Sommerferie

Vores sommerferie, er som altid lidt hektisk, men nu får I et indblik i vores sommer, måske det kan inspirere, hvis – er I velkommen til at kontakte mig, som altid !

Vi startede med et besøg af Team Rynkeby Storstrøm, altid en kæmpe fornøjelse, og vi havde besøg af venner og familie, som havde mulighed for at være der, der blev heppet med flag fra broen, og vi fik en står at drikke, og lidt sødt, inden de drønede videre til Champagne for Alle i Karlslunde.

Vi er så ydmyg, og taknemmelige for al det arbejde der bliver lagt i det, og ikke mindst så værdsætter virkelig deres årlige besøg, vi håber det fortsætter mange år endnu.

Ugen efter fik Leander fjernet sin port, det gik helt problemfrit, men Leander var meget bekymret over at få den fjernet, heldigvis kom der en sød smertesygeplejerske der viste Leander hvordan den var sat fast, og hvordan den blev fjernet. Det gjorde ham lidt mere rolig, tilgengæld var vi ikke helt enige om hvordan han skulle bedøves.

Jeg mente vi skulle bruge port-adgangen, men sygeplejersken ovebeviste Leander om at han skulle bruge masken, det var selvsagt ikke en succes, og narkosen var uforstående over at man ikke havde anlagt en gripper, så han blev lagt med maske, og meget ulykkelig.

Da han havde været meget ulykkelig inden, betød det at han havde fået noget beroligende inden, hvilket gjorde at opvågningen var meget langsom. Da han var vågen og klar, kunne det ikke gå hurtigt nok med at spise, og så ellers komme hjem.

På turen hjem var vi i BR hvor Leander valgte en gave til pigerne, fordi de er super seje til at være i en hverdag hvor vi er på hospitalet, og ikke så tit bliver forkælet.

Efter hjemkomst var der stor glæde, særligt hos pigerne – fordi de fik et stort ønske opfyldt hver, og særligt hos Leander, fordi han fik lov til at være den der havde købt og valgt gaverne.

Da vi ramte starten af juli, pakkede ungerne og jeg kufferten og drog til Bornholm.

Vi startede i lufthavnen, da vi valgte at flyve til Bornholm. Leander har aldrig fløjet, og pigerne syntes bestemt det var på tide. Jeg var lykkelig for at turen ikke var længere (25 min), da han syntes det var rigeligt. Men nu er det prøvet, og han har fornemmet hvad det vil sige, og hvordan det føles i maven at flyve.

På Bornholm blev vi modtaget af en velkomstkomité – både  lufthavnen (Morfar og Moster Mie), men særligt ved ankomsten til sommerhuset stod Mormor, Moster Mette, nevøer og niecer klar med flag, inden vi spiste morgenmad sammen.

Derefter gik turen til ekkodalen, med Mormor og Morfar, samt niecer. Det ar så hyggeligt, hjemme var det frokost tid (alt for sent til de små) – men min far og jeg drønede til Allinge, hvor vi købte lidt fisk til frokost. Man kan ikke være på Bornholm uden at spise fisk – særligt til frokost.
Eftermiddagen blev brugt på stranden, og med generel hygge.

Dagen efter tog vi på tur, sammen med Mette og Dennis og deres børn, imens Mie hyggede med sine børn i sommerhuset. Vi var i Almindinge, derfra kørte vi til Svaneke, hvor frokosten blev indtaget og ungerne fik set et glaspusteri i aktion.

Derefter fortsatte turen til Nexø, hvor der blev spist is, handlet i Bo Bendixen, og ikke mindst suppleret til aftensmaden.

Da aftensmaden var indtaget, kørte Mormor og Morfar, sammen med ungerne og jeg til Allinge, hvor der skulle tankes strøm, vi kunne få en is og gå en tur. Inden det var godnat tid, da vi landede tilbage i sommerhuset.

Så var det allerede hjemrejse dag, jeg startede med en løbetur sammen med Mette, altid dejligt med hygge på en aktiv måde. Efter morgenmaden gik Mormor og Morfar, samt jeg og ungerne til Allinge, hvor vi spiste frokost på røgeriet. Det er så dejligt at komme ud i naturen på den måde, man får set noget andet, men ikke mindst så kan man snakke om lidt andet på den måde.

Da vi var retur landede vi på en lille strand, hvor resten af familien havde slået lejr.

Hjemme blev der spist en tidlig aftensmad der bestod af pizza, inden vi blev kørt til lufthavnen. Det i sig selv er lidt en oplevelse, vel ankommet til Kastrup, landende vi i Thomas arme i ankomsten, og vi kunne vende snuden hjem til et par overnatninger, inden vi skulle starte turen sydover til Italien.

Vi tog færgen over Gedser/Rostock – hvor der blev provianteret, inden vi skulle starte turen igennem Tyskland.

Turen derned gik virkelig godt, vi lavede et lille pitstop undervejs, hvor det lige blev til et par timers søvn, også landede vi på parkeringspladsen til morgenmad kl. 9

Vi var heldige at vi kunne få nøglerne tidligere, så vi var allerede i lejligheden kl 11 (Der stod kl 17 i papirerne). Så efter der var indtaget en hurtig frokost, skyndte vi os ned til poolen.

Det var så sjovt at opleve børnene, men særligt Leander. Han har jo aldrig oplevet det, så det var som om at han skulle have det hele med, hvilket gjorde at det med at være oppe af vandet var lidt svært, og også resulterede i at han blev lidt kold.

Så resten af dagen gik med hygge/badning/bog/afslapning, inden vi spiste aftensmad på den restaurant der var tilknyttet komplekset hvor vi boede, inden vi landede i lejligheden, og hvor strøg direkte i seng.

Det havde været en lang dag, men taget i betragtning af at det var rejse dag, så klarede alle mand det ret godt.

Søndagen gik på samme måde som lørdagen, og Leander forstod lidt mere det med at man gerne måtte være oppe fra poolen, og at det bestemt ikke var lig med at man ikke skulle bade mere.

Søndag aften oplevede vi feber hos Leander, vi kunne med det samme mærke at det hele snørrede sig sammen indeni, men heldigvis var den overstået næste morgen. Men det giver altid et ekstra sug i maven, særligt når man sidder i Italien, og der er virkelig langt hjem. Vi nåede også at tænke om det var en dårlig ide at tage afsted – her på bagkant af ferien, var det hele turen værd. Det var så dejligt at få en familieoplevelse med godt vejr, hygge og nærvær.

Da vi ramte tirsdag, blev vi enige om at tage en tur til Venedig, det ville vi virkelig gerne opleve, og vi var kun halvanden times kørsel fra havnen, så afsted med os. Vi tog færgen nemt og bekvemt til den anden side, og da vi landede i Venedig skulle vi finde et toilet, vi gik efter intutionen, og pludselig kan jeg høre en der kalder mit navn. Så mødte vi Eva og Søren og deres unger, de havde lige spist frokost. Det endte med at vi spiste sammen sted, også gik vi (10 mennesker) i samlet flok rundt i byen, og fik set alle seværdigheder, og nydt hinandens selskab.

Vi endte også med en tur i en gondol, og faktisk så endte Eva og Sørens gondol-føreren i vandet, desværre har vi ikke billedet eller videoen af da han ryger i, kun før og efter. Han var vist ret sur resten af vejen. Vi havde en super guide, der kunne fortælle os mange interessante ting om Venedig, og udpegede detaljer, vi aldrig selv ville have opdaget.

Det endte med at vi fulgte hjem ad igen, og så spiste vi sammen på Eva og Sørens campingplads. Vi hentede take away, var en hurtig tur i bølgerne, inden vi kørte hjem til vores egen lejlighed.

Onsdag var endnu en pool dag, inden vi om torsdagen kørte retur til Eva og Søren, hvor vi havde aftalt at fejre Evas fødselsdag, og hygge ved deres pool. Det var en kæmpe succes, desværre blev Kristine syg, det satte lige en dæmper på festlighederne for Kristine, men deres poolområde var godt nok stort, og der var mange aktiviteter, og vores de to små havde en fest, særligt vandrutschebanerne var et hit – vores børn konkluderede at det gad de også godt have.

Thomas og jeg blev bekræftet i at det ikke var noget for os at bo på en campingplads, der er man alligevel ret tætte.

Vi har på denne ferie indført at vi hver anden dag tager på en eller anden form for tur, så vi ikke kun har pool-sjov, det har vist sig at vores børn faktisk nyder det helt vildt meget.

Om søndagen valgte vi at køre til Slovenien, hvor vi tog i Postojna-grotten, det var en kæmpe oplevelse, og på intet tidspunkt brokkede børnene sig. Til sidst blev det lidt koldt, men vi var alle 5 enige om at det var det hele værd, derfra tog vi til slottet (Pedjama), det er bygget ind i bjergsiden, det var godt vi ikke var kørt hele vejen alene for det, men det var smukt, og interessant.

Derfra kørte vi retur til Bibione, hvor vi hentede pizza, der blev indtaget på terrassen/altanen, der var afslapning og hygge inden vi strøg til køjs.

Vi kunne konstatere at vores fordomme om Slovenien blev gjort til skamme, det er et virkelig smukt land, og alle er simpelthen så imødekommende og søde. (Modsat italienerne – der måske lidt havde glemt at vi var gæster, og dem der sørgede for lønne til dem).

Vi var på en meget varm cykeltur, hvor vi hoppede i havet undervejs for at blive kølet af, havde en dag hvor vi lejede en cykel hvor der var plads til os alle 5, hvor vi kørte rundt i Bibione.

Vi sluttede ferien, på en restaurant vi spiste på første gang vi var der, og ikke nok med det, vi endte med at sidde ved præcis det samme bord, det var ret sjovt – vi fik taget billeder, hvor Leander var med. Sidst lå han som en lille spire i maven, Josefine brugte sut, og Kristine var kun 5 år.

Turen hjem gik som smurt, men desværre landede vi ved færgen lige 10 min for sent, så vi måtte vente 2 timer på at komme afsted, det gjorde lige turen lidt længere, men det kunne ikke ødelægge følelsen af en dejlig ferie, hvor vi virkelig fik ladet op, solbadet, leget, badet, hygget, spist og bare været sammen, helt uden at tænke på sygdom (eller næsten).

Da vi landede hjemme fortsatte poolprojektet, og det er snart ved at være afsluttet, så man kan bade i den. Men det er ikke så nemt at samle al teknikken, det volder Thomas lidt problemer.

Udover det ovenfor, var vi en tur i zoo, ved Vig hvor vi besøgte Jakob og Corina, badminton-camp for pigerne (og Leander), og inden vi havde set os om var sommerferien slut, og et nyt kapitel skal skrives.