Dag 12 – er så træt

Dag 12 – træt med træt på

Natten har igen været brugt på sur og tvær baby, der har spist rigtig meget. Jaja jeg kunne jo bare begynde at give rigtig mad igen, men jeg må bide tænderne sammen indtil narkose er overstået mandag. Jeg krydser fingre for at narkose er overstået for denne omgang, det bliver ikke nemmere – men nu er de værste nyheder heldigvis afleveret, i hvertfald indtil videre.

Farmor har sovet her i nat, så det var en relativ rolig morgen. Josefine er jo ikke verdens hurtigste, så da Kristine og jeg var klar til at gå, og jeg kun manglede at lægge Leander i barnevognen – så havde Kristine mistet tålmodigheden, så hun kørte med Thomas.
Nå, så havde vi jo god tid, farmor måtte i tøjet, også smuttede vi til børnehave.
Farmor gik hjem igen sammen med Leander, så jeg havde god tid til at aflevere. Der blev talt med pædagogerne, og jeg fik en følelse af at de tager rigtig godt hånd om Josefine, hvor er det fantastisk at overlade sin datter til så vidunderlige mennesker – får jo helt lyst til at blive lille igen.

I mod alle forventninger, så sov Leander rigtig godt, så jeg fik bestilt gave til dåbsbarnet søndag, og bestilt mærkater til børnenes tøj. Det var underligt at gå rundt og fjumse rundt, og ordne vasketøj.
Da Leander vågnede var han glad og tilfreds, så farmor fik lov at hygge, alt imens jeg fik en pause, og smuttede hen og fik købt “stearinlys” med batteri. Underligt, der var så meget andet jeg kunne bruge tid på, også var det det jeg valgte.

Hjemme igen kom mormor og meget højgravide Moster Mette, der blev ordnet lidt mere vasketøj inden farmor smuttede til Lolland igen.

Vi fik frokost, Leander nåede at sove en lille smule, men det var ikke meget.

Vi har rykket hans medicin en time så det passer bedre i vores dagligdag, den skal lige rykkes en time mere, så passer det bedre for os.
Mormor fik givet medicin, men sonden er allerede begyndt at drille, så det var nærmest umuligt at skylle den. Alt imens vi fumlede med medicin, ringede skolen.

Kristine skulle hentes, hun havde feber. Puha et kæmpe slag i maven, hvordan skal det lige håndteres når Leander skal beskyttes mest muligt. En hurtig beslutning blev truffet, så jeg afsted efter Josefine, også blev Kristine pakket sammen og taget med til opvartning hos farmor og farfar.

Vi skal vist have et termometer liggende i skolen, for hun kom hjem med smut i øjnene og ingen feber, men vi turde ikke tage nogle chancer.

Leander har været rigtig humørsyg, så det var en middelsvær opgave at gøre ham tilfreds. Da Thomas kom hjem, fik han lov til at gå en tur med barnevognen så den unge mand fik lidt søvn.

Josefine og jeg fik lavet aftensmad, kan ikke huske hvornår jeg sidst har lavet aftensmad. Det var rigtig rart, men hurtigt var Leander vågen igen.

Han har været rigtig humørsyg Idag, og jeg har på ingen måde jeg har følt mig tilstrækkelig. Det er hårdt – hele tiden at skulle slå knuder på sig selv for at føle man bare rammer lidt rigtigt.

Da Leander skulle have sin aftens medicin var sonden så stoppet så sprøjten hoppede af, heldigvis var der vand i sprøjten, så det var ikke medicin der blev smurt ind i vores sengetøj. Det endte med at han måtte have sin medicin i munden, håber han fik det hele, han var ikke begejstret.

Josefine tudede højlydt da hun skulle have nattøj på, så savnede hun Kristine. Så der blev FaceTimet.

Vi er lidt i et vadested, hverdagen har ikke rigtig indfundet sig, og der er stadigvæk mange ubekendte. Vi har ikke talt med hverken psykolog eller socialrådgiver. Det er irriterende, for det ville helt sikkert kunne hjælpe os på den videre færdt.

Vi er spændt på hvad lægerne har til os imorgen, når mr scanning skal gennemgåes. Kan vi blive chokeret igen, eller er de værste snakke taget?

Jeg kan mærke knuden i maven, frygter natten, og dagen der kommer.

Leander har er cvk i halsen, det er det kateter der skal lægges om i brystet på ham. I kan se det her på billede.

Vi er blevet forkælet af vores søde genboer med en pose med læsestof og godter. Det var så tiltrængt.

Endnu engang tak fordi I læser med 💋