Dag 78 - når ensomheden rammer

Dag 79 – når boblen sprænges

img_2797

 

Oppe fik vi alle morgenmad, efter der er pause i kemoen, har Leander virkelig fået mod på at prøve meget forskelligt mad. Det er så dejligt, og jeg er sikker på hans livskvalitet bliver bedre.

Så der er jo ikke noget der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik ordnet en masse vasketøj, jeg syntes det er en kamp at lægge det på plads, så der blev gjort et rigtig stort indhug i forhold til det. Da Leander var oppe igen, og der var spist lidt mere, pakkede vi os sammen.

Fremme på kontoret, fik vi pakket bilerne ud, der blev forsøgt ammet (Det er ikke nemt når der er to søstre og en far indenfor rækkevidde). Kristine vil så gerne hjælpe, så Thomas og hende fik tømt bilen. Der blev samlet sofabord – begge piger bidrog, det var så hyggeligt. Tror virkelig de følte de var en del af arbejdet.

img_2802

img_2801

Det lykkedes til sidst at få Leander spist af og puttet. Pigerne fik lov til at se noget, det bliver vist svært at holde dem væk fra kontoret i fremtiden. Men hvem har det nogensinde skadet at tage med deres far på arbejde, andet end selvfølgelig deres far effektivitet.

Thomas og jeg fik sat whiteborad-tavler op, og der blev ryddet lidt op. Leander var hurtigt på benene igen, og derfor var jeg ikke til den store hjælp. Leander fik frokost, kartoffelmos med makrel i tomat. Det var faktisk et hit, nu skal han bare spise større portioner, så han kan undvære mig. (selvom jeg egentlig ikke ved om jeg kan undvære ham).

Jeg pakkede tøserne i bilen (de var ikke så tålmodige mere), så vi kørte til Greve. De fik lidt at spise, og så gik de ellers lege amok, imens jeg fik puttet Leander. De var ikke på samme niveau som jeg, så vi blev ret hurtigt uvenner/irriteret på hinanden. Heldigvis var Thomas lige på trapperne, så han fik styr på tropperne.

Thomas og jeg spiste frokost, og faldt lidt hen, sådan lidt irriteret over at vi ikke føler vi (læs jeg) bidrager med noget. Det endte med at Thomas aftalte med Anders og Rita at de kom forbi og spiste. Så kom der lidt liv i hjemmet, vi fik ryddet det værste af vejen, også fik alle børnene et bad, samtidig med at håndboldkampen kørte i baggrunden.

Da de kom, var badet ved at være klaret, og Anders eller var det Rita bestilte pizza. Det er utroligt at det med at få handlet, og sørget for aftensmad stadigvæk er en uoverkommelig opgave.

Da der var spist af, og børnene blev puttet, var der hyggesnak. Det er dejligt at føle at der er lidt der er normalt, selvom intet er.

Vi kom igennem endnu en weekend, nu håber jeg blot tallene retter sig, og vi kan åbne en lille smule op for besøg, og forhåbentlig en tur til Lolland i kommende weekend.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 78 - når ensomheden rammer