Dag 228 – SIV og fernisering

Oppe, blev både Morfar og Thomas sendt afsted, vi pakkede Leander i barnevognen, og Mormor gik med ham. Jeg afleverede først Josefine, og derefter fortsatte jeg til skole med Kristine.der var farvel-kaffe, og fernisering. De har haft om Heerup, og lavet skraldekunst, så jeg fik set værkerne. Det var ikke dem alle jeg helt forstod, men sådan er det jo med kunst.
De vist også to danse/sanglege, og vi forældre fik mulighed for at sludre lidt, inden det blev tid for at pakke sammen og køre hjem.
Hjemme passede det med at Leander var vågnet, vi pakkede sammen og drog afsted.
Vi kørte over Ballerup, for at hente en kombivogn som Moster Mette har købt til Karoline, inden vi landede i SIV. Der havde Leander allerede mistet tålmodigheden, og mormor var kravlet på bagsædet som underholdning.
Fremme blev der leget til den store guldmedalje, og til frokost spiste mormor sammen med Leander, og jeg fik voksen-pause. Fantastisk.
Der var massage, og jeg var skrevet på, men jeg gav den videre til min mor. Hun er altid så sød til at massere os, eller give nåle, så jeg tænkte hun havde mere brug
for det.
Vi fortsatte legen, og da Mormor var færdig legede vi af, også kørte vi imod Greve igen.
Hjemme blev Leander puttet i barnevognen, mormor trillede lidt med ham, så han sov videre, jeg blandede en kage dej, og lavede en kop the til os begge.
Derefter kørte jeg afsted efter først Kristine og Frederik, og dernæst Josefine.
Hjemme blev der leget i haven, og da kagen var klar blev den indtaget med velbehag inden der var just Dance i stuen.
Da Frederik var blevet hentet, kørte jeg afsted efter lidt forskelligt til aftensmaden, imens mormor tryllede i køkkenet.
Vi spiste, Leander og Josefine gav ret hurtigt op, så de blev puttet.
Kristine fik lov til at blive lidt oppe, for at hygge med os, inden mormor gik i kælderen og puttede hende.
Morfar og Thomas blev sat til at rydde af bordet, imens fik jeg opdateret bloggen.
Det fylder faktisk mere ikke at få den skrevet, end at skrive den.

Lige nu er det bare lidt svært at være os, vi bliver ramt af virkeligheden, af at vi “bare” skal være hjemme, fordi Leander skal på Rigshospitalet, og af at verden løber videre.
Vi kæmper, vi klare os, men der er dage med større bølgegang en andre, og lige nu er vi vist i gang med en af se helt store.