Dag 115 – Øver fødselsdag og løbetur

Mandagen blev skudt igång, med stor fart – modsat i går. Jeg stod op med Leander, lavede morgemad til ham, imens kom Kristine trissende til morgenmad. Thomas ordnede medicin, og jeg smurte madpakker. Det er sjovt, når man ved at det er lidt mere kaotisk om morgenen end vanligt, så bliver det faktisk meget mere roligt.

Da alle havde spist morgenmad, blev børnene gjort klar til fastelavn, jeg fik pakket deres skole/børnehave-tasker, imens de blev gjort klart. Derefter fik jeg ordnet deres hår, så de var klar til fastelavn. Leander blev underholdt af Thomas, så alle kunne komme afsted nogenlunde roligt.

Thomas afleverede pigerne, gik jeg i bad og gjorde mig klar til dagen, inden jeg fik puttet Leander til første lur. Den er han endnu ikke klar til at undvære, men hvis man ser på hans første leveår, så har han jo også ret meget søvn at indhente, mon det sker i takt med at predisolon nedtrappes? Jeg fik spist morgenmad, og derefter skrevet blogindlæg fra lørdag, det er simpelthen så irriterende at være så langt bagud, når man har skrevet det mentalt, men bare mangler at trykke på knapperne.

Da Leander var klar igen, fik vi hygget, spillet bold, leget med klodser, og forsøgt at spise en bolle. Han tog også et styr fra sofaen (de er hurtige de små), så nu har han et blåtmærke i panden. Det er heldigt at det er mit 3. barn, så ved man at sådan noget sker, selvom man gør al hvad man kan for at undgå det. Det er ret tydeligt hans appetit er øget, men det er ikke nemt at tilfredsstille ham med det jeg servere, selvom jeg alligevel syntes det bliver til en del.

Det var faktisk først da der blev serveret kartofler, frikadeller og sovs der blev spist lystigt, men det kan jeg jo ikke lave hver dag. Eller måske kan jeg?

Jeg fik derefter puttet ham, jeg lagde mig til rette på sofaen, men kan ikke rigtig finde ro. Med Leander vågen igen, fik vi frokost, jeg forsøgte med rugbrød, frikadelle og lidt frugt. Er i tvivl om hvor meget der rent faktisk ryger ned, men et eller andet kommer der. Han skal jo fortsat suppleres, ville virkelig ønske vi kune undvære det, for jeg kan ikke gennemskue hvornår det egentlig er det smarteste tidspunkt at give det på.

Vi fik leget lidt mere i stuen, øvet os i at holde fødselsdag, det var ret sjovt. Jeg kan godt mærke at det er svært at underholde ham, så han bliver stimuleret ordentligt, men forhåbentlig hjælper det når han bliver mere stabil, så kan vi i det mindste løbe lidt rundt efter en bold, eller lidt nemmere lege udenfor.

Vi fik ordnet vasketøj, sat opvaskemaskinen igang, inden jeg puttede Leander til sin tredje lur. Han var lidt tid om at overgive sig, og er egentlig i tvivl om han faldt i søvn.

Imens begyndte jeg forberedelserne til vores aftensmad, det er jeg faktisk lidt stolt af. For det havde jeg virkelig ikke forventet, men hvis vi skal få en bedre og mere sammenhængende hverdag, skal jeg udnytte al den tid der bliver stillet til rådighed, til at gøre tiden lettere, når Leander er vågen, og pigerne er hjemme ikke mindst.

Kristine er selv gået hjem fra skole, så hun kom hjem, næsten samtidig med at jeg hentede Leander ind fra lur. Måske han i virkeligheden blot skulle have haft en sut.

Da Kristine var blevet budt velkommen hjem, Leander skiftet, pakkede jeg ham i køredragt og bæresele, for at hente Josefine. Jeg ringede til børnehaven, hvor jeg blev mødt af en klar Josefine, det er altså skønt med den hjælp. Josefine var kun lidt utilfreds med at hun skulle gå hjem, men på turen havde hun meget at fortælle.

Hjemme fik hun lov til at se Frost, man er vel Elsa (hendes valg af udklædning), og Kristine fik lov til at spille lidt på sin ipad, imens kunne jeg fortsætte med at underholde Leander.

Thomas kom hjem fra en lang dag på kontoret, og vi lavede det sidste til aftensmaden. Det tog alligevel noget tid, selvom jeg havde gjort noget af det.

Aftensmaden blev spist, Josefine ville ikke have noget, Leander spiste med velbehag og Kristine smagte. Derefter fulgte børnenes bad, det skal de jo. Josefine var så træt, at hendes verden væltede. Så jeg puttede hende, imens Thomas underholdt Leander. Det var en udfordring for han var også rigtig træt. Jeg fik putte de to andre, imens Thomas gik i gang med at rydde op i køkkenet. Da vi var færdige med at blande medicin til i morgen, kom vores skønne barnepiger. Så Thomas og jeg tog en løbetur, hvor var det bare skønt at komme afsted, og ikke mindst at komme afsted sammen.

Hjemme igen, kørte jeg pigerne hjem, og Thomas smurte madpakker.

Nu er der afslapning og blog på sofaen, mon ikke snart sengen kalder, jeg tror det.