bdbnd

 

Det et godt nok længe siden i har hørt fra mig, det må være på tide med en opdatering.

Nå men hvad er det egentlig sket, sådan de sidste par måneder – vildt det er så længe.

Vi ventet kun på at få lavet de allersidste småting derhjemme, og det er heldigvis ude af vores egne hænder, så det betyder at vi blot skal vente på at der kommer andre og fixer. En skøn følelse, fordi man blot skal slappe af i det.

Både Thomas og jeg har haft et ret presset program, så vores sommerferie har været lidt i ryk.

Den første uge af pigernes sommerferie var de på sommercamp med scenekunst, de skulle opføre Ronja Røverdatter, men da Thomas og Kristine begge fik lidt med halsen, ja så var det corona-test og karantæne, indtil svar. Svaret var som forventet – negativt. Men det betød også at vi ikke kunne se opførelsen af stykket, så vi høre sangene i et væk.

Det vær særligt synd for Josefine, men de tog det rigtig pænt.

Det var nok værst for mig, det der med at ens forestilling og hverdag bliver ændret så hurtigt, jeg kender det til døde, men vender mig nok aldrig rigtig til det.

Pigerne har så været på ferie hos hhv Moster Mie, farmor og farfar samt Mormor Og morfar.

Leander har været på ferie hos Moster Mette, Farmor og farfar (det vil sige det blev uden overnatning, det var han ikke helt med på), og hos mormor og morfar.

Thomas og jeg har hjulpet mine forældre med deres ombygning, så der er blevet gravet kælder ud, lagt gulvvarme og støbt.

Min filosofi er, ar man hjælper hvor man kan. Og det syntes jeg efterhånden vi efterlever ret godt. Jeg forventer egentlig ikke noget retur, men når jeg hjælper, tænker jeg altid hvor glad jeg selv ville være for den hjælp.

Vores næste projekt bliver formentlig en pool, men vi afventer lige fondansøgninger og des lige, men målet er at den er klar til næste sæson. Det håber vi i hvertfald.

Udover at børnene har været på sommerferie, så har Leander været til scanning, hvilket jo betyder at man ikke helt kan planlægge sin tid. Den gik rigtig fint, og han heler op som han skal. Det betyder også at hans behandlingsplan er ændret, så han nu er overgået til intravenøs kemo hver 3. Uge, og derudover prednisolon og hydrocortizon, men vi kender rumlen. Og man glemmer så hurtigt på de 3 uger, hvordan ugerne er fra hinanden.

Han har det overordnet godt, men hans nyretal kunne godt være bedre. Vi håber ikke det er grundet kemo, men blot er en infektion der driller. Vi har haft en indlæggelse i forrige uge grundet feber. Hans ben gør fortsat ondt, men det kan være kemo smerter, selvom de siger den kemo ikke skulle give smerter. Men tror simpelthen ikke man kan sige noget,

Medmindre man selv har prøvet det.

Vi har været en tur i Gråsten, det var super lækkert. Blot 4 dage, men hvilke dage.

Vi havde en skøn dag i selskab med Agnes og Paul (min mormors fætter), de havde tilrettelagt et helt program, til stor fornøjelse for os alle. Vi så bl.a grænseovergang, en gammel hangar med et fly, Højer sluse, guldhornene, Højer Mølle, vi var også en tur igennem Tønder. Jeg bliver så imponeret over alt det, som byerne gør for at tiltrække turister.

Hvis man brugte al den viden, ville man virkelig kunne gøre en forskel for Lolland og Falster. Mit næste job (haha), måtte gerne være i sådan en tænke tank, hvordan man fremmer initiativer og bidrager til ideer, der fremmer det. Det var et sidespring, men hvor ville jeg egentlig gerne give mine børn den opvækst jeg selv havde på min føde ø (Falster kan også gå), det lader sig ikke gøre, så jeg må nøjes med at drømme om det.

Vi var også en tur i Haderslev, hvis vi smagte en pizza, på Danmarks bedste pizzaria 2019 (mener jeg), den var klart et besøg værd, hold op hvor var det lækkert. Vi fik set Christiansfeldt, og Kolding. Der blev badet og hygget.

I sommerferien har vi derudover også været til barnedåb, og leget turister i København, med kanalrundfart, Strøget og hvad der ellers høre til, Fundet de fortabte kæmper (der er så kommet yderligere 10 – dem finder vi en anden dag), det er en super fin “skattejagt”, hvor man kommer rundt til områder på Vestegnen man ellers ikke ville se. Det er overskueligt, og Josefine der hader at gå tur, syntes næsten det var snydt hvis vi fandt kæmperne for hurtigt. De nye kæmper er bl.a at finde i København og  Roskilde. 

Inden vi så os om havde hverdagen meldt sig igen.

Og der er bare noget virkelig skønt ved hverdagen, det betyder at jeg er gået igang med at smide mine sommerkilo (det får pænt stærkt med at tage dem på, skal jeg hilse og sige, og de er ikke villige til st sige pænt farvel), men hvor jeg nyder at få trænet, og nærmere mig mere og mere min grundform, der hvor jeg har det bedst. Jeg finder hele tiden på nye udfordringer, den seneste var at cykle dobbelt så langt som jeg havde løbet. Jeg siger jer, jeg havde ømme ben.

Idag er jeg i Århus med Kristine, bliver spændende hvor meget hun har rykket sig. Jeg håber snart vi er færdige med alle disse øvelser, men samtidig kan vi også se de gør en kæmpe forskel, så måske er det meget godt. Hjemme går der ofte konkurrence i hvem der er “bedst” til hendes øvelser, og når både Thomas og jeg syntes vi er gode, er vi dårligere end hende.