Dag 13 – kemodag

Så blev det torsdag, og Leander skulle have sin 2. Omgang kemo.

Natten har igen været fyldt med uro – om jeg forstår at der er nogle mennesker der har lyst til at tage steroider, med det humør. For hold op hvor er Leander humørsyg og sulten.

Kristine har sovet hos farmor og farfar i nat, endnu en nat uden feber, så den første panik er ovre. Josefine er jo ikke kendt for at være hurtig ud af døren, så lettere forsinket ramte vi børnehaven (og ved godt det er aldrig børnenes skyld at man kommer for sent, men alligevel😬)
Da der var sagt farvel til den unge dame gik turen afsted imod Rigshospitalet.
Der var super meget trafik (ikke fordi det kommer bag på os), men hold op hvor tog det langtid derind af.
Vi havde tid kl. 9, men det skulle vise sig slet ikke at blive et problem at vi først ankom kl. 9.02. Der var møde på afdelingen, så det var ikke muligt at melde vores ankomst. Kl. 9.40 blev vi mødt af vores yndlingssygeplejersker Martha og Karina. Fik en stue (vi tænkte det var lidt overkill for 30 min kemo, men vi blev klogere), den unge mand blev målt og vejet, og så fik han en omgang klyx (da maven skal være igang hele tiden), en af bivirkninger ved både binyrebarkhormon og kemo er forstoppelse. Han var ikke begejstret.

Der blev puslet og sludret lidt, målt værdier og i det hele taget var det meget roligt (også for roligt til os).

Leander blev puttet, og vi ventede.

Leander vågnede igen, og vi ventede lidt mere, fik bla lagt en ny sonde, da den anden var stoppet af medicin. Endelig kom Kjeld (Professoren), han var tilfreds med den lille mand, og MR Scanningen var som forventet. Sygdommen sidder i højre side af kraniet, og i nakken og rygsøjlen. Hjernen er ikke ramt af sygdommen, hvilket er rigtig godt nyt.
Professoren er meget rolig og fortrøstningsfuld omkring hans sygdom, så selvom det er meget alvorligt, tager han det ret roligt.

Derefter kl. 12.30 spurgte vi efter kemoen, den var endnu ikke klar, men 10 min. En time senere kom de ind med kemo.

Den var hurtigt overstået, så da klokken blev 14.15 var vi klar til at forlade Rigshospitalet igen.
Thomas var gået i forvejen for at hente bilen. På vej ud blev vi stoppet af en læge der har et forskningsprojekt om arvelighed og kræft. For at se on der er noget arveligt i den sygdom Leander har, og hvis det er tilfældet så skal vi resterende 4 ligeledes testes.

Hjemme igen blev Leander spist af, og lagt i barnevognen. Thomas gik med ham, og jeg smed mig på sofaen. 1 minut efter kom farmor med Kristine, og Thomas kom retur med en skrigende Leander. Det var tilsyneladende ikke helt nok den første spisning, så han skulle lige have lidt mere.

Thomas hentede Josefine, også tog de til Waves, hvor pigerne skulle have taget en blodprøve for at teste om de har haft skoldkopper. Hvis ikke de har, skal de vaccineres for det. De havde fået trylleplaster på, så de opdagede det slet ikke.

Farmor passede Leander, imens jeg fik handlet og hentet en pakke på posthuset.
Hjemme igen (16.05) skreg Leander, så jeg rendte rundt med ham i mine arme, og farmor lavede aftensmad, hvad skulle vi gøre uden hende?
Kl. 17 var Thomas og pigerne retur igen.

Leander er så humørsyg, så hvis det fortsætter på denne måde så bliver det virkelig lange 1 (måske 2 år) år. Og der er ikke rigtig noget at gøre ved ved, det er bivirkningerne.

Vi skal forøvrigt forvente at bivirkningerne fra kemoen kommer nu, puha der er fandme meget at forholde sig til. Vi tager en dag af gangen, det bliver man jo nød til.