Dag 32 – når virkeligheden slår fra sig

Natten har været som den plejer, bortset fra at Leander ikke har skidt – wuhuu – det er de små ting der tæller. Han spiser jo rigtig meget om natten, så det er fint han skal skiftes så tit – ærligt så bliver det altså ikke hver anden time i løbet af natten.

Leander var først klar kl. 5.42, så vi har jo sovet længe. Vi stod op, og fik lavet kartoffelmos samt medicin, da det var klaret fik jeg smurt madpakke. Thomas tog Leander med på badeværelset, imens jeg hjalp pigerne.

Josefine var ikke helt med på dagens program, og hun er rigtig irriteret over at hun ikke må komme i børnehave. Thomas afleverede Kristine, selvom hun hellere ville gå alene, det er far ikke helt klar til.

Jeg fik puttet Leander, da han sov fik vi ordnet vasketøj, ryddet op (igen) og skrevet blogindlæg færdig. Det er hårdt, for det er så kort tid vi har muligheden for at lave noget. Da Leander var vågen igen fik vi en bolle, det hitter virkelig.
Undervejs fik han leveret i bleen, hold nu kæft – der er ikke noget at sige til jeg har meget vasketøj. Godt Josefine var hjemme til underholdning, det gjorde det lidt nemmere for den unge mand at acceptere at det var noget mere omstændigt at skifte både ble og tøj.
Derefter fik vi skiftet sengetøj, det er jo tirsdag, og dermed 5 dage siden kemo. Da det var klaret, fik vi tøjet på, og så gik vi en tur ned til ænderne. De var meget begejstret for Josefine, hun var ikke ligeså glad for dem – der var især en “far-and”, som nippede hende.

Da ænderne var fodret fik vi afleveret flasker til containeren, også gik vi ellers hjem igen. Der blev lavet kartoffelmos og smurt madder, men Leander vil helst spise alt der har været forbi min mund/gaffel først, det er altså lidt udfordrende.

Leander blev puttet, og jeg fortsatte med vasketøj og oprydning, det tager virkelig langtid, også længere tid end man umiddelbart skulle tro.
Derefter hyggede Josefine og jeg med perlepladen (den blev ikke færdig).
Da Kristine kom hjem var Leander lige vågnet, der blev spist pandekage rester, og leget.
Josefine og jeg fik pakket svømmetaske, det vil sige Josefine har fået en sæbe af Nissen og den skulle med. Udfordringen var bare at hun havde glemt hvor hun havde lagt den. Derfor stampede hun noget i gulvet, og ville ikke gøre sig klar før den var med. Det lykkedes, og hun blev gjort færdig. Thomas kom først kl. 15.50 – og svømning starter kl. 16, jeg håber de nåede det for Josefines skyld.

Hjemme gik Kristine og jeg med Leander, da han blundede fik vi lavet aftensmad. Den var kun lige sat i ovnen, så vågnede den unge mand igen.
Kristine fik sit bad, og resten af familien kom hjem.
Da aftensmaden var klar, var der ingen af pigerne der ville spise det – Leander derimod spiste lystigt fra min tallerken. Det er ikke sidste gang jeg laver det. (Hokkido græskar, søde kartofler, rødløg, peberfrugt samt kylling gratineret med ost og bacon til).

Da alle havde spist fik Leander medicin, og pigerne blev gjort klar til julekalender.

Da jeg kom ned, var morfar igang med at tømme opvasker, og Thomas og tøserne i stuen, de var godt opkørt.
Det resulterede i at jeg ret vredt (læs råbte) fik sagt at jeg syntes der var meget larm. Thomas syntes jeg var meget uretfærdig, og jeg blev faktisk rigtig sur. Sur fordi det er mig der går hjemme, sur fordi min pause i løbet af dagen ikke eksistere (hvorimod han igår havde pause fra kl. 8-17), sur fordi jeg egentlig ikke føler mig som noget værd. Ved det godt jeg passer Leander, og er noget værd, men situationen minder mig om hvor hårdt det bliver – det er jo kun lige begyndt.
Da jeg havde puttet tøserne, blev Morfar og Thomas sendt til træning. Jeg fik ordnet lidt mere vasketøj (8 maskinfulde idag). Derefter smed jeg mig på sofaen og gik ud som et lys.

Mit mantra for dagen må være at jeg skal være endnu mere rummelig og overbærende, så situationen ikke opstår igen. Det er jo noget underligt noget at vise pigerne, de tager jo desværre ret hurtigt ved lære.

PS blev ringet op af Rigshospitalet – der spurgte hvorfor de skulle ringe, og hvad det var der skulle ske med Leander – og dem overlader jeg mit barn til – hmm.

Pps Thomas og jeg er gode venner igen