Som mange andre vil jeg benytte årets sidste dag, til at sende en nytårs hilsen – troede jeg, nu vil jeg i stedet lægge ud med et tak for året der er gået opslag, på årets første dag.

For mange er det en opdatering over året der er gået, et tilbageblik, et fremsyn.

For os har året 2020, budt på endnu en runde med kemo og sygdom. Da landet lukkede ned første gang, startede Leander forfra i sin behandling, og vi blev igen skudt tilbage til start. Det var velkendt, og på mange måder, en relativ nem rejse at stige ombord på. Leander har igen vist at han tager de udfordringer der kommer, i stiv arm. Hans forældre og søskende forsøger at hænge på, og bidrage det bedste vi har lært.

Corona – viste hele verden, hvad det vil sige at være i isolation. For os er verden egentlig blevet noget nemmere. Vi skal ikke navigere i, om andre måske sender deres børn halvsyge i skole eller børnehave, om de tager ud og handler. Vi skal ikke bekymre os om håndhygiejnen, den er for de flestes vedkommende, kommet helt af sig selv, det betyder nu at de fleste vasker hænder når de kommer på besøg, og derefter bruger håndsprit. Nu er det ikke os der er anderledes, når vi ønsker at vores gæster benytter sig af håndspritten langt oftere. At der nu hænger spritdispensere alle steder man kommer, håber jeg er kommet for at blive.

Vi jubler over at man skal holde mere afstand, f.eks når man står i kø, og der er meget større forståelse for at det er sådan det er. Man går ikke på samme måde ind i hinanden på gaden mere, nu flytter begge parter sig, helt uden at tabe ansigt.

Det var også året, hvor resten af verden (Danmark) fandt ud af hvordan det er, når andre sætter dagsordenen, og piller ved ens personlige frihed. Det er forfærdeligt, men nu har alle pludselig lidt mere forståelse for, når man siger det er Rigshospitalet der bestemmer hvad vi kan, og ikke kan. Vi har siden Leander blev syg ikke holdt sommerferie, uden det var koordineret med afdelingen, de har vurderet om vi kunne tage længere væk (Det er om i Jylland/Bornholm etc). Udlandet har været udelukket, det er nu 5 år siden jeg sidst har været i en lufthavn, for selv at rejse at bemærke. Leander ved slet ikke hvad det vil sige.

Vores sociale liv har ændret sig, ikke fuldstændigt, men stadigvæk så meget at vi er påvirket af det, for hvem er egentlig vores nærmeste, og prioritere vi alle hinanden, på den måde vi kunne ønske os, og drømme om? Det er en underlig størrelse, og eg håber når verden på et tidspunkt bliver “normal”, at vi husker at prioritere de mennesker vi værdsætter højest, i stedet for at tage forgivet, at vi kan jo altid ses. Der vil for evigt være et før og efter corona.

Når det er sagt, så er der sket så mange flere ting i vores liv i 2020, end blot det.

Vi nåede en kæmpestor milepæl, vi blev færdige med vores byggeri. En på alle måder gennemgribende ombygning, er tilendebragt. Vi er så glade for resultatet, og føler virkelig vi har skudt papegøjen, når vi kigger på vores hus. Der vil altid være noget man kunne/ville have gjort anderledes, men er det ikke efter 3. renovering/husbyg at man bliver tilfreds, fordi man har lært at fejlene i de to første? Hvis det er tilfældet, håber vi at der dumper en kæmpe gavecheck i vores turban, så drømmene kan blive til virkelighed.

For hvad er man egentlig hvis ikke man har drømme og ambitioner?

Jeg har i året der er gået været igennem en kæmpe forvandling, jeg har lært nye sider af mig selv, jeg har lært nye sider af andre mennesker at kende, og jeg har været på en stor rejse. I virkeligheden føler jeg kun at rejse først lige er begyndt, vi kender heldigvis ikke slutdestinationen, men jeg vil nyde turen derhen. For er det i virkeligheden ikke i hverdagen, i nuet man skal leve, og sørge for at det er der man er allermest lykkelig? I stedet for at stræbe efter at når vi når den milepæl, så bliver det rigtig godt?

Vi har prøvet at stræbe efter en milepæl, nået den, troede lykken lå i forlængelse, opdagede at det gjorde den ikke, og dermed blevet slået endnu længere hjem, end til start.

Tak til alle Jer der har fulgt os, på sidelinjen, tæt på, langt fra, her og der – Jeg håber I alle har taget et eller andet til jer – i året der er gået. Sidder du derude, med spørgsmål eller andet, så er I mere end velkommen til at stille dem.

Rigtig godt nytår – Må det for mange føles lysere og nemmere.

Malene