Dag 105 - første dag hjemme og håndværker

Dag 106 – Farmors fødselsdag

img_3171

Leander mente vi skulle op allerede kl. 5.09, så er dagen ligesom igang.
Vi fik sat vasketøj igang, lagt bolledej, ordnet medicin, spist morgenmad og ellers hyggede vi.

Pigerne kom trissende en efter en, og kl. 7 fulgte Thomas trop. Han er blevet syg, med feber.

Jeg fik skrevet til Farmor og ønskede hende tillykke med dagen, men at vi måtte blive hjemme. Øv.

Pigerne lavede gaver til farmor, der var gang i det helt store gaveværksted.

Mormor og morfar kiggede ind, på vejen hjem. De har været i teater, med hotelovernatning – hvilken luksus. Morfar havde lovet at hjælpe mig, så han fik flyttet to hylder, og sat en tredje op. Jeg fik ryddet op i al det skrammel vi har haft stående ovenpå det gamle køleskab – så dejligt.
Morfar justerede også alle tres stole, så de nu passer lidt bedre. Tænk hvor ville vi nå meget hvis vi altid havde et sæt ekstra hændet, eller to.
Mormor legede med Leander og pigerne ovenpå. Da det var frokost tid gav jeg Leander mad – det er med at være kreativ, så man er heldig der glider lidt ned.

Jeg smurte en madpakke til pigerne, de pakkede sig sammen, og kørte med Mormor og morfar til fødselsdag hos farmor. Og da Fætter og Kusine skal holde vinterferie dernede, kan Farbror og tante tage dem med hjem igen. Dejligt.

Jeg lakker også mere og mere til, men håber virkelig jeg kan gå fri af denne omgang.

Vi fik leget med Leander, han vil virkelig gerne kravle, så der bliver trænet i stor stil, men han har endnu ikke knækket koden – forhåbentlig kommer det snart.

Vi har jo fået sat nye døre i kælderen, men der mangler håndtag. Thomas havde lige for sjov sagt at nu skulle vi passe på, vi ikke fik smækket os inde. Så lykkedes det så mig at gøre det. Heldigvis kunne Thomas ret nemt få mig ud, selvom han alligevel mente det var nemmere at holde styr på mig hvis jeg var derinde – han er så sjov.
Ret derefter kørte han afsted for at købe håndtag, og de blev monteret.

Jeg forsøgte at amme Leander, men efter han er begyndt at blive suppleret, er det ikke længere så interessant – det er lidt hårdt for mig, men ok han begynder jo også at have alderen til at kunne undvære.
Det lykkedes, derefter blev han puttet i barnevognen, under højlydt protest. Jeg trak derfor i tøjet, og endte med at stå og sludre med naboen til Leander sov.

Vi ryddede op, også var han klar igen. Jeg kørte et smut ud for at handle, inden vi kunne spise.

Leander er ligeså begejstret for sovs som Josefine, så han forsøgte at drikke den fra skålen. Da jeg overgav mig, og gav ham den (mente jeg) tomme skål, blev der også forsøgt drukket af den.

Så det var et tiltrængt bad han fik, da vi var færdige med at spise. Utroligt så neget overskud man har, når der kun er et barn hjemme.

Leander blev puttet, og jeg faldt i søvn på sofaen, det er hårdt at være tidligt oppe.

Pigerne kom hjem kl. 21.30, så blev de lagt i seng (havde sovet hele vejen), og vi burde have fulgt efter. Det gjorde vi ikke, og vågnede omtumlet kl. 23.10 da Leander kaldte i alarmen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 105 - første dag hjemme og håndværker