Hold da op, hvor er tiden gået hurtigt.

Det er vildt, når man pludselig ikke får skrevet indlæg med jævne mellemrum, så opdager man at tiden faktisk flyver afsted. Jeg syntes ikke det er så længe siden jeg sidst skrev til jer alle, men det er alligevel to måneder siden. Men intet nyt er efterhånden godt nyt.

I mellemtiden har Josefine haft fødselsdag, hun er nu blevet 8 år. Vi fejrede det alene med bedsteforældrene på dagen, også fik vi i lørdags holdt en brag af en børnefødselsdag sammen med en anden pige fra klassen.

Vi holdt det udenfor, også havde børnene tøj på efter vejret. De er jo heldigvis ligeglade, så selvom det regnede lidt, og vi voksne (mest) frøs, så havde børene en fest.

Vi havde lejet en hoppeborg, der havde tag på. Det vil sige de kunne hoppe løs, selvom det var regnvejr, og med 18 børn, var der kun to der kom til skade.

Vi var hos den anden familie, de havde planlagt flere forskellige aktiviteter, så der var mulighed for at lave kæmpe sæbebobler, riste skumfiduser over bål, og så var der jo bare oceaner af plads til at lege. Så skattejagten blev med helt andre umuligheder end vi plejer, fordi det faktisk denne gang var en reel jagt efter skatten, og ikke bare at finde den det mest oplagte sted.

Jeg havde sørget for at lave hhv. mini pølsehorn, mini pizza’er og ikke mindst mini burgeres, men da jeg ikke kunne finde sliders boller i hverken føtex/bilka/meny, så måtte jeg selv igang. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det.

I den sidste weekend af maj skal vi igen til Gråsten, sammen med Familier med cancerramte børn, det glæder vi os rigtig meget til. Det er et skønt område, og der er så mange muligheder for aktiviteter og samvær, men også til fordybelse og ro. Vi skal bo sammen med en anden familie vi kender rigtig godt, det i sig selv bliver fantastisk. Det er bare noget andet at være sammen med andre, der forstå ens situation.

I midt juni skal Leander scannes på ny, vi har ikke de store forhåbninger, men man krydser jo altid fingre for at det netop denne gang er overstået, og Leander er kommet ud på den anden side. Vi har fået lavet en neuro-psykologisk rapport på Leander, det er et vanvittigt godt redskab, som jeg er sikker på vi kan få meget glæde af i det fremtidige samarbejde, både med skolen og nu børnehaven. Han skal have de bedste forudsætninger for at komme videre, og udvikle sig som en helt normal dreng, selvom hans start og oplevelser har været meget anderledes.

Vi har også aftalt at Leander efter sommerferien skal igang med et forløb hos Birgitte, så hun kan få en fornemmelse af hvor han er, og ikke mindst give ham et sted hvor han kan bearbejde alle de oplevelser og overgreb han har været udsat for. Pigerne går begge fortsat hos Birgitte, og hver gang vi taler med hende, bliver vi opløftet og glade for al den sparring og viden vi tager med os. Der er ingen tvivl om at vi har de bedste børn (hvis vi selv skal sige det), men vi har også bare to piger der er så klar til at møde verden, og særligt uden en skygge af kræft over os.

I sidst uge fra onsdag til fredag, var pigerne til raske søskende weekend med Familier med cancerramte børn, det var første gang Josefine var med, det var tydeligt hun havde savnet os, men samtidig så tror jeg hun især blev bevidst om at der er andre som hende, og at hun bestemt ikke er alene med de følelser og tanker hun har.

Vi har fået vurderet vores hus, så nu er vores lån også omlagt. Det virker så voksent, men for os er det en helt befrielse at have fået styr på det. Og vurderingen er vi bestemt meget tilfredse med, ikke at vi ville sælge til den pris, men hvis nu der skulle opstå en mulighed som vi ikke kunne sige nej til, tja så kunne man godt blive fristet.

Vi har haft hhv. Karoline og Holger på overnatning, imens forældrene var i København på overnatning, og vi havde fornøjelsen af en tur i zoo. Som Thomas konstaterede, så skulle vi ikke have 5 børn, for det var simpelthen for krævende at være i zoo med så mange, også syntes vi hurtigt at Kristine blev den helt store, med ansvar for en af de små. Men det er jo dejligt at blive bekræftet i at man har truffet den rigtige beslutning, for en selv og familie, at vi ikke skal have flere børn.

Det var en hurtig over and out – håber snart foråret kommer – men det her vejr kan også noget, det er trods alt blevet meget lysere, og det kan vi vel alle godt lide.