Leander er færdig med kemo, nu afventer vi status og den virkelige verden. Dvs den virkelige verden rammer allerede som en hammer.

Jeg har efterhånden fortalt det flere gange, men gør det lige igen. Når man som Leander er immunssvækket, så er reglen at feber 38,5 så koster det som minimum et besøg på Rigshospitalet, men oftest en indlæggelse. Jeg her ikke tal på de gange, hvor jeg har ønsket at vi “bare” kunne klare det hjemme. Det rammer lidt som en boomerang, for knapt har vi sluttet kemo, før Leander har feber.

39,5 og vi rundede Rigshospitalet i morges, men de mener det er virus, så den klare i hjemme.

Det er nærmest det mest frygtindgydende jeg her prøvet. Det jeg troede skulle være en lettelse er det langt fra, ville jo nærmest ønske en indlæggelse, så jeg ikke selv skal deale ned bekymringsmaven.

Men sådan er der jo så meget – og for 3 år siden, lå med Leander på brystet, på samme måde som nu. Uvidende om hvad de næste 3 år ville bringe. I morgen er det 3 år siden vi fik beskeden, den minder os om hvor hurtigt livet kan tage en drejning, og alting forandres. Ikke blot for en stund, men for resten af livet. Det bliver aldrig det samme igen, der er livet før og efter kræft – så krydser vi blot fingre for at vi for evigt er på den anden side.

Vi har set hvor skrøbeligt det er, derfor har vi heller ikke armene op over hovedet. De skal nok komme det, det går bare langsomt.