Det er godt nok lang tid siden, jeg har lavet en opdatering, men nu kommer der en, ikke nok med det – den bliver også kringlet og lidt lang, men sådan er det når der sker meget.

Vi har alle 5 haft corona, og ikke nok med det, så har det været 5 vidt forskellige forløb. Inden vi blev smittet frygtede vi hvad et kunne betyde i forhold til Rigshospitalet, men efter jeg tog mig sammen, og faktisk spurgte derinde hvordan vi skulle forholde os, hvis enten Leander blev smittet eller hhv. Thomas eller jeg, tja så kom der lidt mere ro på, og vi gik ud i verden helt forandret.

I Josefines klasse, som så mange andre, har der været massiv nærkontakt smitte, hvilket jo naturligt har betydet at hun er blevet testet ofte.

Thomas havde fået besked via smittestop-app’en og derfor tog han afsted for at blive PCR-testet, i Hundige har de haft drop-in PCR, hvilket jo gør det endnu nemmere, og da Josefine skulle med for at købe fødselsdagsgave til en børnefødselsdag, så blev hun også lige testet.

Overraskelsen var derfor stor, da Josefines test viste at hun var positiv. I kølvandet på hendes positive svar, så blev vi andre testet massivt, i håbet om at fange en positiv test, så vores isolation kunne slutte/påbegynde.

Josefine, ingen symptomer overhovedet

Leander, forkølet inden, undervejs og efter, han var måske lidt skvattet den ene dag, men det var inden en positiv test.

Kristine, +40 i feber, massiv hovedpine, rigtigt skidt

Malene, feber og skidt tilpas, samt træthed. Jeg havde en dag, hvor jeg var virkelig dårlig, og særligt var jeg lydfølsom.

Thomas, lidt skidt tilpas, men trætheden var det mest massive.

Nu er vi heldigvis ved at være helt ovenpå igen – men i vores familie gør vi os det ikke så meget i ”normal” hverdag.

Leander startede i uge 7, med at halte, han gik lidt som om man har en sten i skoen, vi slog det lidt hen, men det blev ikke bedre. Fredag kunne han ikke gå, og det endte med at vi måtte en tur på Riget til tjek, da det ikke var helt trygt at han skulle have det sådan. Vi var heldige at det var Jesper der tog imod os, så Leander blev undersøgt på nærmest alle tænkelige måder – vi tænkte selv at enten var det et brud eller også var det hans sygdom der var retur. Heldigvis er Jesper klogere end os, og kunne fortælle at det han mente det var, var en infektion i hans hofte som følge af en virus. Det er åbenbart helt normalt for børn i alderen 3-8 år, men altså ikke noget vi har set tidligere. Også kan det være en infektion som følge af overanstrengelse, vi tror måske det kan være en kombination af begge, men Leander skulle derfor starte en ipren kur, og så skulle vi ellers bare se tiden af.

Det betød at vi kunne vende næsen hjemad, for at pakke sammen, så vi kunne fejre farmor der blev 70 år. Lørdag var vi retur i Greve, Kristine skulle til Pigehjerter i Køge, og Leander skulle have besøg af Valdemar. Samtidig havde jeg planlagt et bestyrelsesmøde i grundejerforeningen, også var den dag jo faktisk gået.

Vi tog i svømmehallen, fordi vi tænkte det måske kunne gøre noget godt for Leanders ben, men det var ikke helt tilfældet. Vi fik kort hygget med Corina og Jacob da de hentede, inden vi fik spist aftensmad, og i det hele taget, blot tog en stille og rolig dag, sammen med familien.

Søndag morgen, endte vi med at drage til Lolland, hvor børnene blev sat af, og vi tog med færgen over, for at købe bl.a. nutella og pålægschokolade, det gør vi altid et par gange om året, og hver gang bliver vi lige overrasket over hvor meget det kan betale sig. Vi gør det igen til sommer – så vi ikke bryder vores vaner alt for meget.

Da vi var retur, talte vi lige sammen lidt, inden Thomas og jeg kørte til Greve og overlod børnene til ferie i Maribo.

Hele mandagen var afsat til arbejde for Thomas vedkommende, og praktiske ting for mit. Det er jo vidunderligt når man virkelig føler man for noget for hånden, hvilket særligt var tilfældet for mit vedkommende. Sluttede dagen af med en smuk buket blomster, chokolade og det fineste brev – fra en gruppe mennesker, jeg guider i at blive endnu klogere på sig selv. Jeg er dybt taknemmelig.

Tirsdag morgen drog vi retur til Lolland, vi tog i sommerhuset, sammen med Mormor, og derfra gik turen til Hyldekrogfyr, det er vist første gang vi har gået den tur, men hvor var det fint, børnene fandt mang skelet knogler, hvilket bare gjorde turen endnu mere spændende. Tænk vi fandt kranieknoglen fra et marsvin, og det lå ret langt fra vandet – tænker det skal have været et relativt stort dyr der har slæbt det i land.

Derefter gik turen hjem, Thomas og jeg kørte til Rødby for at handle lidt ind til morgenmad, og tog pizza med retur, som vi spiste sammen med Mormor og Morfar.

Da de drog afsted, var der afslapning på madrasser på gulvet, og i det hele taget bare at nyde det.

Onsdag morgen, stod jeg op og bagte boller, da de var indtaget pakkede vi sammen og tog i Rødby svømmehal sammen med mormor, det er bare fantastisk at være tilbage i den gamle svømmehal, fyldt med så mange barndomsminder.

På turen hjem fra svømmehallen, måtte vi en tur forbi Fiat i Rødbyhavn, da vi havde en skrue der sad igennem det ene fordæk, det blev heldigvis lappet imens vi ventede. Vi drog til sommerhuset hvor vi spiste frokost, slappede af. Da vi havde pakket sammen, kørte vi en tur forbi Moster Mie, der lige skulle have kigget på lidt arbejde, også spiste vi sammen med mine søstre, deres mænd og deres børn hos Mormor og morfar, inden vi drog retur til Greve.

Det kan bare noget at komme hjem i sin egen seng, torsdag i Leos Legeland med børnene, desværre slog han hovedet ret kraftigt (uden helt selv at vide hvor voldsomt det reelt var).

Fredag morgen, pakkede vi sammen, og drog afsted til Herning. Vi havde fået billetter til generalprøven på MGP. Allerede på turen derover begyndte Thomas at få det dårligere, og da vi landede derover var han ret skidt tilpas, men han ville ikke skuffe nogen, derfor gik han med ind i boxen. Men i det øjeblik musikken og lyset blev tændt, blev han dårlig, også brugte han ellers halvanden time på at gå til og fra stolerækkerne, for til sidst at kapitulere, og vi måtte køre imod Odense, hvor vagtlægen ventede.

Lægevagten konstaterede at der var tale om en hjernerystelse, og Thomas blev sendt på lang, i ro og mørke. Da vi havde planlagt en tur i biografen lørdag morgen, havde vi booket et hotelværelse i Odense. Thomas blev installeret, og jeg sørgede for aftensmad til os alle, inden det var god nat.

Natten var lang, særligt for Thomas, så han blev liggende under dynen, imens vi var i biograften og se Syng 2 – en vidunderlig film, som til slut trak tåre – heldigt der sad en far foran mig, der også lige måtte tørre øjnene, så følte man sig ikke helt alene.

Vel hjemme i Greve, blev Thomas placeret i soveværelset, og vi forsøgte på bedste vis at tage hensyn, det var ikke verdens nemmeste opgave, men vi kom igennem weekenden.

Desværre så vil skæbnen selvfølgelig det sådan, at Leander vågner mandag morgen med +39 i feber, og det betyder at Rigshospitalet kalder, men efter jeg havde talt med dem, lykkedes det mig at forklare at situationen var sådan, at vi altså først kom når pigerne var sendt i skole. Sikke en morgen, men det lykkedes, og vi kom afsted til Riget. Der blev taget blodprøver, også var det ellers bare at vente. Lægen konstaterede at alt var ”fredeligt” og da det tydede på en virus, ja så kunne vi bare tage hjem igen. Det skal lige siges at han ikke ville gå, fordi han havde helt vildt ondt i sine ben.

Tirsdag var kemo dag, og med fortsat feber, ja så var det begrænset for hvor meget han kunne holde til, han blev grundt undersøgt, og de mente fortsat at smerterne var relateret til infektion, og ikke fordi der er sygdom på vej tilbage i kroppen.

Torsdag havde vi møde i børnehaven, for at overdrage til skole, så Leander var i børnehave. Det vil sige – han blev ringet hjem, hvilket har betydet at han heller ikke har været afsted i dag. Det er virkelig en lang og sej proces, som det er meget få mennesker der forstår.

Thomas er tilbage på arbejde i dag – fredag, men det er vist heller ikke helt uden udfordringer. Selvom jeg nu tror han nyder at være tilbage, hvilket jo bare vidner om man laver det helt rigtige.

Jeg har hevet mig selv i nakken, så nu har jeg løbet to gange i denne uge, og det skulle jeg meget gerne blive ved med, jeg nyder virkelig forårets komme, med alt hvad der følger med.

Nu går vi weekenden i møde, med håbet om at forårsvejret fortsætter, og at Leander er i bedring. Der ligger så mange muligheder lige foran vores fødder.