Dag 193 – 1. Kemodag og lufthavnen

Ingen billeder – beklager

Så blev det kemo dag, oppe af sengen, fik Thomas, Leander og jeg i køkkenet, der blev ordnet medicin, dækket bord og smurt madpakker.
Kristine skal på tur, så er det jo med at gøre madpakken nem at spise, og samtidig indbydende. Jeg syntes selv det lykkedes.
Efter vi havde været i bad, og gjort os klar blev pigerne vækket. Men det skulle ikke gå så let, for Josefine protesterede praktisk talt fra det sekunder hun åbnede øjnene, og til vi var ude af døren.
Da vi alle var klar til at kører, opdagede jeg at Thomas havde mine nøgler i lommen. Heldigvis er Mormor og Morfar på ferie, så jeg kunne tage deres bil. Og som er lykketræf havde Thomas sat autostolene af fra hans bil, så det lykkedes at komme afsted (dog meget forsinket).
Kristine kom for sent i skole (har så dårlig samvittighed over det), hun fik lov til at fortælle at der altså var fars skyld, Josefine var top sej, så hun afleverede nærmest sig selv, og Leander faldt i søvn i bilen.
Fremme blev vi startet op med kemo (det lyder som om det kun tager 5 min, men det gør det ikke). Vi fik taget blodprøver, og mødt en lille (2 år) meget charmerende pige, som Leander helt sikkert syntes var mere spændende end teletubbies og alt andet jeg kunne diske op med.
Der fra kørte vi hjem, jeg havde sådan håbet på at Leander kunne holde sig vågen på turen hjem, men nej.
Hjemme spiste vi frokost, og jeg forsøgte at putte den unge mand (behøver jeg fortælle at min krop trængte til pause), men sådan skal der ikke være.
Så når han alligevel ikke ville sove, kunne jeg ligeså godt drage imod lufthavnen for at hente Mormor og morfar.
Leander sov på turen derind, men de landede 15 min senere, og bagagen var forsinket, så vi endte med at vente en time. Tænk hvis vi kunne være gået ind, så havde vi fået lidt ud af det, men nej. Så vi forsøgte at underholde i bilen. Det holdt hårdt.
Da Mormor og Morfar kom, kørte vi afsted, men da Thomas jo har mine nøgler, mangler jeg min pung. Jeg trak derfor en billet i automaten. Men betalingsautomaten har man lukket, så vi skulle finde den i et andet P-anlæg? Det syntes jeg godt nok er urimeligt.
Nå men afsted kom vi, vel hjemme fik vi sagt farvel til mormor og morfar, også ventede vi på Thomas og pigerne.
De kom hjem, var der leg og film (havde livet umulige Josefine der i morges) i stuen, Thomas kørte til slagter, og imens gav jeg børnene et bad.
Med Thomas hjemme fik jeg lavet aftensmad, og da der var spist fik jeg puttet børnene.
Thomas arbejdede og jeg fik ordnet lidt vasketøj, køkken og ryddet op, inden jeg smed mig på sofaen.
En times tid efter vi var gået i seng, skulle Leander have sin medicin, han vågnede af sig selv og havde 39 i feber.
Så vi fin pakket os sammen, Thomas kørte os til Rigshospitalet. Heldigvis har vi skønne naboer, så Allan blev vækket, og sad ved pigerne imens Thomas kørte.
Vi skylder så meget hjælp og taknemlighed til Lea og Allan, ved slet ikke hvordan vi skal vise det – jeg finder nok på noget.

Status herfra lige nu; feber 39,9 til trods for Pinex, hurtig vejrtrækning, og en puls på omkring 185. Jeg har en skidt mand, hvor Pinex ikke rigtig tager feber. Han har meget flotte tal, så vi er først lige startet i antibiotika. Han får en omgang ipren (har tidligere haft effekt), håber det giver det samme nu. Han er skidt tilpas, men jeg er overraskende rolig, om end jeg skal tisse og er sulten, men hvem kan lægge sit barn fra sig på grund af egne behov, når han helst vil ligge i min arm og finde tryghed?