Dag 18 – skønne besøg

img_2030

Natten har været fyldt med amninger, han er så sulten. Kl. 5.20 var den unge mand klar til dagen, og med en fyldt ble som har lækage – gange 2.

For første gang i meget langtid sad vi alle samlet om morgenbordet, havde håbet på succes med grøden – men nej. Forsøgte ellers med det bedste våben vi har – Morfar.

Begge piger vågnede forøvrigt og var virkelig tosset – hold nu op hvilken scene vi lige skulle igennem. Josefine savnede tilsyneladende en eller anden, og Kristine var sur på Josefine – ved faktisk ikke hvorfor.

I dag var første gang jeg afleverede begge piger, siden Leander blev indlagt. Det var rigtig hyggeligt (hvis vi lige ser bort fra deres morgen humør).

Da jeg endelig var færdig, var Leander vågen igen. Hjemme legede vi lidt, og der blev forsøgt med grød igen. Er så frustreret over det med hans spisning, eller mangel på samme. Hvis ikke han har taget på torsdag, så skal han suppleres med mad i sonden, håber så meget det kan undgås.

Da Leander var klar til at sove igen, blev han puttet i barnevognen. Louise kom på besøg (havde bolledej med – der lige skulle hæve), så vi gik en tur på apoteket efter kalkbrusetabletter. Hjemme igen blev der ordnet vasketøj (det er der hele tiden), og ryddet lidt op, spist dejlige boller og ikke mindst sludret.

Da vi sendte Louise hjem, blev Leander puttet igen, og jeg gjorde klar til besøg af “vores” sagsbehandler. Hvor er det forfærdeligt at vi nu er en af dem, altså en af de familier.
Der er så meget at forholde sig til, håber bare jeg skal nikke, og så glider det – magter ikke at skulle slås med det. Jeg krydser fingre for at det bare glider – det forventede Doris.

Da hun gik igen, var Leander noget urolig, det lykkedes at få lidt mere mad i ham. Thomas tog til svømning med Josefine, Kristine fik lov til at gå hjem selv. Så da hun var hjemme underholdt hun Leander, og vi fik lavet hendes lektier.
Leander blev træt, så han blev puttet i barnevognen og jeg måtte en tur ud med barnevognen igen.

Da Leander var faldet i søvn, passede det med at Morfar trillede ind i indkørslen. Jeg har ikke fået korredineret at få handlet, så aftensmaden skulle lige nytænkes. Heldigvis havde jeg frikadeller i fryseren, og kartofler i køleskabet.
Josefine ønskede sig pandekager, så det blev også lavet til dessert.

Da alle var bænket omkring bordet, fik Leander en tallerken han selv kunne pille i, men det gjorde heller ikke at han spiste.

Leander blev puttet, og kort tid efter fulgte pigerne efter. Da der var ro på førstesalen fik vi besøg af Sanne (min kollega fra da jeg arbejdede i Rødovre). Vi blev forkælet med både blomster, og mad til fryseren. Føler mig så heldig at have så betænksomme mennesker i vores liv.

Nå ja – blev ringet op fra Rigshospitalet, nu har de ændret vores tid på torsdag, hvilket harmonere rigtig skidt med den rytme Leander trods alt har. Så efter jeg har tænkt mig lidt om her til aften, må jeg hellere ringe til dem i morgen, så jeg er sikker på at alt det der skal ske fortsat kan lade sig gøre.