Dag 14 – der er gået 2 uger

Idag er det to uger siden vores verden ramlede. Utroligt at det allerede er så langtid siden, det føltes som var det igår.

Thomas tog Leander med nedenunder da kl var 5, og de sov sammen på sofaen. Kristine kom ind til mig og puttede under dynen, men det varede ikke længe før hun var klar til at stå op, så det blev ikke til meget søvn.

Vi skulle alle 4 være til læge kl. 8, og det var ikke helt med i tidsplanen at der skulle diskuteres med en sur Kristine om hun selv skulle pakke skoletaske eller ej.
Og Josefine valgte at hun skulle have 8 hår elastikker i håret, så det tog lidt tid før vi alle var klar, men vi nåede det.

Kristine blev afleveret i skole, lidt forsinket men ok. Josefine I børnehave.

Vel hjemme igen var Leander vågnet, havde ellers håbet jeg kunne få en lille lur imens farmor passede babyalarmen.
Der blev lavet øllebrød til den unge mand, han er sulten men er stadigvæk ikke helt med på at han skal have noget andet at spise en fra babserne.

Da han var klar til at sove igen, gik farmor med ham, alt imens jeg lagde mig på sofaen – fantastisk. Men det er som om at tankemyldret tager over, og jeg kan ikke få lov til at falde i søvn, selvom jeg er rigtig træt. Ville ønske jeg kunne få den ro, men det kommer vel.

Da jeg endelig rejste mig fra sofaen og tænkte det kunne også være lige meget, kom farmor hjem med en vågen Leander.

Vi fik besøg af Iben, det er så langtid siden vi har set hende. Leander skulede dog noget, for der manglede jo Emma. Vi blev forkælet med lasagne (så er aftensmaden i morgen reddet), og en fin lille bog.

Det var tiltrængt, så vi fik sludret og underholdt Leander på bedste vis. Jeg skulle selv dosere og give medicin Idag, men det gik. Leander bliver stadigvæk rigtig ked af det når han skal have det, det må være fordi det er så koldt i svælget.
Farmor valgte at gå en tur imens Iben var på besøg.

Med farmor vel hjemme igen, blev der ordnet mere vaske tøj, og da hun kørte tilbage til Maribo kom Moster Mie ind af døren.

Jeg fik givet den unge mand mere mad, og så overtog Moster. Jeg var på apoteket og hente medicin til Leander, så hvis der er udsolgt i Greve, er det ret sandsynligt det er fordi det er hos os. Vi skal have fundet en måde at give Leander sit kalk tilskud, er der nogle med gode ideer, så kom endelig med dem.
Vi prøvede at opløse en kalkpille i vand, men det kunne ikke lade sig gøre. Han fik lidt ind med en ske, men det var ikke helt nok.
Det var et sidespring.

Moster Mie fik pakket en kalendergaver ind, jeg ville gerne have hjulpet, men det tillod Leander ikke.

Thomas hjemme hyggede med børnene, og Leander var kun lidt sur.

Thomas og Josefine kørte afsted til frisør, Kristine holdt danseshow, jeg forsøgte at tilfredsstille Leander og Moster Mie var praktisk.

Der var heldigvis masser af rester til aftensmad, så ungerne blev spist af, imens Leander fik al sin medicin – puha der er virkelig meget der skal gives til den lille mand. Moster Mie kørte Thomas til vinsmagning, og jeg forsøgte på bedste vis at underholde alle 3 børn, og undgå sure miner.

Da Moster Mie var retur blev Leander puttet, han kunne næsten heller ikke hænge sammen mere. Jeg fik ordnet fredagsslik til pigerne, inden jeg smuttede i bad.
Jeg fik gjort mig i stand, om end Kristine ikke helt syntes jeg var fin nok, da min kjole ikke gik ned til gulvet.

Da jeg var godkendt, og Josefine havde valgt mine sko blev pigerne kysset farvel, og jeg kørte ned for at mødes med Thomas.

Velankommet blev der smagt på lidt vin, inden der blev serveret middag. Helt underligt at være afsted uden Leander. Han har nærmest været min forlængede arm i 2 måneder. Det var på en gang rigtig rart, men også utrolig angstprovokerende. Det var svært at finde sig tilpas, og jeg skulle selv lige find ud af hvilken sindsstemning jeg egentlig havde. Det føltes på en så naturligt, og samtidig så meningsløst at sidde at vælge den vin der skal bruge til julegave. Leander bliver jo hverken mere eller mindre syg af at vi er afsted, men alligevel.
Det var rigtig godt for os begge at være skilt ad. Moster fik udskudt første spisepause, hvilke resulterede i at jeg fik et helt måltid mad uden afbrydelser.

Han har været vågen en gang siden jeg blev kaldt hjem for at give mad, og det er meget tydeligt at han her mareridt. Det er jo ikke til at vide hvad han drømmer, men det er bestemt ikke rart.

Glemte helt at fortælle at vi blev beriget med en Batman bluse fra en gammel klassekammerat, fordi hun kom til at tænke på min lille superhelt da hun så den. Det varmer helt ind i hjertet, og jeg glæder mig til at give ham den på. Det må blive symbolet på at kampen den er ovre, og han er rask.

Vi har Idag modtaget en pakke fra to af mine søsters klassekammerater, med gaver til os alle 5. Man skulle næsten tro Elisabeth havde læst mine tanker, for der var bla en læbepomade til mig, hvilket var tiltrængt.

Derudover har vi fået en meget fin dåse med lækkerier fra 6 af pigerne og deres familier i Kristines klasse. Det er helt overvældende, og vi har svært ved at være i os selv over al den opmærksomhed.

Vi får så mange søde beskeder, og bla vejledninger og gode råd, det er så rart.

Igen tak fordi I læser med, det giver så meget energi til kampen – for Leanders bivirkninger er ikke sådan at kimse af.

Dagens ord: energi – fordi det er så givende for mig at se en skøn veninde, det føltes helt normalt. Givende for Thomas og jeg af være ude i normal tilstand, uden at knække fuldstændig sammen, men i stedet for at gå derfra energifyldt. Og ikke mindst at Moster Mie af flere omgange kunne berolige og være der for Leander og pigerne, så jeg fik tanket energi til natten.