Så gik der endnu en periode, ikke at der er nogen der tæller – eller det vil sige jeg gør. Sidst var i vinterferien, og det huer mig ikke at jeg ikke får skrevet.

Der sker så meget, og alligevel står tiden stille.

Status er,

Leander skal scannes i maj, vi ved ikke helt om vi kan stole på vores mavefornemmelse, men han er træt, og uoplagt. Vi er igang med udredning  på Roskilde sygehus fordi han dagligt klager over mavesmerter. Heldigvis blev vi mødt af en læge der havde haft en 6 mdr. periode på 5054 på Rigshospitalet, jeg behøver vel næppe fortælle at det gjorde dialogen meget lettere?

Derudover er han igang med et træningsforløb igennem træningsenheden i kommunen, det fungere rigtig godt, der kommer nye øvelser, og ikke mindst indsigter for os (og skolen). Det er helt fantastisk, og jeg glæder mig til vores netværksmøde sammen med skolen, for at se hvad det kan betyde for det kommende skoleår.

Kristine skal have opereret den anden tå i slut maj, hun har så mange smerter og infektion i den, at hun selv har bedt om det. Hun spillede DM for ungdom i badminton i weekenden, trods en inficeret tå, der smertede og dunkede. Det lykkedes hende at spille sig i finalen i single, desværre var krafterne brugt så det blev til en meget flot 2. plads, til gengæld så blev Kristine og hendes makker danmarksmestre i damedouble. Så efter DM er Kristine nu A-spiller, det er langt højere end Thomas og har nået.

I midt maj skal hun opereres i sit håndled, da der siver ledvækse ud i et hulrum, hvilket resultere i smerter, og at hun ikke kan klare belastning på håndleddet – fx. armbøjninger. Vi syntes hun er lidt for ung til ikke at kunne have belastning på, så nu prøver vi det, og krydser fingre for at det lykkedes.

Josefine er fortsat under udredning for sin mave, det er ikke blevet bedre, ej hellere værre, så vi er lidt spændte på hvad det ender med. Symptomerne er meget de samme af Leanders, så måske vi kan finde et sammenfald, der kan hjælpe dem begge.

Josefine spillede også DM, men hun havde lige akkurat fået 3 point “for meget”, hvilket betød at hun skulle spille i B-rækken, selvom hun kun lige var blevet C-B spiller, så hun hvade svært ved at finde fodfæste, og det betød en lang og sej turnering for hende. Tilgengæld kom hun hjem med en sejr, efter at hun havde tabt første sæt 21-5. Hun formåede at trække sig selv op, og spillede et formiddabelt 2. sæt hvor hun vandt, også var hun ovenpå i 3. sæt, og tog en sejr. Det er kæmpe stort, når man spiller imod andre der på papireret er væsentlig bedre end en selv. I double var hun sammen med en makker fra Fyn, de lykkedes med at tage et sæt fra de piger der var seedet til at vinde turneringen. Så set med voksne øjne, var det en virkelig flot turnering, og med en Josefine der udviklede sig helt vildt undervejs, set med Josefines øjne var det en noget stram affære.

Jeg har sendt et par prøvekapitler afstd på min bog, så jeg sender det god energi, og tvivler slet ikke på at det kommer til at gøre en kæmpe forskel i verden. Nu skal den lige lande, og forhåbelig få vinger, så jeg kan udvikle det endnu mere. Jeg er jo en omvandrende idé-maskine, det ville være rart om alle de tanker og planer jeg har, kunne blive omsat til virkelighed.

Derudover så er jeg igang med at give de behandlinger i indre barn terapi, som jeg har budt ud i mit netværk. Det er vanvittigt spændende, og jeg nyder virkelig processen, selvom den også er rigtig hård. Men jeg er blevet særligt bevidst om at jeg har et stærkt fundament, og en helt utrolig evne til at samle mig selv op, uanset hvad jeg bliver ramt af fra verden. Det gør mig glad og stolt, og giver mig en tror på at livet vil mig det godt, og hvis jeg går ud i verden med et åbent hjerte, så skal jeg nok lykkedes.

Jeg er igang med endnu et Anja-forløb, det er så vildt hvordan jeg hele tiden rykker mig selv lige der, og kan se mine egne nuancer, og ikke mindst bliver jeg mindet om hvor meget jeg har rykket mig.

Nu er det på tide jeg snart står på egne ben, det skal nok komme. Jeg ser ind i 2024 med fuldkommen ro i maven, og en tro på at mine drømme også nok skal blive til virkelighed, jeg har i hvert fald tillid til at det bliver fantastisk, hårdt og ikke mindst lærerigt.

Møder du andre med et åbent hjerte?

Det her skrev jeg i april – jeg har bare glemt at udgive det – behøver jeg fortælle at der er sket meget siden?