke var helt enige, men det åbnede for samtaler vi ellers ikke ville have haft.

Jeg håber at ovenstående måske kan tjene til inspiration for andre, for der er hjælp at hente, hvad der er den rette for dig/din familie ved kun du, men første skridt på vejen er at række ud efter hjælp.

Det er sårbart, men vi skal nogen gange turde stille os sårbart, for at åbne ind til porten for et lykkeligere parforhold.