Vi er så heldige at vi i december har mange fødselsdage, og vi har derfor været til bl.a. være til fødselsdag flere gange, 1 år, 11 år, 15 år, 3 år, 40 år.. Og der er faktisk flere endnu.

Leander har en stor kærlighed til Morten, der blev 40 år, så “mor, jeg skal altså have butterfly på, når jeg skal til Mortens fødselsdag”. Han havde også selv købt en monstertruck, for det kan alle mænd bruge.

Det var kæmpe stort, at se Leander stråle i selskab med voksne vi holder enormt meget af. Det er fantastisk at kunne få venner hele livet, at få nære relationer, der holder af vores selskab, og ikke kun omvendt.

Vi har nydt familie hygge, og da familien er fyldt med allergikere, fandt jeg kunstigt gran, som vi kunne lave dekorationer af, og det kan jo genbruges igen til næste år. Vi var så glade, og det betød virkelig meget for bæenene at vi naturligvis holdt fast i traditionen om at lave dekorationer, men at vi i år ikke blev dårlige.

Sidste år købte vi et kunstigt juletræ, det betyder at vi sætter vores træ op tidligere, og på den måde kommer vores pynt faktisk til sin ret, og vi nyder det langt mere, og i længere tid end vi plejer.

Det vi købte var egentlig en prøve, når vi har sparet sammen, så køber vi et der er endnu pænere, og som vi er endnu mere tilfredse med, end det vi har nu.

Leander blev scannet, og vi har haft så ondt i maven over netop denne scanning. Leander var dårlig, smerter, og bare ikke sig selv, så overraskelsen var kæmpe stor da vi fik svar – scanningen var ren. Det er første gang vi har prøvet at have en god scanning efter kemo-pause, så nu venter vi i spænding på den næste scanning. Planlagt til maj/juni, så nu er det bare om at krydse fingre for at den forbliver ren, og vi forhåbentlig kan begynde at spejde efter en “normal” hverdag, med 3 raske børn.

Da Josefine var helt lille fik hun refluks, og blev medicineret, men er ikke rigtigt blevet undersøgt, så nu er vi gået igang med at få hende udredt, så vi kan lægge den dårlige samvittighed over at have et barn der ikke er i trivsel på hylden. Josefine er generelt småt spisende, klager over mavesmerter og kvalme. Hendes blodprøver er fine, lige på nær en markør for allergi, så umiddelbart er der noget hun ikke kan tåle, spørgsmålet er “bare” hvad det er. Hun skal have foretaget en gastroskopi i starten af Marts, så er vi spændt på at se hvad den viser. De mistænker at hun har en allergisk betændelsesreaktion i spiserøret, og at det er det der giver hende de gener, men nu må vi se hvad resultatet bliver.

Kristines trives i sin nye skole, som efterhånden ikke er ny mere, hun falder stille og roligt til, finder nye venner, og veninder. Hun skiftede også klub, og den er hun efterhånden blevet rigtig glad for, så alt i alt kan året rinde ud, med visheden om at hun er godt på vej. Det er vidunderligt at se hvordan hun blomstre, og har mod på så mange nye ting, der ellers ikke har været aktuelt, samtidig med at teenager-trætheden så småt finder sit indtog, at der rulles øjne oftere, og at det er nemmere at fange hende på snap-chat end at kalde på hende.

Efter nytår bliver der sat turbo p åpool-projektet, vi har aftalt at vi gerne vil være “færdige” i haven, inden foråret for alvor kommer, så vi kan nyde det, i stedet for hele tiden at have små projekter der skal klares. Det kunne være dejligt for særligt Thomas at prøve det.

Så i takt med at lyset kommer, skulle det gerne gøre at processen i haven også skrider fremad – jeg håber.

Status på mig – intet nyt under solen – jeg er stadigvæk på orlov, hvem ved hvad året der kommer bringer, men lige nu kan jeg ikke se hvad jeg kan tilbyde en arbejdsgiver, når Leander er så ustabilt i skole. Han har sjældent hele dage, og han er blevet hentet af sin klasselærer alene for at komme afsted. Det har fungeret rigtig fint, men det er jo ikke en holdbar løsning, at vi ikke selv kan få ham afsted.

Juleaften nød vi med Farmor og Farfar, og 1. juledag havde vi julefrokost sammen med Thomas bror og familie, farmor og farfar, mormor og morfar, det er altid så hyggeligt. Vi laver det som sammenskud, der bliver spillet, ungerne var udenfor og legede, ellers var de ovenpå hvor der blev spillet brætspil. Vidunderligt at have familiehygge, og vi elsker traditionen med at være her. Det er så fint når børnene stadigvæk er så små at de får legetøj – så er det tæt på.

Det er så sjovt med traditioner, for hvem bestemmer egentlig at noget er en tradition. Det handler jo rigtig meget om hvad vi lægger i det, og hvordan vi skaber det.

Vi er en familie smæk fyldt med traditioner, tilgengæld er vi også en familie der igennem Leanders sygdomsforløb har lært at vi skal være villige til, og klar på at alt kan ændres på et splitsekund, og det derfor ikke er mere naglfast end at vi kan retænke det. Nu har vores børn, også lært at vi har det sådan, og at der hurtigt bliver lavet planer, nogen mere velovervejet end andre, men de rummer det.

Det bliver spændende når de bliver voksne, hvordan de får det med aftaler, rammer og planer, men det må tiden vise, det er vores opgave at lære dem at navigere i det hele, og at rumme utrygheden, frygten, og usikkerheden når planerne ændres.

Håber alle får et 2023 der rummer lys og kærlighed, og at drømmene bliver til virkelighed, hvis du tør.