Dag 229 – mormor, pavillon og Iben-tid

Så blev det onsdag, der var smurt madpakker igår aftes, så der var lidt mere tid end vanligt.
Mormor havde lavet havregrød til Leander, som vi blandede lidt yoghurt i, men det var han ikke tilfreds med.
Så han endte med kartoffelmos med bearnaisesovs, også blev der kørt ind. Man er vel en leve mand, mon ikke han altid vil forlange sovs, den tid den sorg😂
Da alle var spist af, fik pigerne tøj på, Leander et bad også kørte Thomas afsted med Kristine.
Morfar var kørt, hvilket resulterede i en hylende Leander ved hoveddøren. Det er altid noget at vores naboer kender vores situation, for ellers ville de nok reagere på en skrigende unge, mange gange om dagen. Han er udemærket godt klar over at der kan ske noget andet, end at være hjemme. Stod det til han var vi nok afsted hele tiden.
Mormor afleverede Josefine, inden hun tog videre i skole.
Jeg puttede Leander, og gik en lille tur. Da han sov endte jeg på sofaen, det tære at den unge mand er ved at få tænder, og så er jeg begyndt at drømme vildt meget, i nat var det om en stor kat i haven.
Altså noget underligt noget, hvor pokker kommer det fra?
Da Leander vågnede, måtte vi klare et bleskift, og tøj skifte.
Bagefter kom skønne Iben, som altid havde hun kaffe med (det er den eneste tidspunkt jeg drikker kaffe, når jeg er sammen med hende). Samt boller.
Leander foretrak igen kartofler og sovs, så det blev serveret.
Derefter legede vi i stuen, vi sludrede, vi endte udenfor på trampolinen, Leander nød det.
Da Iben kørte, var det igen med en Leander i flitsbue over ikke at komme med, heldigvis lykkedes det mig at få ham til at falde til ro ved en amning, også kunne jeg putte ham.
Da han sov, talte jeg i telefon med en skøn kvinde, der ligesom jeg er Mor og kæmper for vores syge børn. Der er altså noget rart over at Tale med en der kender det hele indefra, om end det ikke er samme sygdom.
Mormor kom hjem i det samme, gik lidt med Leander, da han knirkede.
En times tid efter kom de tilbage, Leander vågnede. Jeg skiftede ham, og gik afsted efter Kristine og Zille, Mormor pakkede svømmetaske og hentede Josefine.
Pigerne var klar til at blive hentet, hjemme blev der hoppet i trampolin, nydt at Josefine ikke var hjemme, og leget med Leander, inden de gik til Zille.
Hyggeligt vi bor så tæt på hinanden, at de kan lege, og gå til og fra hinanden uden voksenhjælp.
Thomas kom hjem, og da jeg var på vej afsted efter Moster Mie, kom Mormor og Josefine hjem.
Så jeg tog Josefine afsted, og Thomas, Mormor og Leander blev hjemme og begyndte på aftensmaden.
På turen imod stationen, ringede Moster Mie at Morfar havde hentet, så Josefine og jeg handlede ind i stedet for.
Så hyggeligt med lidt tid blot hende og jeg.
Hjemme igen, var Kristine kommet hjem, og det var tid at spise aftensmad.
Mormor havde igen tryllet i køkkenet, hvis bare jeg bliver halvt så god til at bruge alle mine varer i køleskabet, så vil jeg altid kunne trylle en ret frem.
Josefine og mormor havde været forbi fiskebilen, på vejen hjem fra svømmehallen, så der var grillet kulmule og laks.
Leander blev hurtigt træt, så keg fik puttet ham. Da jeg var tilbage ved bordet, kørte Moster Mie og mormor hjem.
Vi sluttede med en pølse, og imens jeg puttede pigerne, ryddede morfar og Thomas af bordet.
Thomas og morfar sluttede aftenen med at samle vores nye pavillon, og jeg skrev blog.
Endnu en luksusdag, hvor jeg blev mindet om hvor heldig jeg er, at have sådan en vidunderlig familie, men samtidig også mindet om hvor sårbare vi egentlig er, os der kæmper – for kan man andet end at rejse sig som et vippedyr, når man er en fighter?

har igen Idag udfordret Rigshospitalet, så håber jeg vi kan få lov til at starte i antibiotika inden kemo, for at se om det kan holde feberen væk.

Og ja det er den nye terrasse der kan ses til venstre i billede😜