Dag 30 – så gik der en måned

Natten var igen præget af roderi, og Thomas og jeg var oppe på skift. Leanders mave fungere åbenbart bedst om natten – det kunne vi godt have ønsket os anderledes.

Derudover har Kristine mareridt, vi tror faktisk det er fordi hun ser Ludvig og Julemanden, hun drømmer i hverfald om scener derfra.

Da alle mand var oppe, der fik vi spist morgenmad, vi endte med at gå noget rundt om os selv. For normalt ville vi jo have aftaler, men ikke igår. Da Leander havde sovet første lur, var tøserne noget tosset, de blev stort set uvenner hele tiden, og Thomas måtte tage en lang konfliktmægling på Kristines værelse, om en hule. Det var åbenbart ikke de rigtige dyner der var brugt til den proces.

Leander bliver mere og mere mobil, så nu skal vi snart sætte ind med rengøring af gulvet dagligt, da han jo sikkert kommer til at finde det før os andre. Han er begyndt at rulle om på siden, og kan møve sig rundt på legetæppet, så det snart er for lille. Han pludre rigtig meget, og er generelt blevet mere glad. Vi begynder at få vores glade dreng tilbage – det er så ubeskriveligt fantastisk.

Det er svært med det med spisning, så jeg lavede armeriddere til ham, det gled i hvertfald til dels ned. Har efterhånden fundet ud af han er bedre til mad han selv spiser, end til skemad, men det skal han jo også lære.

Da han var klar til at sove igen, blev han puttet i barnevognen, og vi gik alle sammen uden for. Tøserne legede i legehuset, og Thomas og jeg fik ryddet den bagerste garage, så den nu kan indeholde den ene bil, det er ikke sket siden vi begyndte at tømme kælderen for snart et år siden.

Da Leander var oppe igen, fik vi pakket os sammen, også kørte vi på genbrugspladen for at tømme traileren, og videre ud for at fælde vores eget juletræ. Det føltes helt normalt, og diskusionerne med pigerne er de samme.

Vel hjemme, fik Thomas og Kristine sat juletræet op ude i haven, så mangler der bare lys på – måske vi skal gøre det i morgen.

Vi fik fjumset lidt rundt indenfor, det er så underligt at have så meget at gøre, at man ikke ved hvor man skal starte eller slutte. Det endte med at pigerne fik et bad og nattøj på, imens Leander sov den sidste lur, så fik vi spist aftensmad. Og derefter var der julekalender i sofaen. Hvilken lykke – Josefine har lidt svært ved at bevare koncentrationen, men det gik.

Da Leander var puttet, fik jeg puttet de to store imens Thomas fik ryddet lidt væk i køkkenet.

Kristine er meget sur på mig, fordi hun hele tiden syntes jeg siger nej. Men alt hun har spurgt om idag, har involveret slik, så syntes egentlig det er rimeligt nok at hun ikke får ja. Josefine spurgte om hun måtte invitere en fra børnehaven med hjem, og jeg svarede ja – hvilket jo er uretfærdigt.

Vi fik sovet på sofaen, inden Leander kaldte igen.

Tænk at det allerede er en måned siden vi fik beskeden om at Leander er alvorligt syg, havde vi vidst det vi ved nu, havde vi været lidt mere rolige. Leander respondere så godt på behandlingen, så nu venter vi i spænding status d. 22. december.