Dag 88 – kemodag

Oppe, fik vi hurtgit tøj på, kl. 6.30 kom vores fantastiske barnepige. Hun hjalp med at få Josefine gjort klar, vi skyndte os det bedste vi havde lært at få ordnet medicin, madpakker, og fundet alt der frem der skal med i børnehave og skole.

Jeg skyndte mig afsted, Leander faldt i søvn i bilen og jeg sludrede med Moster Mie (Det er godt at bruge tiden på noget, når vi alligevel begge to sidder i bilen).

Thomas kunne fortælle at Josefine ikke var så hurtig, så det endte med at han afleverede hende, så Sarah ikke kom for sent i skolen, det skal vist lige korredineres lidt bedre fremadrettet.

Fremme meldte vi vores ankomst, det vil sige kemo’en var ovenpå, så Leander og jeg fik lov til at gå op efter den. Istedet for at en af sygeplejerskerne skulle gøre det. Det gik nemt og smertefrit.

På amulatoriet er der en projektor i loften, der sender forskellige scenarier ned på et bord, Leander lå på bordet, og fangede mariehøner og svømmede med fisk. Det var ret sjovt at se, det lignede han faktisk svømmede. Må se om jeg ikke kan tage en video af det næste gang, så I kan se hvad det egentlig er jeg mener.

Vi kom ind til kemo, men det går jo aldrig helt efter bogen, så systemet bøvlede. Kemoen blev sat igang, men det endte med at den unge mand mistede tålmodigheden, og han kunne ikke finde ro til at blive ammet, også smager kemo rigtig skidt, når man er lidt sulten. Så han var ret ked af det. Heldigvis fortog det sig noget, da det var overstået og sygeplejersken fik pacificeret ham med sprøjter til at lege med og en flodhest.

Da vi var færdige pakkede vi sammen, og trillede i mod Greve. Leander faldt igen i søvn i bilen, det er jo altid dejligt, om end jeg havde foretrukket det var sket hjemme i barnevognen.

Hjemme fik jeg tømt bilen, vi fik tømt postkasse (Det var noget siden det sidst var sket), jeg kunne til min gru opdage at vandet var lukket hele dagen, det havde jeg ikke lige kalkuleret med. Føler sig så handicappet uden vand, selvom man jo nok skal klare sig alligevel.

Vi fik hygget, spist lidt bolle. Jeg forsøgte at putte Leander flere gange, men det var uden held. Han var mega træt, men ville ikke rigtig overgive sig.

Så der var masser af lege og surhed.

Endelige lykkedes det at få ham til at sove, de ringede fra Rigshospitalet med svar på blodprøver, de var tilfredse, om end hans infektionstal var lettere forhøjet. Så nu skal vi bare sørge for han ikke bliver “mere” syg, så vi ender med en ny omgang antibiotika. Det er nu alligevel det værste, hans numse er stadigvæk ikke helt ovenpå sidste gang.

Lige som jeg havde lagt på, måtte jeg ud og trille ham i søvn igen, det lykkedes heldigvis, men det er altså anstrengende at man ikke kan få en ordentlig lur ud af ham, så er han så meget mere glad.

Da han var oppe igen, fik han lidt mere at spise, inden jeg pakkede ham i bæreselen, for at hente Kristine. Jeg ringede på vejen derhen, så hun blev sendt udenfor, og var klar. Det skal jeg vist gøre lidt mere brug af, for det letter altså processen en del.

Det var alligevel ret koldt, så det endte med at vi gik direkte hjem, og ventede på at Thomas kom. Da han kom, gik jeg hen efter Josefine. Det er en fornøjelse at hente hende, ligeså sur hun er om morgenene over at skulle afsted, ligeså glad er hun om eftermiddagen for at være i børnehave.

Det passede med at Morfar trillede ind i indkørslen som vi kom hjem, så der var dømt fart over feltet. Kristine og Josefine fortrak til Kristines værelse, de blev sat til at vælge hvad de gerne vil være til fastelavn, det er en stor beslutning, og den kan nå at blive lavet om mange gange.

Jeg gik i gang med at forberede aftensmad, det endte med at jeg sendte Morfar og Thomas til træning (tidspunktet var rigtig skidt, men ellers kom de ikke afsted), så jeg spiste med børnene, fik dem badet, og derefter puttet.

Leander var rigtig svær at få til at sove, så jeg rendte noget frem og tilbage. Morfar og Thomas kom hjem igen, de spiste aftensmad, imens jeg var henholdsvis hos Kristine og Leander. Så kan det godt være de kom tideliget i seng, men hvad hjælper det, når de hele tiden kalder.

Kristine havde flere forskellige ting for, man bl.a. var hun meget i tvivl om hvad hun skal være til fastelavn, så det blev ændret. Det endte med at jeg måtte bede hende om at lægge sig til at sove, også måtte vi drøfte alt hvad der var at drøfte i morgen. Især fordi hun tidligere spurgte om hun ikke måtte sove længe, for hun var så træt.

Vi endte alle sammen på sofaen, jeg kan med ret stor sikkerhed sige at Morfar og jeg vist faldt i søvn. Da Leander kaldte gik jeg op for at amme, men det skulle ikke blive som det plejer, så derfor endte det med at jeg rendte frem og tilbage (hjulpet af Thomas), fra kl. 22 til kl. 02. Så bliver natten altså lang, når man hele tiden skal gøre noget.

Rigtig god dag til alle.