Så blev det onsdag, der var smurt madpakker igår aftes, så der var lidt mere tid end vanligt.
Mormor havde lavet havregrød til Leander, som vi blandede lidt yoghurt i, men det var han ikke tilfreds med.
Så han endte med kartoffelmos med bearnaisesovs, også blev der kørt ind. Man er vel en leve mand, mon ikke han altid vil forlange sovs, den tid den sorg😂
Da alle var spist af, fik pigerne tøj på, Leander et bad også kørte Thomas afsted med Kristine.
Morfar var kørt, hvilket resulterede i en hylende Leander ved hoveddøren. Det er altid noget at vores naboer kender vores situation, for ellers ville de nok reagere på en skrigende unge, mange gange om dagen. Han er udemærket godt klar over at der kan ske noget andet, end at være hjemme. Stod det til han var vi nok afsted hele tiden.
Mormor afleverede Josefine, inden hun tog videre i skole.
Jeg puttede Leander, og gik en lille tur. Da han sov endte jeg på sofaen, det tære at den unge mand er ved at få tænder, og så er jeg begyndt at drømme vildt meget, i nat var det om en stor kat i haven.
Altså noget underligt noget, hvor pokker kommer det fra?
Da Leander vågnede, måtte vi klare et bleskift, og tøj skifte.
Bagefter kom skønne Iben, som altid havde hun kaffe med (det er den eneste tidspunkt jeg drikker kaffe, når jeg er sammen med hende). Samt boller.
Leander foretrak igen kartofler og sovs, så det blev serveret.
Derefter legede vi i stuen, vi sludrede, vi endte udenfor på trampolinen, Leander nød det.
Da Iben kørte, var det igen med en Leander i flitsbue over ikke at komme med, heldigvis lykkedes det mig at få ham til at falde til ro ved en amning, også kunne jeg putte ham.
Da han sov, talte jeg i telefon med en skøn kvinde, der ligesom jeg er Mor og kæmper for vores syge børn. Der er altså noget rart over at Tale med en der kender det hele indefra, om end det ikke er samme sygdom.
Mormor kom hjem i det samme, gik lidt med Leander, da han knirkede.
En times tid efter kom de tilbage, Leander vågnede. Jeg skiftede ham, og gik afsted efter Kristine og Zille, Mormor pakkede svømmetaske og hentede Josefine.
Pigerne var klar til at blive hentet, hjemme blev der hoppet i trampolin, nydt at Josefine ikke var hjemme, og leget med Leander, inden de gik til Zille.
Hyggeligt vi bor så tæt på hinanden, at de kan lege, og gå til og fra hinanden uden voksenhjælp.
Thomas kom hjem, og da jeg var på vej afsted efter Moster Mie, kom Mormor og Josefine hjem.
Så jeg tog Josefine afsted, og Thomas, Mormor og Leander blev hjemme og begyndte på aftensmaden.
På turen imod stationen, ringede Moster Mie at Morfar havde hentet, så Josefine og jeg handlede ind i stedet for.
Så hyggeligt med lidt tid blot hende og jeg.
Hjemme igen, var Kristine kommet hjem, og det var tid at spise aftensmad.
Mormor havde igen tryllet i køkkenet, hvis bare jeg bliver halvt så god til at bruge alle mine varer i køleskabet, så vil jeg altid kunne trylle en ret frem.
Josefine og mormor havde været forbi fiskebilen, på vejen hjem fra svømmehallen, så der var grillet kulmule og laks.
Leander blev hurtigt træt, så keg fik puttet ham. Da jeg var tilbage ved bordet, kørte Moster Mie og mormor hjem.
Vi sluttede med en pølse, og imens jeg puttede pigerne, ryddede morfar og Thomas af bordet.
Thomas og morfar sluttede aftenen med at samle vores nye pavillon, og jeg skrev blog.
Endnu en luksusdag, hvor jeg blev mindet om hvor heldig jeg er, at have sådan en vidunderlig familie, men samtidig også mindet om hvor sårbare vi egentlig er, os der kæmper – for kan man andet end at rejse sig som et vippedyr, når man er en fighter?

har igen Idag udfordret Rigshospitalet, så håber jeg vi kan få lov til at starte i antibiotika inden kemo, for at se om det kan holde feberen væk.

Og ja det er den nye terrasse der kan ses til venstre i billede😜

Leander vågnede som altid tidligt, Thomas tog tjansen med potten, skønt at det kan lade sig gøre. Nyder i den grad at han kan sidde på sin potte, nu skal jeg bare blive bedre til at tolke præcist på hans signaler.
Men det er jo en anden snak, for det er jo et spørgsmål om vaner.
Oppe, gik Thomas igang med arbejdet, imens lavede Leander og jeg en bolledej, ordnede medicin og fik ryddet op.
Da Leander var putte klar, fik jeg ham til at sove. Jeg lagde mig en halvtime, inden jeg gik i bad.
Da jeg var igang med at lægge bolledejen, vågnede Leander. Så med ham oppe, spiste vi boller alle 3.
Leander og jeg fik ordnet lidt vasketøj, imponerende så meget der altid er.
Thomas og jeg drøftede en plan for dagen, da Thomas ikke arbejder optimalt hjemme. Han mangler simpelthen en skræm, så han pakkede sammen og kørte til kontoret. Leander og jeg ordnede mere vasketøj, og hyggede i stuen.
Til frokost fik han kartofler og sovs (brun sovs er det største hit), fik jeg ham til at sove.
Inden han faldt i søvn, opdagede jeg at Leander har fået en ny tand, men der er en mere på vej (gummen er helt blå).
I barnevognen lå han og gav sig noget, han græd i søvnen, så jeg vuggede ret meget med barnevognen.
Han stod derfor ret tidligt op, selvom han på ingen måde var frisk.
Kort tid efter kon Thomas hjem igen. Vi skiftede til løbetøj, og Leander blev sat i løbejoggeren.
Afsted med os, 4 km er tilfredsstillende – Thomas kan være stolt. Hans første 4 km i meget lang tid. Jeg er stolt af ham, for han syntes jeg pressede han ret meget. (og jeg kunne sagtens løbe hurtigere).
Hjemme fik vi et bad, Leander var på ingen måde tilfreds, så vi skyndte os ud og i tøjet. Jeg fik ammet Leander, han faldt i søvn ved brystet, og jeg kunne sætte han direkte ud i autostolen.
Vi skyndte os at pakke det sidste ud i bilen, inden vi lettede imod Lolland.
På turen imod syd, begyndte vi at lytte til Svinehunde af Hammer-søskende (jeg har læst den).
Fremme, blev vi mødt af to glade tøser, der havde nydt en dag i selskab med farmor og farfar. Farmor havde lavet lækker aftensmad, og vi spiste lystigt.
Kristine skulle lige tage tilløb, inden hun spiste.
Bagefter hyggede vi og sludrede. Leander kravler rundt på opdagelse, farmors blomster er især spændende.
Da de havde fået fredagsslik, og set tv, pakkede vi bilen, og kørte retur til Greve.
Vi hørte eventyr på turen hjem, indtil børnene faldt i søvn.
Hjemme, gik vi tidligt i seng, det er tiltrængt. Vi håber Thomas kan slippe arbejdet, resten af weekenden.

Thomas stod igen op med Leander, og inden vi så os om var vi alle samlet i køkkenet. Vi lavede morgenmad til Morfar. Thomas blev sendt afsted, og Farmor og jeg fik gjort os klar til dagen. Det er jo ingen sag at nå en masse, når Farmor kaster tryllestøv over hjemmet.
Vi strøg id af døren med børnene, Kristine blev afleveret i skole, næsten uden at komme for sent.
Josefine ligeså i børnehave. Farmor gik hjem med sovende Leander i barnevognen, imens jeg afleverede. Da jeg var hjemme, havde Farmor allerede pakket sammen, og var i fuld gang med at lægge vasketøj sammen.

Vi fik sagt farvel, jeg fik spist morgenmad og slappet af indtil den unge mand igen var klar til leg.

Da Leander var oppe spiste han lidt bolle, vi legede i stuen. Han kommer rigtig meget rundt nu. Vi fik ordnet lidt vasketøj. Spist frokost. I det hele taget en rigtig nusse, kysse, rolig dag.

Josefine skulle med Selma hjem og lege, men det ville den lille stædige dame altså ikke – det skulle være hos os. Så det endte med at de kom her. Kristine tog Marie med hjem, da Pernille alligevel skulle forbi efter noget her.

Thomas og jeg fik lavet aftensmad, Leander som happy helper. En fornøjelse.

Da alle havde spist, var det bade tid. Med Leander puttet fik pigerne lov til at se tv og slappe af. Jeg fik puttet dem, med kys og kram.
Da jeg kom ned fra putning, kræv jeg sammen på sofaen under tæppet. Jeg har fået brystbetændelse – og tror I ikke at vagtlægen (en kvinde selvfølgelig), ikke uden videre ville hjælpe mig. Så jeg forsøgte mig med ipren. Brystet er ellers noget misfarvet, varmt og smertefuldt.
Så det er en lang nat. Har bedt Thomas blive hjemme fra arbejde i morgen.

Leander vågnede tidligt, Thomas skulle afsted til et møde, så drengene stod op og fik klaret pottebesøget, er så stolt af min “lille” mand, der klares det på potten, fremfor i bleen. Nu skal jeg bare sørge for at kommer på potten i løbet af dagen, men det kræver altså noget mere af mig. Men det kommer vel.

Pigerne var top seje, og havde smidt deres ble om dagen før de fyldte 2 år, så mon ikke Leander opnår det samme. Det håber jeg.

Thomas strøg ud af døren, og jeg gik i køkkenet, hvor der blev spist morgenmad. Leander er blevet ret glad for røræg, så det står den på indtil videre. Måske jeg skal forsøge at lave noget grød af en eller anden art også, det er værd at overveje.

Josefine proklamerede tidligt i morgenmadsspisningen at hun skulle på toilettet, (alle vi andre var færdige), så vi endte med at gå ovenpå alle sammen, jeg fik klaret badet, og børnene fik tøj på. Jeg opdagede hvad klokken var, og måtte skynde på pigerne. Heldigvis begyndte jeg i god tid, for der endte det med at Josefine var sulten igen. Så vi måtte lige klare det også.

Jeg pakkede de to andre sammen, og Josefine blev iført lidt mere tøj, og hue imens hun spiste. Det er med at udnytte tiden. Da hun var færdig, skyndte vi os afsted, pigerne på cykel, og Leander siddende i barnevognen. Vores lille stiksti er ved at blive asfalteret, så det endte med at vi måtte på en rimelig omvej.

Vi nåede skolen, men Kristines lås drillede, så det endte med at ringe ind, inden vi var klar. Øv. Heldigvis var Pernille sød at stå og holde øje med Leander, imens jeg fik sendt Kristine godt ind i klasse, og heldigvis var det mandag, så vi var bestemt ikke de eneste der var sent på det. Puha. Det er en irriterende start, når vi egentlig var i god tid, men Kristine lod sig ikke bemærke, det plejer hun ellers.

Uden foran stod jeg og talte med 3 af de andre mødre, det var så hyggeligt, men det sker bare alt for sjældent, og til sidst mistede både Josefine og Leander tålmodigheden, så vi sagde farvel, og skyndte os afsted til børnehaven.

Josefines ben var meget trætte, så det var med hiv og sving at vi kom til børnehaven, tænk hvis nu de faldt af. Det ville ikke være godt. Fremme, var den ene pædagog så sød at hun tog jakke på, og holdt øje med Leander, imens jeg afleverede Josefine. Det blev vi enige om at det var den hurtigste og skånsomste løsning.

Jeg blev skubbet ud af døren, og sendt masser af luftskys afsted, inden jeg lagde Leander ned til sin første lur, og begyndte at gå hjemad.

Hjemme blev han stillet ud for at sove, men de “gule mænd” havde ikke tænkt sig at være lydløse, så der var en del uro i babyalarmen, og meget brummeri fra den unge mand. Glæder mig så meget over at det forhåbentlig snart er overstået.

Oppe igen, fandt vi legetøjet frem, jeg har sorteret en masse af baby-legetøjet (bedre sent end aldrig) væk, så der er masser af nyt og spændende at pille ved, og lege med.

Han fik en lille ammetår hos mig, inden vi kunne lege videre. Jeg har købt en “ord-kort-kuffert”, så vi øvede også lidt forskellige ord, og billeder. Han virkede ret interesseret, så det er jo dejligt. Jeg skal jo finde på forskellige aktiviteter for at underholde ham, og ikke mindst udfordre ham, når nu han ikke kan komme i institution og blive motiveret og aktiveret af andre børn. Indtil videre går det faktisk ok, regner bestemt med at foråret og sommeren gør det endnu nemmere for os, at lave aktiviteter udenfor. Mon så ikke også han begynder at gå lidt rundt udenfor, det vil jeg tro.

Vi begyndte at forberede frokosten, det tager jo tid, især når man har en lille hjælper. Jeg forsøger virkelig at aktivere forskellige smagsoplevelser, så han på den måde kan opleve og få glæde ved forskellig mad. Så idag var det både rugbrød med forskelligt pålæg, kartofler og gulerødder, samt torskerogn. Det skal vist lige have lidt længere tid, inden det det købt. Spegepølsen er især et hit, så meget at han bare selv tog skiver og begyndte at spise af det, når jeg var for langsom.

Vi fik sat os til bords, og hyggede os med at spise. Selvom det er hurtigt overstået, i hvertfald i dag. Vi fik tiden til at gå med lidt mere leg, vi fik besøg af min fætter, (altså bare et lille kort visit), det er altid hyggeligt. Jeg fik suppleret den unge mand, da han absolut ikke ville ammes, inden han blev puttet i barnevognen. Da Leander var puttet, smækkede jeg benene op på sofaen, altså efter der var ordnet lidt vasketøj. Tv’et drillede mig, så endte med at læse i min bog, det er så dejligt at slappe af på den måde, om end jeg bliver så træt. De “gule mænd” skulle også drille denne lur, så der var ret meget larm i alarmen. Så det blev til en del brummeri.

Da Leander var klar igen, fik han en tør numse, inden jeg tilbød ham brystet, for der var ikke andet der faldet i hans smag, men det kunne ikke friste. Så jeg pakkede os sammen, og gik afsted efter Josefine. Hun var gjort klar da vi kom, det er altså fantastisk at få sådan en støtte og hjælp der henne, det kan godt være de har rigtig meget at se til, men de giver sig altid tid til at hjælpe mig, og ikke mindst hjælpe Josefine godt ud af døren.

Hjemme, passede det med at vores varer er blevet leveret, så vi gik igang med at pakke dem ud, men det er altså ikke så nemt, når Leander syntes verden er lidt imod ham, nok er medicinen blevet reduceret væsentlig, men det har altså ikke gjort sit indtog endnu. Humøret stopper nok først når han er helt ude af det, forhåbentlig får vi vores dejlige glade dreng tilbage, jeg glæder mig.

Med Thomas hjemme, skyndte vi os at lave aftensmad, og fik pakket lidt flere vare ud. Modsat pigerne vil Leander gerne smage på alt der bliver stillet overfor ham, det er altså fantastisk at opleve. Er spændt på hvordan det bliver i næste uge, når vi skal igang med anden omgang kemo.

Da alle var spist af, fik børnene et bad, jeg fik puttet Leander, ret efter fulgte pigerne. Thomas ordner køkken, og jeg skriver blog.

Vi håber vi kan nå lidt afslapning, inden den unge mand kalder på sin mor igen, og jeg skal starte forfra. Men den tid den sorg.

Natten har været rolig, da kl. var 5.05 var Leander klar, og Thomas skiftede.

Leander og jeg stod op, jeg fik klaret morgentoilettet, og så stod Thomas op. Da pigerne skulle vaccineres (Ja, vi besluttede at de skulle vaccineres i mod skoldkopper), så skulle de til lægen. De fik derfor lov til at sove længe, så kl. 7 gik Thomas og Leander op for at vække dem, hvorfor er det ikke i weekenden de sover længe? Hmm.

Josefines kommentar var da også at hun bare gerne ville blive i sengen. Op kom tøserne, og nissen havde heldigvis været forbi, med mere modellervoks, så var Josefines lykke gjort. Kristine fik et puslespil med klokken, det bliver spændende at se hvornår hun viser interesse for at lære den.

Med morgenmaden spist, og tøserne gjort klar, kunne jeg få spist Leander af og puttet ham til første lur. Men det endte med at klokken alligevel blev 8 før han faldt i søvn. I lørdags faldt Josefine ned af trappen hos Mormor og Morfar, og da hun stod op i morges, klagede hun over ondt i knæet. Det tog til og hun kunne nærmest ikke støtte på benet. Puha, så blev man lige lidt bekymret, for Leanders sygdom kan sidde i knoglerne. Ved godt det er ret usandsynligt at hun skulle få netop det sammen, men man når lige at tænke det værste. Thomas og tøserne kørte til læge, og heldigvis havde lægen mulighed for lige at kigge på Josefine, inden de kørte hjem. Hun har forstuvet sit knæ. Lægen mente det hjalp med smertestillende, og en forbinding.

Så da Kristine var afleveret  i skole, så vendte de retur til Pileås. Thomas og jeg blev enige om, at når Leander var oppe igen, så kunne vi køre ham på arbejde, så han kunne få sin bil med hjem igen. Den har sovet på jobbet, siden julefrokost i fredags. Leander sov til kl. 9.35, Da han var skiftet og klar til at kører smuttede vi til Gladsaxe, inden da havde Thomas afleveret Josefine i børnehave. Vi var enige om at det vist var tiltrængt. Hun havde også savnet Hanne (Det er hende der ifølge Josefine bestemmer alt, og ved alt – også herhjemme).

Vi lagde vejen forbi Netto, da vi manglede rugbrød, så Thomas underholdt Leander imens jeg hentede varerne. Velankommet itl kontoret, gav jeg Leander lidt brød. Jeg havde forventet han ikke ville have det, men min antagelse blev gjort til skamme, og han spiste et halvt stykke (Samme størrelse som bondebrød). Jeg fik sludret på kontoret, det er helt rart at komme ud på den måde, selvom det selvfølgelig ikke er indenfor mit felt vi kunne snakke, men alligevel.

Hjemme igen, havde jeg en lang snak med Iben (De er endelig hjemme fra en, lyder det, skøn ferie). Jeg fik skiftet og hygget om den lille mand, inden han var putte klar igen. Men jeg fik kun lige spist min frokost, så var han kampklar igen.

Jeg syntes ikke jeg laver andet, end at få ham til at spise (hans appetit er enorm), eller at få ham til at sove (Hvilket nærmest er en umulighed). Så resten af min dag er gået med at tilfredsstille Leander.

Jeg blev ringet op af Rigshospitalet, og vi havde forventet at Leander skulle på i morgen kl. 12.30, men han er nu først på programmet, så vi skal være derinde kl. 7.30. Det giver lidt logistik problemer, da Thomas har et møde med arbejdet, som ikke kan ændres, og som han skal deltage i, kl. 8.

Moster Mie kommer og sover, men hun har et møde kl. 8 i Vordingborg, så I morgen kommer pigerne tidligt afsted, i forhold til hvad de har været vant til. Thomas aflevere Kristine hos Marie fra klassen, så kan de følges i skole, og Josefine bliver afleveret tidligt. Så ender det med at det hele kommer til at gå op i en større enhed.

Jeg får så assistance på Rigshospitalet af Anders, så må vi se hvor langtid vi kommer til at bruge derinde i morgen, håber Leander og jeg kan komme hurtigt hjem.

Det er noget af en opgave at få styr på os alle 5, men jeg lærer vel at navigere i det.

Moster Mie havde en aftale i København, så hun kiggede ind på vejen derind, og hentede Kristine. Det var så rart, så kunne jeg hente Josefine imens Mie kiggede efter Leander og Kristine.

Da vi alle var samlet, fik vi sludret lidt, men det blev ikke til så meget, så skulle Moster afsted. Hun blev afløst af Thomas, så skulle vi tænke i aftensmad. Det blev til rugbrød. Der er et eller andet hyggeligt over at spise rugbrød til aftensmad, når man sørger for at gøre det lidt lækkert. Det emmer af minder fra min barndom, Thomas er bare ikke lige så begejstret, men det gik.

Tøserne blev sendt i bad, jeg puttede Leander. Men igen idag var han ikke bare lige til at putte, han er træt, men har så meget på hjertet at det er svært for ham lige at falde i søvn. Tøserne kæmpede også noget i mod, men det lykkedes for alle at sove til kl. 19.

Thomas fik arbejdet lidt, imens jeg så et afsnit af Bones, det er vist godt den sæson snart er slut.