Så har vi ikke længere kun to skolebørn herhjemme, men tre. Det skal man lige vænne sig til, men Leander er så klar, det er meget værre med forældrene.

Vi har forsøgt ikke at have nogen forventninger, eller tanker om hvordan det kommer til at gå.

Vi havde et overdragelsesmøde imellem skole/børnehave inden sfo-start. Men da klasselisterne kom, opdagede vi at det klasseteam vi havde afholdt mødet med, ikke var de mennesker han skulle have i undervisningen. Da jeg ringede til lederen – efter klasselisten var sendt og stillede mig undrende, var svaret at det havde de helt styr på, alle noter ville blive overbragt til de rette mennesker, og de var helt klar til at modtage SANDER.. Det siger vist det hele.

Det viste sig naturligvis (får jeg lyst til at sige), at intet var overdraget til kommende klasselærer og pædagog, så vi måtte lave et hurtigt møde, for at fortælle hvad vi oplevede, og hvor man måske kunne forvente det var anderledes end andre børn.

Heldigvis har han verdens dejligste klasselærer, der er super forstående, 0g som vi bestemt opfatter som en medspiller, der er ligeså interesseret i at Leander kommer bedst muligt igang med sit “nye” børneliv, uden medicin, og som “almindelig” skoledreng.

Det er egentlig gået okay, vi har været lidt i tvivl om det gik for stærkt, men Leander har langt hen af vejen selv styret det, vi har dog set en dreng der har haft det svære og svære ved at gå i skole, men dog har han været afsted.
Efter efterårsferien har det kun gået ned af bakke, han har haft færre og færre dage, han er blevet udadreagerende, (dog kun hjemme), klager over smerter, og vi er nu endt med;

pkt. 1 fast smertestillende

pkt. 2 indkaldt til netværksmøde, efter mange samtaler med Riget og alle de fagpersoner vi har kunnet komme i kontakt med.

pkt. 3 Ditte – fantastisk klasselærer henter i december måned Leander herhjemme, så han kan følges med hende i skole, vi er blæst helt væk af denne ordning, og Leander er pavestolt, og vi har nu ingen konflikter over at skulle ud af døren, hvilket gør det noget nemmere også for pigerne.

Nu skal han scannes i næste uge, så håber vi lidt at det er forklaringen på hvorfor han har det som han har, for ellers ser vi ind i en helt anden problematik. Ditte kan på ingen måde være hende der sørger for han kommer ud af døren, resten af hans skoleliv, men indtil vi har en plan så er det lige nu en løsning, så han faktisk kommer afsted, og pigerne ikke bliver ødelagt.

Man kan tydeligt mærke på dem, at de er påvirket af situationen herhjemme. Og de skal virkelig ikke lide mere under de reaktioner Leander har.

Det var den hurtige up-date.

Ps

Jeg er gået i gang med min bog, men det er dyrt – så er der nogen der har erfaringer med crowdfunding? Så tænker jeg det kunne være en løsning, så den ægte kan få liv – så hit me med erfaringer, eller telefonnumre, hvis man kender en der er helt skarp i det