Dag 297 – Mormor-forkælelse

Onsdag 30/8

Ingen billeder, de var taget men har ikke adgang til dem 😼

Nætterne er rodet, søvn er en mangelvare og bekymringerne får let lov til at tage overhånd, for er det overhovedet nødvendigt at være bekymret, eller er man bare altid bekymret for sine børn?

 

Hver anden onsdag er mormor-dag, så i dag kom min mor. (Ved godt hun kom i går aftes med alligevel). Hun var savnet, af både store og små. Vi fik sendt Morfar og Thomas ud af døren, blev pigerne gjort færdige, også gik vi afsted til henholdsvis skole og børnehave.

Efter endt aflevering, blev Leander puttet, men det vare ikke længe, og vi tale om hvorvidt vi skulle ud og gå en tur eller andet. Vi nussede lidt, og fik ryddet lidt op, ordnet vasketøj og leget med Leander.

Da han skulle sove igen, fik jeg massage – hvor heldig har man lov at være. Det vil sige jeg lå stadigvæk på briksen, og var knapt færdig, da Leander vågnede. Han blev lagt til mit bryst, så jeg lå på siden, og ammede ham (mine børn har ikke tidligere haft succes med liggende amning, så det var nydt), og faldt derefter i søvn.

Mormor var gået i køkkenet for ikke at larme og forstyrre for meget. Så der lå jeg, kunne knapt bevæge mig, og Leander ligger uroligt, så jeg skulle hele tiden sørge for at han ikke faldt ned.

Til sidst hoppede jeg ned fra briksen, fik placeret den unge mand på sofaen, og så kunne jeg selv komme i tøjet.

Mormor kom tilbage, og gik glip af al nusse/hyggestund jeg havde med Leander, om end hun fik chancen for at nyde ham liggende på sofaen sovende.

Imens spiste vi frokost, og bare sad. Konkluderede at han langt fra er på toppen, og der er alligevel langtid til 6/9 hvor vi har næste aftale på Rigshospitalet.

Det er danse-dag, så det er også store logistik-dag. Jeg fik derfor hentet pigerne, de fik skiftet tøj, og fik lidt at spise, så de var klar.

Kristine blev hentet af C’s mor, og i det samme kom Thomas hjem, det var meget overraskende for mig (og Mormor), så det endte med at vi sagde farvel til Mormor, og Josefine og jeg gjorde klar til at tage af sted.

Thomas fik fornøjelsen af den unge mand, som jo er lidt af en bombe – både i væremåde og humør, det kan være lidt svært at regne ud – måske det kommer?

Vi kom ud af døren, og kom til dans i rimelig tid. Det endte med at Christel tog Kristine med, sammen med C, da de skulle købe gummistøvler, og det er altså nemmere når man er sammen. Josefine blev afleveret til dans, og jeg nød en stille stund, imens hun dansede. Skyndte mig at købe et blad, og det var ren ro at sidde der, i sit eget selskab. (Hvis man ser bort fra en lille fis på 9 mdr. Der slog på en metalskraldespand, imens mor snakkede med anden mor).

 

Hjemme igen, var Kristine også kommet hjem, og drengene havde aftensmaden klar. Luksus.

Vi fik spist, og så gik aften rutinen i gang, med madpakker og medicin, inden vi gik omkuld på sofaen – det er vel efterhånden også snart en aften-rutine.